At læse Nikolajsens nye roman er som at tage en tur i rutschebanen sammen med en der kværner løs. Nej. Det passer ikke helt, for så ville man blive irriteret på sidemanden, fordi han hele tiden snakker, så man slet ikke kan koncentrere sig om oplevelsen. Men nej. Rasmus Nikolajsens prosa er både rutschebaneturens bevægelser, langsomt op, hurtigt ned, med sug i maven, og sidemanden der fortæller stolpe op og stolpe ned om det, der lige falder ham ind...især om litteratur, men også om Krautrock og politik. Det har charme, og det er enormt enerverende på en og samme tid. At Den ulykkelige boghandlers hele omdrejningspunkt også netop er digressionen, afledningen, det fluktuerende begær, og hvor vigtige disse er i vores liv, udmærker bogen, synes jeg.
Bogens 3 dele har hver især et essayistisk præg og noget, ordet ungdommeligt falder mig ind, ungdommeligt rastløst over sig. De foregår alle på en rejse, fortælleren er undervejs, og er fortalt af en hovedperson, der er forfatter, og som på stemmen at bedømme er den samme... but with a twist: Delene hedder "En omvej", "Den ulykkelige boghandler" og "Cykelturen".
De 3 historier er indbyrdes forbundne; narrativt indtræffer der en krise undervejs, der, for den indledende og afsluttende histories vedkommende, er, at fortælleren finder ud af, at han skal være far. Og for den midterste dels vedkommende, der også giver navn til bogen, ved det at Den ulykkelige boghandler begår selvmord, fordi han ikke kan vælge mellem to kvinder.
Jeg vil ikke afsløre mere om, hvordan delene fletter sig sammen, et Don Juansk spøgelse må i brug, men blot bemærke at det netop er dette spidsfindige greb, der tilføjer en smule Mulholland Drive til plottet og gør bogen til en absolut læseværdig oplevelse.
Nikolajsen er til tider en vidunderlig guide og andre gange, i min smag, for anmassende. Det forekommer mig, at det vidunderlige finder sted på det sproglige plan (hvilken lettelse! hvor han, som Martin så rigtigt påpeger, puster liv i sammenligningen) og det anmassende angår især lysten til at docere (det er et vidunderligt greb, at han formår at kaste så mange ulige tekstbidder sammen til et velfungerende patchwork, men mængden (beklager) trætter mig).
Donna Burkley
SvarSletMin dybe taknemmelighed går til Dr. Egwali, et stavebind, der blev fundet efterligningsværdig, da han hjalp med at stabilisere mit brudte ægteskab. Min intimitet har ændret sig bedre, siden forbøn for den bedste heks, dr. Mor, natur sendte mig. På et tidspunkt troede jeg, at det hele var overstået, og der kom dr. Egwali, til et punkt, hvor jeg var skeptisk over for det på grund af mine utallige møder med et par tryllekunstnere og hjemmesider for at hjælpe med at få min mand tilbage, efter at han forlod ham for at vælge en dame over hans kærlige familie med ringe eller ingen succes, måtte jeg være positiv med det i tankerne, at der skulle være et pålideligt sted at hjælpe med at vildre min grimme situation, så jeg snuble over Dr. Egwalis artikel, og siden mødet har det været en utrolig oplevelse for mig og for barnet. Jeg bestilte kærlighedsbesværgelsen og fulgte behørige procedurer som instrueret af stavekasterne, og resten var absolut magisk nogle få dage efter at han kom hjem til os sikkert efter at have været væk et stykke tid og var fuld af kærlighed. Vi er siden blevet gift igen og lever smukt som en stor lykkelig familie. Jeg er nu en sand troende tak så meget Dr. Egwali. Du kan komme igennem til ham med et hvilket som helst af disse medier, der vedrører dine intime problemer, og jeg vil vædde på, at du vil være glad for, at du gjorde det !!
E-mail: dregwalispellbinder@gmail.com
Whatsapp: +2348122948392