mandag den 11. juni 2012

I regn og slud, i sne og frost skal posten ud, når man er post

Jeg kommer til at tænke på både postens sang fra Vinterbyøster og Anne Linnets Den jeg elsker elsker jeg, når jeg læser teksten til salmedigter Anne Vads (måske) første salme til homovielser. Hvad tænker og siger I?


Du er den jeg elsker!
Giv mig dit ’ja’ med englebud.
Brus ordets nye styrke ud -
et hav af håb, et irisskud
i solskin, sne, i storm og slud -
Det kommer fra Gud!

Du er den jeg elsker!
Med engles hjælp kan alting gro!
Gud gi’r os mod og søjletro
når tankekvas og vaklesko
vil vælte os – godt, vi er to.
Gud giver os ro!

Du er den jeg elsker!
Den livets seng, som Gud har redt
med nådedun og himmelplaid,
er hvilens hellige dekret
til tider der går tungt og trægt.
Gud skærmer sin æt.

Du er den jeg elsker!
Kom, tag min hånd, som jeg har rakt
og lad os gå i engletakt
velsignet af en hjertepagt
i kærligheden Gud har vakt:
Gud elsker alt skabt!




2 kommentarer:

  1. Det er slemt det hele medsamt Vinterby Øster. Når nu der findes så mange utrolige og skønne tekster her i verden - why oh why så disse linjer:

    Gud gi´r os mod og søjletro
    når tankekvas og vaklesko
    vil vælte os – Godt, vi er to.

    Så dét er det mine vaklesko gør - vælter mig. Aha. Er det noget med at man som homo bør gifte sig iført plateau-sko? Og "søjletro" HVAD BETYDER DET. INGENTING.

    SvarSlet