mandag den 18. juni 2012

Reaktion #5: genbeskrivelse – hvad er et poetisk dokument? af Franck Leibovici

I bogen des documentes poétiques, som genbeskrivelse hvad er et poetisk dokument? er et kapitel i, beskriver Franck Leibovici termen “det poetiske dokument” således, det er: “en foranstaltning der etablerer et system til bearbejdning af allerede eksisterende materiale med henblik på at producere ny viden”. 
 
Den type litteratur, den konceptuelle, Leibovici vil beskrive, afføder en ny læseoptiks tilgang til litteraturen. Leibovici læser mange konceptuelle værker, men lader sig ikke begrænse til den genre eller til litteratur i det hele taget. I stedet udvikler han en tekstforståelse, som også kan appliceres på andre dokumenttyper, sågar tekster der tilhører andre domæner, videnskabelige, juridiske m.v.

Her kan man læse Poets.orgs definition af konceptuel litteratur: www.poets.org/viewmedia.php/prmMID/22097

Den konceptuelle poesi er en poetisk retning som bygger på principper, der kan minde om konceptkunstens. På en måde er det ikke meningsfuldt, i min opfattelse, at afgrænse den tidsligt snævert, i ovenstående link føres traditionen tilbage til OULIPOs og Georges Perecs sproglige, hhv. generative regler og begrænsende matricer/filtre, og føres frem til samtidige forfattere, som Christian Bök og Vanessa Place.
 

Alle disse forfattere benytter sig af teknikker (udenomssproglige) til produktion af tekst(er). Men det fænomen har været kendt siden tidernes morgen. Også en sonet er en afgrænset form, der opstiller nogle grundregler for hvilke ord man kan hente ind i den. Struktur i det hele taget begrænser og åbner for fantasiens sluser. 

Hvordan adskiller konceptdigtningen sig så? Lad os se på en tekst, vi kan kalde konceptuel, for at gå lidt i kødet på begrebet poetisk dokument. Jeg vælger et hjemligt eksempel til det: Pejk Malinovski udkom i 2010 på Basilisk med Den store danske drømmebog. Bogen er en samling af resultater fra en google-søgning: ”Jeg drømte at”. En samling, eller et arkiv om man vil, af sætninger. 

Her et tilfældigt nedslag:
 

"Jeg drømte at Louis Pio kom tilbage for at se, hvad hans parti er blevet til og hvad der nu skal ske. Og dér stod Helle Thorning-Schmidt."

Og et andet tilfældigt sted:
 

"Jeg drømte at jeg klaprede rundt i træsko på brosten i gyder og fangede hanekyllinger omgivet af bindingsværk og svalegange."

Om dette værk kan vi antage at forfatteren ikke selv har skrevet et eneste ord (selvfølgelig kan vi ikke være helt sikre), at processen derfor ikke er kreativ i den sædvanlige forstand (jf. Kenneth Goldsmiths begreb til beskrivelse af konceptuel litteratur, uncreative writing), dvs. i ordvalget og i kompositionen.


Det interessante greb, der skaber teksten, ligger uden for teksten. Den konceptuelle gestus tager sit udgangspunkt i idéen: at sammenstille i bogform, hvad danskerne skriver på nettet, at de drømmer om. Bogen skal ikke nødvendigvis læses fra den ene ende til den anden for at lykkes (idet den ligner et arkiv uden narrativ fremadskriden). To mere eller mindre typiske træk ved konceptuel litteratur. 

Man kan spørge: Hvorfor er det en poetisk gestus at tage eksisterende materiale og så at sige genbeskrive det?  

Franck Leibovicis tanker om det poetiske dokument hjælper os med at læse drømmebogen. Genbeskrivelsen, hævder Leibovici, er mere og andet end blot at skifte kontekst, dvs. at løfte en tekst ud af dens oprindelige domæne (en hjemmeside, en blog) og ind i en bogs poetiske rum (hvor den står uden tydelig afsender, uden stemme). 

Det at skrive plejer vi at forbinde med en kreativ proces, en produktion af ord og sætninger, men for så vidt der er et kreativt moment i Den store danske drømmebog så er det at copy-paste, at iscenesætte fundne ord på ny. Således viser bogen den handling vi dagligt foretager os, når vi søger og udvælger og omarrangerer ord på nettet.

Denne iscenesættelse kan blandt andet bruges til at gøre sproget mere synligt for os, den kan også give os en forståelse af den situation, sproget etablerer og lader os tage del i.

Men er det ikke en nivellering af akten at skrive? En tagen forfatterens død mere alvorligt end nogensinde før. For alvorligt? Er der overhovedet en forfatterinstans på færde i en kompilering af tekst. Kunne det ikke lige så godt være et computerprogram med et særligt script der frembragte en sådan bog?

Hertil må svaret være både ja og nej.
 

En passant vil jeg indskyde, at man også kan spørge om, og det har jeg selv lyst til at gøre, hvori denne gestus ”gør noget nyt” i forhold til de oulipianske sproglege (ikke fordi det skal være nyt for at være interessant, men for at forstå det kontemporære i gestussen), som også søgte at gøre teksten til et resultat af nogle handlinger ud fra en eller anden algoritme ”n+7”, snarere end til nedfældningen af et privilegeret subjekts (forfatterens) tanker og følelser.


Leibovici giver os i genbeskrivelse hvad er et poetisk dokument? nogle redskaber at gå videre med i forhold til at forstå, hvad der er på færde i denne gren af poesien, hvad vi kan lære. 

En ikke så lille andel af de der praktiserer konceptuel poesi i dag skriver i øvrigt tekster med en tydelig politisk agenda. Til eksempel den mexicanske digter Marco Antonio Huerta. Hvordan kan en "banal" flytning af tekst have et kritisk potentiale?

Det er nogle af de spørgsmål jeg vil komme ind på i mit næste blogindlæg, hvor jeg vil uddybe Leibovicis læsemåde, som jeg i øvrigt vil hævde sammenblander, eller i det mindste slører forskellen på akten at læse og at skrive, i en produktiv forstand forstås.   

Indtil da kan I fornøje jer med hans noter (på fransk) fra det oplæg han gav på Sorbonne i forbindelse med &NOW-konferencen. Noterne kan hentes her og mit kommende blogindlæg bliver altså en uddybning af ovenstående med udgangspunkt i dette oplæg om poetiske dokumenter og de "økosystemer", de er en del af.

To be continued…

11 kommentarer:

  1. I dag har jeg så på Facebook fundet ud af hvem der egentlig har skrevet ovenstående eksempel nr. 1 fra Den store danske drømmebog, det er Arne Herløv Petersen, som postede hele sangen "Louis Pio" på sin væg.

    Jeg skrev til ham: Haha, hvor skægt! ved du at det første vers af sangen er med i Pejk Malinovskis Den store danske drømmebog, som jeg lige har skrevet om på Promenaden - med lige præcis dette vers som et tilfældigt eksempel.

    Hvortil han svarede: ‎@Lene. Der kan man se. Med lidt held kan alt, hvad jeg har skrevet, måske komme til at leve videre - som konceptkunst og under andre forfatternavne.

    SvarSlet
  2. Har du set den her, Lene? http://pentametron.com/ - vist nok rent computergenereret postpoesi, men selvfølgelig har nogen udtænkt algoritmerne og sat den i gang og sådan. Alligevel lidt en udfordring for meget postproduktiv poesi, synes jeg, der jo nok vil af med den kreative forfatter, men ret nødigt vil af med forfatterfunktionen.

    SvarSlet
  3. Her er et par tilføjelser til kategorierne 'kreativ' vs. 'ikke-kreativ' og 'konceptpoesi' vs. 'anden poesi':

    Jeg er optaget af, hvordan man skal læse konceptuelle værker - og herunder OM man overhovedet skal læse dem (eller snarere læse/tænke over konceptet). Her har jeg fundet det frugtbart at læse Malinovskis drømmebog sammen med Joe Brainards I REMEMBER og Ida Börjels SKÅNERADIO sammen med Pia Juuls RADIOTEATRET og dermed se hen over det konceptuelle og så fokusere på de formelle træk. Det formelle var i hvert fald det, der ledte mig på sammenstillingen, men efterhånden dukkede der andre ligheder op. Fx tematiske og en hjemmehjælper ved gud (Börjel og Juul).

    Og så skyldes selve kompositionen i drømmebogen vel udelukkende en kreativ proces? Altså at et menneske har lyttet sig frem til rækkefølgen ...

    SvarSlet
  4. Tue, Jeg kendte ikke værket i forvejen, men synes det er ret spændende og perspektivrigt at overveje hvilke muligheder algoritmerne byder på - på godt og ondt; jeg har selv tænkt at det kunne være sjovt som eksperiment at lave en tekst, som tager højde for den individuelle læser, ligesom Amazon kan "se" og "huske", hvad man plejer at købe og søge efter, så kunne man lade en tekst være styret af læserens præferencer/computerindstillinger og lade ordvalg, sætningskonstruktioner m.v. være betingede shifters. Man ville kunne lave tekster der henvender sig direkte: "Kære Tue, lad mig fortælle hvad der skete i går." Desværre kan jeg ikke programmere :)

    Kamilla, jeg synes Franck Leibovici er nået frem til en overordentlig spændende måde at læse konceptuel poesi på, som et udvidet tekstfelt, der læser teksterne som performative og situationsskabende. Jeg vil forsøge over tid at redegøre mere for det på bloggen, så jeg håber vi kan holde samtalen kørende. Har du et link til din læsning af disse værker over for hinanden?

    SvarSlet
  5. I øvrigt er Notater om konceptualismer, som jeg for nylig oversatte, også et bud på en læsning af det post-kreative - og jeg mener du har ret i at man skal forestille sig en post-læser instans, der er lige så meget beskuer og samtalepartner som tekstprocessor for nu at tale i computerlingo.

    SvarSlet
  6. I forlængelse af Notater om konceptualismer er her en netop publiceret mailveksling mellem Tania Ørum og Vanessa Place, som kom i stand efter Vanessa Places besøg i Danmark i forbindelse med lanceringen af oversættelsen til dansk: https://jacket2.org/commentary/notes-conceptualisms-dialogue-between-vanessa-place-and-tania-%C3%B8rum

    SvarSlet
  7. tak for link til mailveksling! Har ikke link til min læsning af Juul + Börjel og Malinovski + Brainard, (læsningen foregik som undervisning på Forfatterskolen), men kommer tid, kommer måske et indlæg om det.

    SvarSlet
  8. Apropos Malinovskis Drømmebog, så har Peter Eske Vinnum en læsning af den bog i den seneste nummer af Kritik; han sammenligner den blandt andet med Joe Brainard, ligesom du gør, Kamilla...

    SvarSlet
  9. Jeg tænkte lige, hvis vi skal gøre artiklen og kommentarsporet her til et opslags- og inspirationssted omkring konceptuel poesi af forskellig slags, kunne man også henvise til de følgende steder (som jeg alle på forskellig vis har bidraget til):
    Om Åke Hodell m.m. i Jacket2.
    Om Åke Hodell, Vanessa Place, Esther Dischereit m.m. i Morgenrøde.
    Vanessa Place om og med H. C. Andersen på After Hand.
    Conceptual Writing – A worldview påHarriet

    Om Franck Leibovici, Vanessa Place m.m. hos Poets&Critics.
    Forskelligt om postproduktion, CYF, Martin Larsen, Martin Glaz Serup m.m. i Dansknoter her og her.

    SvarSlet
  10. Og her fra en igangværende debat i (bl.a.) Los Angeles Review of Books vedr. Conceptualisms.

    SvarSlet