torsdag den 19. juli 2012

Promenaden flytter den 1. august ...

... hvor vi får ny adresse og et - synes vi selv - meget bedre look.

Vores flyttemand og indretningsarkitekt det nye sted hedder Ole Mortensen, tak for hjælpen til Ole!

Det var det. Ikke flere nyheder. 

tirsdag den 17. juli 2012

Elsk mig, Politiken!


Dagbladet Politikens endnu relativt friske litteraturredaktør Jes Stein Pedersen er en vennesæl litteraturformidler.

søndag den 15. juli 2012

Gæt en forfatter

Jeg fortsætter mine ekskursioner til forfatterhjem og bringer her endnu en samling artefakter, hvis ejermands navn I måske kan gætte? 

Billederne taler højt, måske råber de endda. Men lad dem endelig...



torsdag den 12. juli 2012

Et digt af Lêdo Ivo

Her er så digtet ”De fattige på busholdepladsen” fra samlingen A noite misteriosa, 1982, af Lêdo Ivo i en dansk version.

tirsdag den 10. juli 2012

Anbefalinger

Ikke fordi sommeren er over os med alle sine dyneskyer. Ikke fordi der intet andet er at lave end at læse bøger. Ikke fordi Promenaden skal ligne et bogtillæg. Ikke fordi Flåden allerede har lagt ud. Men alligevel. Her et par bøger til anbefaling.

mandag den 2. juli 2012

Er det bare sproget, der sproger igen?


I en kommentar til Tue Andersen Nexøs meget begejstrede anmeldelse (som han havde linket til på FB) af Christina Hesselholdts seneste bog, skriver den dansk-norske kritiker Susanne Christensen: ”Her er jeg nok lidt enig med Rifbjerg. Tilgiv mig, jeg er 26 sider inde i bogen, men jeg husker pludselig hvorfor CHs litteratur aldrig har sagt mig en høstblomst. Din pointe er sproget, og skønheden og vildskaben i dette sprog, ja vel, men findes der mere end dette? Tempoet er højt, vi rives med af ordkaskaderne, men det er alligevel bare et mylder af "mærkelige" mennesker i "mærkelige" situationer, og fabelagtige monstersætninger, og en understrøm af sex og stoffer, noget er on the edge, lizm, men JEG er ikke on the edge; jeg synes det handler om ZIP, nuthin' at all. Nej, det skal da heller ikke "handle om", Christensen, det er jo sproget der sproger ... oh, well, jeg kender bedre strategier.” Udsagnet, som

lørdag den 30. juni 2012

Spørgeskema til kunstnere (mit bidrag til UKKs rapport om kunstneres arbejdsvilkår)


Apropos kunstneres arbejdsvilkår...

Du skal spare op til pension. Hvad gør du?

A. Jeg håber på det livsvarige.
B. Jeg forestiller mig, at jeg kan fortsætte som yogalærer som 70-årig.
C. Jeg går ikke på pension!
D. Jeg sætter 7% af mine indtægter ind på en opsparing.
E. Ved ikke.

fredag den 29. juni 2012

Besked

Jeg er holdt op med at spørge, om jeg får noget for det. Det er ikke en beslutning, jeg har taget. Det var blot noget, jeg registrerede hos mig selv, efter en telefonsamtale med Ivan Rod i dag. 

onsdag den 27. juni 2012

8

Vestre Kirkegård
Afdeling B, række 9, nr. 8.
Her ligger Herman Bang begravet.
Her har jeg læst dette:

26. juni 2012

06:50 - Vækkeuret ringer, sent, vi skal ikke op med børnene, vi kan sove længe, jeg står op, går i bad, henter mad, avis, læser aviser, også weekendens, klokken 9 skal jeg klippes, der er giftudslip på Amager - utroligt at man har den slags fabrikker eller hvad det er, midt i byen, i tætbebyggede områder, man skal "uopsætteligt" forlade bydelen, eller i det mindste de navngivne veje der bliver remset op i radioen. "Uopsætteligt" er et uhyggeligt og sjældent ord. Jeg ringer til min mormor, der bor i nærheden, for at advare

tirsdag den 26. juni 2012

7

Tolv minutter og seksoghalvtreds sekunder om PromenadenDen2Radio.

6


Jeg har i Paris 1870 hørt sige af en af de faa da endnu levende Deltagere i hin Middag, at det var en Art bondesnu Penge-Beregning af Buloz, som førte Musset og George Sand sammen. Han havde i Forvejen sagt til sine Bekendte: De skal have hinanden tilbords; alle Fruentimmer plejer at forelske sig i ham, alle Mænd bliver pligtskyldigt forelskede i hende, de vil naturligvis forelske sig i hinanden indbyrdes – sikke Haandskrifter jeg da vil faa! Han gned sig i Hænderne.

fredag den 22. juni 2012

5


de fem sanser dvs.: følelsen, hørelsen, lugten, smagen og synet. VSO.VI.126. Livet i de fem Sansers (dvs.: den timelige) Verden. PMøll.II.286. i forb. m. ejendoms-pron. (nu kun i talem., se ndf.) m. udeladelse af Sanser (ell.Sind): *denne Hendelse fortumled rent hans fem. Bagges. I.70.*Med Overlæg, med alle mine Fem. smst.II.126. jf. Oehl.I.25.

René nummer et for nummer to (eller tre)

Michael Strunges pris er ikke længere en debutantpris, forstår man efter den seneste uddeling den 19. juni, digterens fødselsdag. Her modtog René Jean Jensen prisen for den såkaldt svære toer, og det har han så sandelig fortjent, bortset fra at Jeg har planlagt at dagdrømme, som han modtog prisen for, ret beset er hans tredje bog – den helt vildt svære treer. En trist januardag sidste år mødtes René og jeg til "Poesibrunch" på Løves Café i Århus, og jeg har gravet mine gamle noter frem fra mødet og poleret dem med klud og creme, så det er muligt at læse med. Tilbage sidder stadig en del mørke pletter, jeg beklager, og jeg har ikke ryddet op virvaret.

En personlig historie


Ja, sådan så vi ud engang. Hvad der siden hændte (cirka), og hvordan dén historie hænger sammen med Obamas nylige udmeldinger om, at han støtter registreret partnerskab i et ellers ikke synderligt homobegejstret USA, kan man læse videre om på Lookbooks. Her har Seetha Raj skrevet en lille artikel (inkl. flere bedrøvelige billeder) under titlen "I Now Pronounce You, Husband and Husband". Åh ja, Seetha, opfindsom som altid ... Linket er her.

torsdag den 21. juni 2012

Michael Strunge-Prisen 2012 til René Jean Jensen


Promenaden præsenterer stolt: Tue Andersen Nexøs tale til René Jean Jensen, som Tue holdt i går på Gyldendal, da René modtog Michael Strunge-Prisen 2012. Inden denne tale holdt Anne-Marie Mai en tale, den kan man læse ovre hos Lars Bukdahl om føje tid.

tirsdag den 19. juni 2012

At holde tand for tunge


Forleden modtog jeg et halv-til-helhemmeligt brev i god papirkvalitet fra Johannes Riis. Han havde skrevet både sit eget og mit navn i hånden, og det holder bare. Brevet omhandlede Michael Strunge-Prisen, som Gyldendal nu viderefører fra Borgens Forlag. Jeg citerer fra pressemeddelelsen, der også fulgte med:

mandag den 18. juni 2012

Reaktion #5: genbeskrivelse – hvad er et poetisk dokument? af Franck Leibovici

I bogen des documentes poétiques, som genbeskrivelse hvad er et poetisk dokument? er et kapitel i, beskriver Franck Leibovici termen “det poetiske dokument” således, det er: “en foranstaltning der etablerer et system til bearbejdning af allerede eksisterende materiale med henblik på at producere ny viden”. 
 
Den type litteratur, den konceptuelle, Leibovici vil beskrive, afføder en ny læseoptiks tilgang til litteraturen. Leibovici læser mange konceptuelle værker, men lader sig ikke begrænse til den genre eller til litteratur i det hele taget. I stedet udvikler han en tekstforståelse, som også kan appliceres på andre dokumenttyper, sågar tekster der tilhører andre domæner, videnskabelige, juridiske m.v.

torsdag den 14. juni 2012

Fra hylden i Pressbyrån...


Dette er et nyt svensk magasin og det er tilsyneladende det fjerde nummer. Det tegner vist til at blive et hit. 

Mille-feuille


Det har altid skræmt mig lidt, den måde man feticherer biblioteker på, som om alverdens visdom skal overvælde det lille menneske på mezzaninen, der kigger ned i en uendelighed af ord og tænker, sådan kan man også dø -

Tre toner med bordbenspræg

05.05.12


Nyhederne fra Gmunden: En af overboerne snorker også. Jeg vågnede ved det og/eller fuglesangen i nat. Og senere ved en behagelig drøm som jeg nu har glemt. Klokken er 8.47, en person slår græs. Værtinden klirrer med sager i køkkenet 3 meter herfra. Jeg er en logerende, en logrende. Havde svært ved at falde i søvn, blandt andet pga. sult. Godt med morgenmad, en solsort sad på gyngestativet og kiggede med ét øje ad gangen på mig mens det orange næb gik op og i, jeg tænkte den var mig i en anden dimension og gav den thumbs up. Disen over søen, er det fordampning? Jeg overvejer at tage en cykeldag på den tilbudte lånecykel, fx cykle til Altmünster og op på Grasberg, hvor Bernhard havde sin 'Krucka'. Kan bare ikke huske adressen. Manden i Thomas Bernhard Arkivet mente også det ville være svært at finde. Temaerne samler sig bag ryggen på den skrivende. Det samme gør sig gældende her. Det er så et metatema. Nogen fra Danmark har ringet mens jeg spiste morgenmad, kender ikke nummeret. Det ser sælgeragtigt ud. Jeg cykler lidt i 10, gennem Gmunden, herligt at kunne bevæge sig hurtigt forbi folk (og folkedragter). 

onsdag den 13. juni 2012

Den ulykkelige boghandler 4


Det er banalt at sige, men hvor er der meget at komme efter i Rasmus Nikolajsens Den ulykkelige boghandler. Jeg har været optaget af den særlige måde Nikolajsen kreerer sammenligninger på. Sammenligninger, der ofte er voldsomt opmærksomhedskrævende og distraherende for læsningen snarere end præciserende og illustrerende, og som metatekstes i bogens første tekst ’En omvej’ på side 11 (som jeg har nævnt tidligere, men jeg bevæger mig åbenbart meget langsomt fremad i min læsning af denne bog) som en stilistisk figur, der får lokket hjernecellerne på overarbejde »lokket til at forbinde dele af hjernen der normalt ikke snakker sammen hvorved man sendes på en indre rejse i det ukendte […]«.

tirsdag den 12. juni 2012

Kollektiv oplæsning af spam mail

Her er den franske forfatter Franck Leibovicis performance fra &NOW i Paris (beklager den rystede optagelse og mine små kluk undervejs):

http://www.youtube.com/watch?v=Ye8F9cKSj-c


Om føje tid uploader jeg Leibovicis noter til et oplæg holdt på Sorbonne i forbindelse med seminaret &NOW, som han har været så venlig at give mig lov til at publicere på Promenaden.

4


mandag den 11. juni 2012

I regn og slud, i sne og frost skal posten ud, når man er post

Jeg kommer til at tænke på både postens sang fra Vinterbyøster og Anne Linnets Den jeg elsker elsker jeg, når jeg læser teksten til salmedigter Anne Vads (måske) første salme til homovielser. Hvad tænker og siger I?

fredag den 8. juni 2012

Vidunderligt, voldsomt smittende, sprogligt overskud, men blot pludre-plapre på højt niveau (?)

Forsidehistorien i dagens Information er skrevet af Erik Skyum-Nielsen. På avisens forside hedder det: 'Skabelonen for forårets bøger: DE ER KVINDER [udhævet i rødt, som signalerede det en slags afsløring?] OG SKRIVER OM SIG SELV, BARNET OG EKS'EN. Nedenunder findes tre sort-hvide portrætfotografier af Agnete Braad, Christina Hesselholdt og Stine Pilgaard

Inde i avisen gennemgår Skyum en række af forårets prosaudgivelser (der passer ind under vinklen ovenfor), særlig energi bruger han på Hesselholdt og på den nye Ondskabens Akse, som, i parentes bemærket, hans egen avis og eget vidtstrakte virke (blandt andet som en del af miljøet omkring Montanaprisen på Testrup Højskole) må tænkes at være en vægtig del af. Promenaden er også nævnt, fornemt skal det være. Men egentlig er det vel en anden forsidehistorie i netop Information han skriver sig op imod, nemlig Tue Andersen Nexøs anmeldelse af Hesselholdts seneste bog, fortællekredsen Selskabet gør op.


torsdag den 7. juni 2012

Sporvognen i Gmunden


04.05.12

Jeg står først op og går ind i morgenmadsrummet lige ved siden af vores værelse. Værtinden fortæller bestyrtet om trafikken i Altmünster og at hun nærmest er den eneste i byen der cykler. Jeg kigger ud på Grünberg og den overskyede himmel. Palle kommer ud, vi griner. Jeg fortæller at jeg har drømt han var taxachauffør i Torshavn, jeg var kortmand. Vi samlede en lokal bums op. I drømmen kendte vi ham, vi havde mødt ham før. Det var svært at finde rundt, hans gade begyndte med f. Vi gik med op i hans lejlighed, han viste os den lomme han havde fået tatoveret på den ene balle. Meget dårligt og kursorisk udført. Den virkede heller ikke efter hensigten, sagde han. 

Den ulykkelige boghandler 3


Hvad skulle man foretage sig på flyet mellem København og London andet end at tælle de berømte sammenligninger i ’En omvej’, der er første omvej/novelle/essay/udbrud i Rasmus Nikolajsens Den ulykkelige boghandler? Så det gjorde jeg … Fra London er jeg for øvrigt taget videre til Oxford for at workshoppe med engelsksprogede litteraturundervisere fra ikke hele verden men dog Brasilien, Etiopien, Norge, Grækenland. Her til aften har jeg fået en ung Atheners udlægning af Grækenlands situation, det er vildt interessant, men det er Nikolajsens sammenligninger også.

mandag den 4. juni 2012

1


Den ulykkelige boghandler 2


Ja, lad os læse Rasmus Nikolajsens Den ulykkelige boghandler intenst og nørdet. Her kommer noget af det, jeg har tænkt på, da jeg læste den – og noget, jeg er kommet til at tænke på, da jeg læste Lenes og Martins reaktioner på bogen. Lene karakteriserer bogens tre tekster som essayistiske og Martin kalder dem noveller. Jeg vil foreslå omveje som genrebetegnelse – i lighed med Højholts blindgyder. ’En omvej’ hedder den første af de tre tekster nemlig også. Ordet kan kædes sammen med Nikolajsens poetik. At tage en omvej i stedet for at køre direkte i mål med teksten og blive hyldet. Det er også en vigtig del af karakteristikken af Nikolajsens bøger, at de ikke fejrer triumfer og spiller med musklerne. I den nye boghandlerbog er der to ting, der umiddelbart slår mig.

søndag den 3. juni 2012

Mere Nikolajsen - som skudt fra hoften

At læse Nikolajsens nye roman er som at tage en tur i rutschebanen sammen med en der kværner løs. Nej. Det passer ikke helt, for så ville man blive irriteret på sidemanden, fordi han hele tiden snakker, så man slet ikke kan koncentrere sig om oplevelsen. Men nej. Rasmus Nikolajsens prosa er både rutschebaneturens bevægelser, langsomt op, hurtigt ned, med sug i maven, og sidemanden der fortæller stolpe op og stolpe ned om det, der lige falder ham ind...især om litteratur, men også om Krautrock og politik. Det har charme, og det er enormt enerverende på en og samme tid. At Den ulykkelige boghandlers hele omdrejningspunkt også netop er digressionen, afledningen, det fluktuerende begær, og hvor vigtige disse er i vores liv, udmærker bogen, synes jeg.

lørdag den 2. juni 2012

Den ulykkelige boghandler 1


For mig er Martin Larsen og Rasmus Nikolajsen nogle af vores særligste samtidige forfattere; jeg glæder mig altid til deres nye bøger, ikke mindst fordi man altid kan forvente sig noget andet, og jo så også samtidig: noget genkendeligt. Larsens og Nikolajsens KLØER, hvis det er det de har, er de samme, er særlige, genkendelige, som deres. Ambitionen om ikke at skrive den samme bog igen. At prøve skriften af. Og samtidig, tror jeg, meget insisterende kun at gå lige præcis hen til hvad der interesserer dem og ellers være ligeglade med resten. Larsen og Nikolajsen laver ikke karriere på den måde med deres skrift, deres bøger angler ikke efter anerkendelse, hvis man kan sige det sådan; de er i dén grad deres egne, de er altid morsomme, det har de til fælles. Jeg har altid tænkt at de ikke nødvendigvis er de bedste, eller at deres bøger ikke altid er lige forløste eller vellykkede, men de er de mest spændende at læse, og på den måde måske også de bedste at læse, og jeg ser nu at denne opdeling mellem DE BEDSTE og DE MEST INTERESSANTE og hvad ved jeg, er dybt latterlig. Jeg er vild med deres bøger.

fredag den 1. juni 2012

Opgaveformulering

Fag:
Samfundsfag og Dansk

Område:
Mennesket i detmoderne/senmoderne samfund

Opgaveformulering:
Der ønskes enredegørelse for karakteristiske træk ved det moderne og senmoderne samfund.

Endvidere ønskes enanalyse og fortolkning af Benn Q Holm: Hafnia Punk. Analysen skal havesærligt fokus på komposition, fortæller og personfremstillingen i værket. Medudgangspunkt i vedlagte artikel ønskes desuden en beskrivelse af storbyen, somden fremstilles i Benn Q Holm: Hafnia Punk.

På baggrund afanalysen ønskes en vurdering af det samfund, der fremstilles i romanen iforhold til den indledende redegørelse for det moderne og det senmodernesamfund.

Opgaven forventes atfylde 15-20 sider.

Vedlagt artikel:Birgitte Tindbæk: 'Storbyen i litteraturen'. Teksten er et uddrag af enpræsentation af storbylitteraturen på folkebibliotekernes hjemmesideLitteratursiden.dk


onsdag den 30. maj 2012

Spor 7

Tue Andersen Nexøs anmeldelse af Promenaden fra 22. maj i Literaturhaus. Han riser os for vores ø-kultur; at vi ikke rigtig udnytter mediet til at gå i dialog med de øvrige litterære blogs, Stefan Kjerkegaards bl.a. og Erik Scherz– eller Lars Bukdahls for den sags skyld, men det er Lars heller ikke god til, siger Tue.


Han fremhæver til gengæld Niels Franks dokumentation vedrørende Franks udveksling med Politikens kronikredaktør Christoffer Bruun som et eksempel på, hvordan bloggere kan rokke ved de etablerede institutioner.



video

Reaktion #5: Leibovici live

Jeg lovede i sin tid hver måned at poste en reaktion på et hæfte i Basilisks Beta-serie. Jeg må indrømme, at jeg har haft (for) travlt med andre aktiviteter, så min reaktion på genbeskrivelse - hvad er et poetisk dokument? af Franck Leibovici, som jeg i øvrigt selv er den ydmyg oversætter af, har ladet vente på sig.

Fortvivl ikke, denne forsinkelse har vist sig at være en foræring. Nogle gange er der held i uheld, som man siger, for i næste uge vil jeg deltage i seminaret &Now sammen med Franck Leibovici.

Næste reaktion i rækken bliver således en eksklusiv reportage fra Paris.

À bientôt

Peter Waterhouse & Aris Fioretos




Sidste år i begyndelsen af april mødtes Peter Waterhouse & hans svenske oversætter Aris Fioretos i Malmö til en samtale i forbindelse med udgivelsen af Fioretos' udvalg af Waterhouses digte, Pappren mellan fingrarna. Jeg optog samtalen + mikrofonsusen og desværre også lovlig lavt, så hør de to uddrag med volumenknappen i bund. Din nabo vil tilgive dig. De taler engelsk. Først fortæller Waterhouse en smule om sine sprog. Og om et defenceless, et fenceless sprog. I anden del læser han et nyt, vistnok stadig upubliceret digt, med mange slovenske ord + slovensk stilhed.


tirsdag den 29. maj 2012

vom Hörensagen

Jeg har lige læst en konsulentudtagelse om et her unavngivent manuskript; den også her unavngivne forfatter viste mig udtalelsen og fortalte om forløbet med forlaget (et mellemstort af slagsen), som endte med at give et afslag med begrundelsen "dit manuskript er for undergrund".

Tillykke til Pia Juul

En af de skønne ting ved at komme tilbage til det samme familiesommerhus, er bøgerne. Den lasede krimi, der igen ryger med ud i solen, de danske klassikere, der altid tåler endnu en genlæsning, samt alle dem, man hvert år tænker, at man vil få læst, men igen kun får skævet til. Og så er der bøgerne, som man ikke læser i mere, men som markerer faser i ens liv, og lige et øjeblik åbner et hul i tiden. En af den slags bøger i min families sommerhus er min lillesøsters, det var min far, der gav hende den, ligesom han gav mig digtene fra Vesterbro Ungdomsgård, og åbnede mine øjne for, at digte kan være mange ting og også kan skrives af unge. Min lillesøster fik Fugleskrig. En antologi af digte af børn samlet af Pia Elisabeth Juul. 

søndag den 27. maj 2012

Fortidens trodsige tøser?


Jeg har lige været på Louisiana, hvor jeg så Avantgardens Kvinder, som udstillingen hedder. Den går kort tid endnu. Meget kort tid! Udstillingen viser et udvalg af otte kvinders spændende værker, fra perioden 1920-40, og var på mange måder en god oplevelse. Især Germaine Dulacs film gjorde indtryk på mig. Efter udstillingen tog jeg til en grillfest hos en veninde, hvor vi faldt i snak om titlen på Louisianas udstilling – og på hvad den forsøger at indkapsle (altså titlen, men jo på sin vis i samme åndedrag udstillingen og dens sammenstilling af lige netop disse kvinder). Her et par aber dabeis, som jeg først fik øjnene op for i løbet af vores samtale, og som jeg nu deler her: 

fredag den 25. maj 2012

Spor 6

Her fortsætter Torben Madsens oplæg fra Promenaden live

video

Spor 5

Torben Madsens oplæg del 1 fra Promenaden live i Literaturhaus 22. maj. Del 2 kommer i næste post. Og hermed kan I også se bort fra det, jeg skrev tidligere om, at der ville komme en skriftlig version af Torbens  bidrag til aftenen. Den behøver vi ikke, nu vi har freestyleversionen her:


video

3 tekster

fra Indsovningsbogen


Jeg gør mig lignende forestillinger om originalitet. Drømmen er netop en pynt, som vejrtrækningspynten på den anden side af søvnen. Nu har jeg så skrevet en seddel til den næste beboer: NB! Porren har læbeform indeni. Men den næste beboer har allerede for længst opdaget det. Tandpastatuben lyser i vasken. Udenfor er det pæren i gården, indenfor månen på himlen i mit grydelåg. Hvordan blev jeg kidnappet hertil? Hver aften i min barndom (så du bedre kan se det for dig) humpede et træ hen foran mit vindue. Bøgerne havde gæller og trak vejret for mig. Nej. At være så tæt på at tættere kun findes ved at vandre jorden den anden vej rundt.

torsdag den 24. maj 2012

Spor 4

Martin Glaz Serups oplæsning fra Promenaden live i Literaturhaus 22. maj





video

Excentrisk


Det er Merkur, siger hun og ser vist på mig. Den drejer den forkerte vej. Det er derfor der sker så vilde ting lige nu. Få den til at holde op, siger jeg, men det magter hun ikke, hun kan ellers alting, hun står alt igennem, bryder sammen men rejser sig. Jeg kan intet. Er lille, ved ikke engang med Merkur, hvor den

Spor 3

Og her kommer så Lars Bukdahls indlæg fra Promenaden live i Literaturhaus 22. maj. En slags anmeldelse af Promenaden, en efterligning af et gennemsnitligt promenadeindlæg. Lars har også skrevet et Minimalreferat på sin egen blog fra aftenen. "Glimrende ævl" tolker jeg helt klart meget positivt, hvad ellers.

Oppe på den øvre promenade gik en mand alene om mellem redningsbådene


af Lars Bukdahl

(overskrift: teksteksempel af Johs V. Jensens i ODS’ definition nr. 2 på ”promenade”: ”vej, gang, der er anlagt (gennem smukke omgivelser) for spadserende; vej, gade olgn., hvor man (den fine verden) promenerer”, deldefinition: ”(sj.) om promenadedæk på et skib)”

Denne tekst vil gerne så loyalt og præcist som muligt mime en gennemsnitlig blogpost hos ”blogkollektivet” Promenaden. 
   Man skal uden om teksten forestille sig, at der er gået flere dage, måske en hel uge eller halvanden siden sidste blogpost af ikke den samme Promenaden-skribent, men af nogen som helst Promenaden-skribent – og der er i hvert ikke nogen, der klikker sig direkte ind på siden, folk holder øje med deres blogrulle, fx den på Kornkammeret, og linker sig på Promenaden, når en ny post popper frem på listen dér. Til gengæld vil man de næste dage og måske uger opleve, at kommentar-sporet vokser sig kolossalt med mange grundigt diskuterende indlæg, hvoraf ca. halvdelen er skrevet af andre Promenaden-skribenter og halvdelen af disse af Jeppe Brixvold.

Bernhard


Tidligere i maj var jeg i Østrig for bl.a. at ’stalke’ Thomas Bernhard. Jeg fandt fx hans grav (og konrad bayers, og én af Mozarts), selv om man fra officiel side i Wien ikke gør noget som helst for at vise vej til den. Senere tog jeg til Obernathal i Oberösterreich, hvor et af Bernhards tre huse ligger. Jeg fik en rundvisning, mødte og talte med hans halvbroder, lægen Peter Fabjan, som gav mig nedenstående lille tekst, skrevet i 1965, samme år Bernhard købte gården for næsen af sin nabo, en bonde som lever i bedste velgående og sælger snaps og sin bog ”Mein eigentümlicher Nachbar” fra en lille bod.

’Min egen ensomhed’

Mit hus er min gård, som jeg købte mig for et år siden, led og ked af frugtesløse irritationer, min gård, om hvilken jeg tror at den ikke vil tage livet af mig, men tværtimod tugte mig og i fremtiden koncentrere mig om mit mål og gøre mig så lidt konfus som muligt.
Jeg hører ting jeg aldrig har hørt før, ser ting jeg aldrig har set før, jeg tænker ting jeg aldrig har tænkt før, jeg føler ting jeg aldrig har følt før. At analysere verden som den er og fremtræder, det fylder jeg min ensomhed med, en, min egen ensomhed blandt milliarder, det fylder jeg min gård med, mit fangehul, mit firelængede arbejdsfangehul ……….
Min gård skjuler hvad jeg laver. Jeg har muret den til, jeg har muret mig inde. Med god ret. Min gård beskytter mig. Når den bliver uudholdelig for mig løber jeg min vej, for verden står åben for mig. Og er det ikke nogen fornøjelse at leve i en stat der er så utilgiveligt pervers som min, den østrigske, som jeg nu igen er vendt tilbage til, så er det dog en fornøjelse at leve på landet i Østrig, især landet, på det skønne land, hvor frygten betaler sig og hvorhen staten i dens nuværende afskyelige form kun sjældent tør strække sine djævelske tunger.

Thomas Bernhard

onsdag den 23. maj 2012

Spor 2

Noget af det kan jeg da tyde: Under punktet 'Helt andre ting' har Tue Andersen Nexø skrevet "For meget profil, for lidt omverden." 




Promenaden live i Literaturhaus - spor fra aftenen

Jeg har en hel del dokumentation fra aftenen i går i Literaturhaus, hvor vi afholdt vores første Promenaden live. Jeg har videofilm, jeg har Tue Andersen Nexøs noter og en hel klar fornemmelse af, at det gør vi igen!


Jeg poster det hele i løbet af i dag og i morgen. Kommentér, reagér - og læs Niels Franks skriftlige udgave af det indlæg, han præsenterede i går: Occupy Literature. Snart kommer der også en skriftlig version af Torben Madsens bidrag fra aftenen.

OCCUPY LITERATURE

Hvis man for seks måneder siden havde spurgt mig, hvad en litterær blog kunne bruges til, ville jeg have svaret med to ord, inspireret af diverse internationale bevægelser: Occupy literature. Men hvis man havde spurgt mig et par uger senere, sådan cirka 2. december 2011, ville jeg have sagt noget i retning af, at den typiske blogger for mig at se var en, der sad og ventede på en krig.


fredag den 18. maj 2012

Og så afsted til Spanien 2

Kort før afrejsen fortalte min medpromenist Torben Madsen mig at der i Málaga endda findes en statue af H. C. Andersen (og angiveligt motiveret af et citat fra hans I Spanien ((1863) som jeg læser nu; det er lystig læsning, selvom man godt kan blive lidt træt af at han hele tiden er så meget oppe at køre på damerne; han synes særligt at deres mørke øjne, joh, de kan noget.)

 Og her er han så, billederne er blot et par timer gamle:


mandag den 14. maj 2012

Velkommen til Promenaden live, 22. maj i Literaturhaus


Promenaden inviterer til debat om Promenaden. Bloggen har eksisteret et halvt års tid nu, og vi har løbende internt haft diskussioner om, hvad Promenaden skal være og, hvorfor Promenaden overhovedet skal være. Den diskussion vil vi gerne inddrage vores kritikere og læsere i.

søndag den 13. maj 2012

Og så afsted til Spanien

Jeg er på vej til Sydspanien, egentlig havde jeg overvejet, hvis jeg får tid til det, at se forbi Cadíz, men så læser jeg dette digt af H. C. Andersen fra hans rejsebog I Spanien fra 1863, og får kolde fødder:

Cadiz.
Som store, grønne Fuglebuur,
Hængt ud paa Husets hvide Muur,
Altanerne her prange,
Saa pene og saa mange,
I Høiden, paa det flade Tag;
De tørre Vask bestemt hver Dag,
Her hersker Reenligheden,
Foroven og forneden.
Ja søndagsklædt seer Cadiz ud,
Men kjedelig, Du gode Gud!
Og var her ikke Havet,
Saa heller strax begravet.

lørdag den 5. maj 2012

Digteren Raúl Campoy


Raúl Campoy Guillén er spansk digter. Han har udsendt to (med et trist ord) anmelderroste digtsamlinger, Los Dientes del reloj (2008) og Donde casi amanece (2010). Han er født i 1978 og bor i Madrid med sin kæreste Esther ikke langt fra Santiago Bernabéu. Raúl interesserer sig ikke for fodbold, han er ret ligeglad med om Real Madrid vinder over Barcelona i modsætning til Esther, som går meget op i det. Men han kan godt forstå hadet der eksisterer mellem de to største byer i Spanien; personligt tror jeg man skal være spanier eller catalonier for virkelig at kunne sætte sig ind i det. 

onsdag den 2. maj 2012

Hesteædere hele bundtet

Et sted midt i Thomas Bobergs seneste digtsamling, Hesteæderne 2, lyder et digt, som om en cirkusdirektør pludselig har fået ordet og byder publikum velkommen, overstadig, nærmest panisk, snublende over sine egne ord. Han indleder sin rablen med en abstrakt aforisme, men glider hurtigt ud i en lang remse om personer og omstændigheder, som man ikke har en jordisk chance for at kende, medmindre man allerede er indviet i hesteæderuniverset. Hvem er fx naboens datter? Hvor kommer flagermusen fra? Hvad er de mange vælder, der omtales? Hvem er kollegaen? Og hvem (hvis ikke direktøren selv) taler overhovedet? Og hvorfor taler han sådan, i en lang hovedsætning, hvorfra springer en lang række årsagsledsætninger, der forsøger at forklare, hvorfor den talende ligger søvnløs?

lørdag den 28. april 2012

Namedropping


I dagens udgave af Information anmelder Erik Skyum-Nielsen Klaus Høecks nye digtsamling Live. Fra bogen citerer han blandt andet dette digt:

jeg har rejst og skre
vet danmark sønder og sam
men (dead or alive)

til lands og til vands og
i ånden (paradise re
corded) og siden

hen levet i sko
vene (i dag krydser jeg
for eks. frederikshaabs

plantage) og al
ligevel må jeg svare:
hvad skal jeg sige?

torsdag den 19. april 2012

Noter om oversættelse

Engelsk har det fra latin – to translate: at overføre. En billedfigur, der går igen på tysk – zu übertragen: at overdrage eller at overbære. Altså at løfte eller føre noget over, at overflytte. Samme figur findes selvfølgelig i det tyske übersetzen, der kan genfindes i vores eget oversætte. Man får fornemmelsen af en svævende, usynlig bevægelse, en bevægelse hen over store afstande eller en abstrakt bevægelse, som når man elektronisk overfører penge eller overdrager nogen en opgave. Maskinoversættelser eller simultantolkninger overfører derimod ingenting, de erstatter blot ord på ét sprog med ord på et andet, men der er ingen overdragelse i det, der er intet svæv. At oversætte må ligge i denne transporterende bevægelse angivet ved det lille ord over.

onsdag den 11. april 2012

Spædbarn, pattebarn, barn

Tanker fra ammestuen – om spædbarnsmetaforer

Hvorfor er "baby" (på engelsk, men vel efterhånden også på dansk) sagt af en voksen til en anden voksen ømt og hengivent, mens "(mit) barn" eller "min pige/dreng" er paternaliserende og nedladende?

Er det, fordi spædbarnet fremkalder en umiddelbar hengivenhed, som man ikke føler for det større barns mere komplicerede og bevidste personlighed? Og hvis dette er tilfældet, er det så ikke en begrædelig (sprog-)mekanisme?

mandag den 9. april 2012

Det mest pinlige


Af og til føles det som om  verdenslitteraturens store værker udgør selvtilstrækkelige mikrokosmosser. Proust for eksempel: Er han ikke enestående? Så lang, så ekvilibristisk, så grusom, så skøn og så vellystigt pinlig.

onsdag den 4. april 2012

konrad bayer på dansk


jeg faldt over nedenstående konrad bayer-digt forleden. så kom jeg i tanke om douglas r. hofstadters bog ’le ton beau de marot’ – hvor han selv oversætter, gennemgår og diskuterer egne og andres forsøg med det samme digt af clément marot (fra 1537) igen og igen over +600 sider. det kunne være sjovt at gøre noget lignende her. først digtet, så mit første forsøg (og derefter meget gerne jeres!):

franz war.
war franz?
franz.
war.
wahr.
war wahr.
wirr.
wir.
franz wir!
wir franz.
ihr.
franz war wirr.
war franz irr?
wirr warr
.

Substantiver af-liver …

Jeg er pænt optaget af Gertrude Stein, og det er begyndt at præge min måde at læse andre forfattere på, nu fx Herta Müllers Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig fra 2009.


Rubrikkens tøveprikker kan man gerne tage med sig i det følgende. Jeg er nemlig ikke så sikker i min sag, men i gang med at undersøge om, man kan sige noget mere generelt om, hvad bestemte ordklasser betyder for en tekst.

fredag den 30. marts 2012

’Mandag aften kl. 22’ fredag eftermiddag kl. 13


I Hvedekorn nr. 1 2012 står der syv korte digte af Jakob Slebsager Nielsen. På Hvedekornvis præsenteres han som »født i 1993, i Hvedekorn siden 2011«. Ung som digter med andre ord, på alle måder ung. På én måde ægte Hvedekorn. (En anden måde kunne være »Peter Laugesen, født 1942, i Hvedekorn siden 1962«. En tredje »Bue P. Peitersen, født 1976, i Hvedekorn siden 2001«).

torsdag den 29. marts 2012

Til 'Valbyparnasset'

For nogle dage siden havde vi naboer til kaffe; ja, sagde den ene, du interesserer dig jo for Valbyparnasset. Ja, sagde jeg, lidt forvirret, hvor ved du det fra. Vi havde ikke tidligere talt om litteratur sammen. Det har jeg læst mig til, på Promenaden, og jeg har en lille gave til dig. 

søndag den 18. marts 2012

Affæren om TV5Mondes forsvinden


Affæren om TV5Mondes forsvinden fra YouSees 'kabelpakker' er illustrativ. Allermest illustrativt er det måske, at der slet ikke er tale om nogen affære, ingen skandale, stort set ingen protester, ud over fra de fransktalende ambassadører, som har gjort deres pligt. 

lørdag den 17. marts 2012

Reaktion #4: Kenneth Goldsmith: Konceptuel poetik

Her et par citatuddrag af hæfte 4:
Kenneth Goldsmith: ”Jeg er en tekstbehandler. Jeg kan identificere mig med hovedpersonen i en vittighedstegning, der hævder at have hentet x megabytes og nu er fysisk udmattet efter en dags downloading. Den simple handling, det er at flytte information fra et sted til et andet, udgør i dag en væsentlig kulturel begivenhed i sig selv. Jeg synes, det er er rimeligt at sige, at de fleste af os dagligt bruger timer på at flytte indhold fra en container til en anden. Nogle af os kalder det at skrive.”

Live-læsning

I går var der live-læsning på Gyldendal i København. Det er en slags kritikersalon; man har tre inviterede førstelæsere der giver deres bud på tekst, som man ikke har set før, den bliver stukket ud på stedet. Man læser den, hvad står der egentlig, hvad er på færde, hvad handler digtet om, hvordan gør det det - i går var det nemlig kun digte der blev læst, tre digte, af henholdsvis Tove Ditlevsen, Johannes V. Jensen og Inger Christensen.


Fra de indledende forsøg fra førstelæserne vokser samtalen så, publikum blander sig, vi læser sammen. Jeg kan godt lide det format, jeg synes det virker, det er oplivende, oplysende - mand, det er lang tid siden jeg har læst Paa Memphis Station, det er jo faktisk et virkelig godt digt.

fredag den 16. marts 2012

Brian, Per og Uffe på fransk visit i børnelitteraturen


Kulturministeriets Børnebogspris og Kulturministeriets Illustratorpris 2011 blev uddelt på H.C. Andersens Boulevard i går til henholdsvis Kim Fupz Aakeson for novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå (Gyldendal) og Rikke Bakman for den tegnede roman Glimt (Aben Maler). Jeg har overværet prisoverrækkelserne de seneste år og har derfor også hørt forskellige kulturministre holde taler om børnelitteratur. Nu ser jeg pludselig, at man kan bruge kulturministrene og deres taler til at tale om tre forskellige måder at møde børnelitteraturen på. Tre måder med hver sin begrænsning.

torsdag den 15. marts 2012

Kleist i brev til Heinrich Zschokke (1802)


Was mich betrifft, wie die Bauern schreiben, so bin ich, ernsthaft gesprochen, recht vergnügt, denn ich habe die alte Lust zur Arbeit wiederbekommen. Wenn Sie mir einmal mit Geßnern die Freude Ihres Besuchs schenken werden, so geben Sie wohl acht auf ein Haus an der Straße, an dem folgender Vers steht: »Ich komme, ich weiß nicht, von wo? Ich bin, ich weiß nicht, was? Ich fahre, ich weiß nicht, wohin? Mich wundert, daß ich so fröhlich bin.« - Der Vers gefällt mir ungemein, und ich kann ihn nicht ohne Freude denken, wenn ich spazieren gehe.

onsdag den 14. marts 2012

Valbyekspressionisme

I den sidste tid har jeg læst på den nordiske avantgardes kulturhistorie (første bind, 1900-1925); jeg læser og læser, det er spændende, men ellers også en lidt sørgelig historie hvis man kigger på den danske poesi. Det vi kategoriserer som ekspressionisme og dadaisme, hvem var der: Tom Kristensen, Emil Bønnelycke, Fredrik Nygaard, Rudolf Broby-Johansen, Harald Landt Momberg.

tirsdag den 13. marts 2012

Jens Jacob Toftegaards selvbiografi 1-10

Bind 1
De tidlige år: Nej, barn var jeg aldrig


Bind 2
Pionertiden: Klassefjenden er overalt – på træningslejr i Østblokken

Bind 3
Studietiden: Hvordan Knud Romer lærte mig at holde op med at læse

Bind 4
Modningsårene: To spildte år på Forfatterskolen

Bind 5
Gennembruddet: Hvordan jeg opdagede Elvis, og han opdagede mig

Bind 6
Hjemmeår: Min første guppy

Bind 7
Fortrydelsens tid: Da jeg (næsten) giftede mig med en muslim og lærte ordet "smatso"

Bind 8
Mudderperiode: Sekretær i Trykkefrihedsselskabet

Bind 9
Gyldne stunder: Brillerne frem og i gang med Fart og Tempo

Bind 10
Mæt af dage: Hvor Gud er stor

onsdag den 7. marts 2012

Nams sedler

For 3-4 år siden lå der en massageklinik på en plads i nærheden. Det var Nams. Nu er Nams massageklinik blevet afløst af en ventestue for Arriva-chauffører og helsemassageklinikken ved siden af har hængt dette præciserende skilt op:


Vedr. oplæsning


Jeg forestiller mig, at jeg bliver inviteret til at læse op til et oplæsningsarrangement. Jeg er smigret over invitationen, men også meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe oplæsningen an. Engang fik jeg at vide, at jeg havde en god telefonstemme, men den hjælper mig næppe nu. 

Et kort portræt af Gertrude Stein

Først var det et liv med tanter og en sludren og en begyndende glæde ved at bruge det engelske sprog. Hun kunne lide at høre tanternes sludren og deres brug af det engelske sprog. Så gradvist begyndte hun selv at bruge det engelske sprog mere og mere. Hun blev mere og mere fuldstændig i brugen af det engelske sprog. Efter de unge år og studier rejste hun til Europa og blev endnu gladere for det engelske sprog.

tirsdag den 6. marts 2012

Tend her buttons


Talking of Gertrude Stein (1877-1946), som Kamilla Löfström skriver om her, og som man kan opleve i dansk versionering om lidt, når der udkommer hele to nye Stein-bøger på dansk, og der i den forbindelse er reception den 7. marts på Café Din Nye Ven i København med oplæsning og det hele.


Bøgerne der udkommer er en samling af Steins portrætter i dansk oversættelse; Portrætter af enhver; og en monografi af Solveig Dauggard om netop Gertrude Steins portrætter.


For nylig blev jeg inviteret til Oslo for at tale om Gertrude Steins Tender Buttons der første gang udkom i 1914 (hvor hun allerede havde skrevet et andet af hovedværkerne; The Making of Americans, der først blev udgivet i 1925).

mandag den 5. marts 2012

Peters kanon

I 2001 bad vi på Forfatterskolen Peter Laugesen vælge sine yndlingsdigte til et besøg på Hald Hovedgaard i Viborg. På det tidspunkt sad han "ude i Korsør" og arbejdede med Céline, men efter hukommelsen fik han oplistet følgende digte, her citeret efter Peters brev fra Korsør:

Robert Burns: To a Mouse (wee mousie...)
St. St. Blicher: Sig nærmer tiden
Dylan Thomas: Fern Hill og Death shall have no dominion
Rimbaud: "Jadis si je me souviens bien ma vie etait festin ou tous les vins coulaient... " (Illuminations, mener jeg)
Hölderlin: Det lille der med "Die Mauern stehn sprachlos und kalt, im Winde klirren die Fahnen"
Allen Ginsberg: Plutonian Ode
Paul McCartney: Fool on the hill
Burns/Blicher: Auld lang syne

Interesserede kan selv slå efter. Jeg husker bedst, at vi alle måbede over, hvor moderne Hölderlin virkede, og så husker jeg fornemmelsen af, at poesien ingen alder har. Det har Peter heller ikke. 7 år eller 17 eller 70 - who cares? Så længe ordene klirrer i blæsten.

Men tillykke alligevel!

DEMOKRATI, Rimbaud/Laugesen


Ingen kan gå alene. TILLYKKE til Laugesen

Tillykke
En af de cd'er som altid kommer på, når familien tager på langfart, er ”Halvvejs til Halfdan”, lavet af Peter Christensen Teilmann og Hans Sydow. Et utal af gode danske digtere lægger her stemme til Halfdans digte, og børnene må bare høre Per Vers rable sig igennem ”Jeg er ham der er mig, der er ham der er mig” og frydefuldt gysende mærke eksistensen svimle. Selv sidder jeg altid og venter på Peter Laugesens mørke røst, der går fra oplæsning af Halfdans ord – ”Lær os at bære livets/ lille blafrende ild/ ind i det skrøbelige ler/ vi er bundet til ” - over i sit eget digt. 

HIP (hurra for Laugesen)

Første gang jeg anmeldte Peter Laugesen var næsten også første gang jeg skrev en anmeldelse. Det var samlingen med en titel så lang som et haikudigt: Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede fra 2001.

Omslaget er helt hvidt og enkelt. Oven over titlen står der Peter Laugesen, neden under Borgen. Samme skrifttype, samme størrelse sorte bogtaver. Samme enkelhed som også genudgivelsen, der udkom året efter, 2002, har, og som indeholder Skrift og Uden titel, eller Man kan ikke sige at alting hører sammen … begge oprindeligt fra 1969.

Laugesen - 2x35!

For 35 år siden, i 1977, var Peter Laugesen 35.
Det år udgav han bl.a. Hamr & Hak - min yndlingslaugesen.


Tillykke med de 2x35!


Jeg citerer fra side 27-28:

Peter Laugesen fylder 70!

I dag fylder Peter Laugesen 70; tillykke med fødselsdagen! Laugesen er en af de digtere der for mig personligt har betydet allermest. Jeg tror jeg for alvor stødte på ham da jeg var omkring 18. Jeg kendte allerede til ham indirekte, af navn, igennem Dan Turèll, som jeg læste rigtig meget dér, nærmest dyrkede, og man kan jo ikke beskæftige sig med Turèll uden at Laugesen dukker op. Så jeg gik og tænkte at han var god, men uden rigtigt at vide hvorfor eller hvordan. Jeg havde vist prøvet at bladre i nogle bøger, helt spredt, nærmest tilfældigt, sikkert på biblioteket i Albertslund; men første gang jeg læste ham, det første digt jeg stødte på, hvor jeg tænkte: hér er noget der har med noget at gøre (eller hvad det var jeg tænkte), det var i Peter Øvig Knudsens interviewbog fra 1995; Børn skal ikke lege under fuldmånen. Digtet - som Øvig Knudsen engang jeg mødte ham til en reception (det var i 2001), fortalte mig stadig hænger i original over hans arbejdsbord  - lyder sådan her:

søndag den 4. marts 2012

Tysk Timber!

For nylig opdagede jeg bloggen TIMBER! – Eine kollektive Poetologie, som drives/skrives af gode tyske og østrigske forfattere som Urs Allemann, Franz Josef Czernin, Michael Donhauser, Oswald Egger, Barbara Köhler, Benedikt Ledebur, Steffen Popp, Monika Rinck, Ferdinand Schmatz, Ulf Stolterfoht, Peter Waterhouse og Uljana Wolf.

Indtil videre kan man på bloggen læse 11 indlæg/essays, skrevet af 11 forskellige forfattere med en fælles interesse i poetologi & politik og mødet mellem de to ting i forskellige afskygninger. Jeg vil anbefale tyskkyndige at læse hele molevitten selv især Köhler, Rinck, Stolterfoht, Waterhouse og Wolfs indlæg.

Er anmelderhonorarets størrelse udtryk for den betydning vi tillægger kulturen?

Forleden blev jeg ringet op af en oversætter, der skulle søge om penge til et projekt, og i den forbindelse ville høre, hvad en anmelders honorar på dagens danske aviser er. Hun var ved at falde ned ad stolen, ved oplysningen om at man får mellem 960 og 1500 kr. pr. anmeldelse. Det samme var mine nordiske kollegaer, som jeg mødte denne weekend til FSL træf (Fria Seminariet i Litterär Kritik). På Bergens Tidende får man således 3.000 norske kr., og på Dag og Tid og på Klassekampen ca. 2.500 norske kr. Også de svenske kritikere er bedre lønnede, på Sydsvenskan får man således mellem 2100-3500 sv. kr. før skat for anmeldelser på 3000 tegn, og er de længere, er honoraret væsentligt større. (Retfærdigvis skal det siges, at Finland er endnu mere bag om dansen end Danmark).

tirsdag den 28. februar 2012

En og mange

På Statens Museum for Kunst er der Hammershøi udstilling og allerede lange køer indimellem. Det er da vist ok, for der er en utrolig masse Hammershøi at se på. Bl.a. fine billeder som ellers hænger i udlandet. Et helt mirakel for sig er, at de har turdet flytte kæmpelærredet med de Fem Portrætter fra Thielska Galleriet i Stockholm ”hjem” til Danmark. Et af dansk kunsts allerbedste billeder og helt alene hele besøget værd.

mandag den 27. februar 2012

Alting begynder med A som i Americans

Længe læste jeg om Gertrude Stein (1874-1946) og ikke Gertrude Steins egne værker. Første gang i en af Steffen Hejlskov Larsens bøger om systemdigtning fra 1971 (med altså omtrent tyve års forsinkelse som studerende i 1990’erne på Københavns Universitet – og følelsen af, at der hele tiden er noget, jeg mangler at indhente og sætte mig ind i, er selvsagt bare vokset siden da, men nu prøver jeg at betragte den som en gave).

lørdag den 25. februar 2012

Homer og søvnløshed


Hvad sker der om natten når man ikke kan sove? Tænke kan man ikke – men kan man læse?