onsdag den 30. maj 2012

Spor 7

Tue Andersen Nexøs anmeldelse af Promenaden fra 22. maj i Literaturhaus. Han riser os for vores ø-kultur; at vi ikke rigtig udnytter mediet til at gå i dialog med de øvrige litterære blogs, Stefan Kjerkegaards bl.a. og Erik Scherz– eller Lars Bukdahls for den sags skyld, men det er Lars heller ikke god til, siger Tue.


Han fremhæver til gengæld Niels Franks dokumentation vedrørende Franks udveksling med Politikens kronikredaktør Christoffer Bruun som et eksempel på, hvordan bloggere kan rokke ved de etablerede institutioner.




Reaktion #5: Leibovici live

Jeg lovede i sin tid hver måned at poste en reaktion på et hæfte i Basilisks Beta-serie. Jeg må indrømme, at jeg har haft (for) travlt med andre aktiviteter, så min reaktion på genbeskrivelse - hvad er et poetisk dokument? af Franck Leibovici, som jeg i øvrigt selv er den ydmyg oversætter af, har ladet vente på sig.

Fortvivl ikke, denne forsinkelse har vist sig at være en foræring. Nogle gange er der held i uheld, som man siger, for i næste uge vil jeg deltage i seminaret &Now sammen med Franck Leibovici.

Næste reaktion i rækken bliver således en eksklusiv reportage fra Paris.

À bientôt

Peter Waterhouse & Aris Fioretos




Sidste år i begyndelsen af april mødtes Peter Waterhouse & hans svenske oversætter Aris Fioretos i Malmö til en samtale i forbindelse med udgivelsen af Fioretos' udvalg af Waterhouses digte, Pappren mellan fingrarna. Jeg optog samtalen + mikrofonsusen og desværre også lovlig lavt, så hør de to uddrag med volumenknappen i bund. Din nabo vil tilgive dig. De taler engelsk. Først fortæller Waterhouse en smule om sine sprog. Og om et defenceless, et fenceless sprog. I anden del læser han et nyt, vistnok stadig upubliceret digt, med mange slovenske ord + slovensk stilhed.


tirsdag den 29. maj 2012

vom Hörensagen

Jeg har lige læst en konsulentudtagelse om et her unavngivent manuskript; den også her unavngivne forfatter viste mig udtalelsen og fortalte om forløbet med forlaget (et mellemstort af slagsen), som endte med at give et afslag med begrundelsen "dit manuskript er for undergrund".

Tillykke til Pia Juul

En af de skønne ting ved at komme tilbage til det samme familiesommerhus, er bøgerne. Den lasede krimi, der igen ryger med ud i solen, de danske klassikere, der altid tåler endnu en genlæsning, samt alle dem, man hvert år tænker, at man vil få læst, men igen kun får skævet til. Og så er der bøgerne, som man ikke læser i mere, men som markerer faser i ens liv, og lige et øjeblik åbner et hul i tiden. En af den slags bøger i min families sommerhus er min lillesøsters, det var min far, der gav hende den, ligesom han gav mig digtene fra Vesterbro Ungdomsgård, og åbnede mine øjne for, at digte kan være mange ting og også kan skrives af unge. Min lillesøster fik Fugleskrig. En antologi af digte af børn samlet af Pia Elisabeth Juul. 

søndag den 27. maj 2012

Fortidens trodsige tøser?


Jeg har lige været på Louisiana, hvor jeg så Avantgardens Kvinder, som udstillingen hedder. Den går kort tid endnu. Meget kort tid! Udstillingen viser et udvalg af otte kvinders spændende værker, fra perioden 1920-40, og var på mange måder en god oplevelse. Især Germaine Dulacs film gjorde indtryk på mig. Efter udstillingen tog jeg til en grillfest hos en veninde, hvor vi faldt i snak om titlen på Louisianas udstilling – og på hvad den forsøger at indkapsle (altså titlen, men jo på sin vis i samme åndedrag udstillingen og dens sammenstilling af lige netop disse kvinder). Her et par aber dabeis, som jeg først fik øjnene op for i løbet af vores samtale, og som jeg nu deler her: 

fredag den 25. maj 2012

Spor 6

Her fortsætter Torben Madsens oplæg fra Promenaden live


Spor 5

Torben Madsens oplæg del 1 fra Promenaden live i Literaturhaus 22. maj. Del 2 kommer i næste post. Og hermed kan I også se bort fra det, jeg skrev tidligere om, at der ville komme en skriftlig version af Torbens  bidrag til aftenen. Den behøver vi ikke, nu vi har freestyleversionen her:



3 tekster

fra Indsovningsbogen


Jeg gør mig lignende forestillinger om originalitet. Drømmen er netop en pynt, som vejrtrækningspynten på den anden side af søvnen. Nu har jeg så skrevet en seddel til den næste beboer: NB! Porren har læbeform indeni. Men den næste beboer har allerede for længst opdaget det. Tandpastatuben lyser i vasken. Udenfor er det pæren i gården, indenfor månen på himlen i mit grydelåg. Hvordan blev jeg kidnappet hertil? Hver aften i min barndom (så du bedre kan se det for dig) humpede et træ hen foran mit vindue. Bøgerne havde gæller og trak vejret for mig. Nej. At være så tæt på at tættere kun findes ved at vandre jorden den anden vej rundt.

torsdag den 24. maj 2012

Spor 4

Martin Glaz Serups oplæsning fra Promenaden live i Literaturhaus 22. maj






Excentrisk


Det er Merkur, siger hun og ser vist på mig. Den drejer den forkerte vej. Det er derfor der sker så vilde ting lige nu. Få den til at holde op, siger jeg, men det magter hun ikke, hun kan ellers alting, hun står alt igennem, bryder sammen men rejser sig. Jeg kan intet. Er lille, ved ikke engang med Merkur, hvor den

Spor 3

Og her kommer så Lars Bukdahls indlæg fra Promenaden live i Literaturhaus 22. maj. En slags anmeldelse af Promenaden, en efterligning af et gennemsnitligt promenadeindlæg. Lars har også skrevet et Minimalreferat på sin egen blog fra aftenen. "Glimrende ævl" tolker jeg helt klart meget positivt, hvad ellers.

Oppe på den øvre promenade gik en mand alene om mellem redningsbådene


af Lars Bukdahl

(overskrift: teksteksempel af Johs V. Jensens i ODS’ definition nr. 2 på ”promenade”: ”vej, gang, der er anlagt (gennem smukke omgivelser) for spadserende; vej, gade olgn., hvor man (den fine verden) promenerer”, deldefinition: ”(sj.) om promenadedæk på et skib)”

Denne tekst vil gerne så loyalt og præcist som muligt mime en gennemsnitlig blogpost hos ”blogkollektivet” Promenaden. 
   Man skal uden om teksten forestille sig, at der er gået flere dage, måske en hel uge eller halvanden siden sidste blogpost af ikke den samme Promenaden-skribent, men af nogen som helst Promenaden-skribent – og der er i hvert ikke nogen, der klikker sig direkte ind på siden, folk holder øje med deres blogrulle, fx den på Kornkammeret, og linker sig på Promenaden, når en ny post popper frem på listen dér. Til gengæld vil man de næste dage og måske uger opleve, at kommentar-sporet vokser sig kolossalt med mange grundigt diskuterende indlæg, hvoraf ca. halvdelen er skrevet af andre Promenaden-skribenter og halvdelen af disse af Jeppe Brixvold.

Bernhard


Tidligere i maj var jeg i Østrig for bl.a. at ’stalke’ Thomas Bernhard. Jeg fandt fx hans grav (og konrad bayers, og én af Mozarts), selv om man fra officiel side i Wien ikke gør noget som helst for at vise vej til den. Senere tog jeg til Obernathal i Oberösterreich, hvor et af Bernhards tre huse ligger. Jeg fik en rundvisning, mødte og talte med hans halvbroder, lægen Peter Fabjan, som gav mig nedenstående lille tekst, skrevet i 1965, samme år Bernhard købte gården for næsen af sin nabo, en bonde som lever i bedste velgående og sælger snaps og sin bog ”Mein eigentümlicher Nachbar” fra en lille bod.

’Min egen ensomhed’

Mit hus er min gård, som jeg købte mig for et år siden, led og ked af frugtesløse irritationer, min gård, om hvilken jeg tror at den ikke vil tage livet af mig, men tværtimod tugte mig og i fremtiden koncentrere mig om mit mål og gøre mig så lidt konfus som muligt.
Jeg hører ting jeg aldrig har hørt før, ser ting jeg aldrig har set før, jeg tænker ting jeg aldrig har tænkt før, jeg føler ting jeg aldrig har følt før. At analysere verden som den er og fremtræder, det fylder jeg min ensomhed med, en, min egen ensomhed blandt milliarder, det fylder jeg min gård med, mit fangehul, mit firelængede arbejdsfangehul ……….
Min gård skjuler hvad jeg laver. Jeg har muret den til, jeg har muret mig inde. Med god ret. Min gård beskytter mig. Når den bliver uudholdelig for mig løber jeg min vej, for verden står åben for mig. Og er det ikke nogen fornøjelse at leve i en stat der er så utilgiveligt pervers som min, den østrigske, som jeg nu igen er vendt tilbage til, så er det dog en fornøjelse at leve på landet i Østrig, især landet, på det skønne land, hvor frygten betaler sig og hvorhen staten i dens nuværende afskyelige form kun sjældent tør strække sine djævelske tunger.

Thomas Bernhard

onsdag den 23. maj 2012

Spor 2

Noget af det kan jeg da tyde: Under punktet 'Helt andre ting' har Tue Andersen Nexø skrevet "For meget profil, for lidt omverden." 




Promenaden live i Literaturhaus - spor fra aftenen

Jeg har en hel del dokumentation fra aftenen i går i Literaturhaus, hvor vi afholdt vores første Promenaden live. Jeg har videofilm, jeg har Tue Andersen Nexøs noter og en hel klar fornemmelse af, at det gør vi igen!


Jeg poster det hele i løbet af i dag og i morgen. Kommentér, reagér - og læs Niels Franks skriftlige udgave af det indlæg, han præsenterede i går: Occupy Literature. Snart kommer der også en skriftlig version af Torben Madsens bidrag fra aftenen.

OCCUPY LITERATURE

Hvis man for seks måneder siden havde spurgt mig, hvad en litterær blog kunne bruges til, ville jeg have svaret med to ord, inspireret af diverse internationale bevægelser: Occupy literature. Men hvis man havde spurgt mig et par uger senere, sådan cirka 2. december 2011, ville jeg have sagt noget i retning af, at den typiske blogger for mig at se var en, der sad og ventede på en krig.


fredag den 18. maj 2012

Og så afsted til Spanien 2

Kort før afrejsen fortalte min medpromenist Torben Madsen mig at der i Málaga endda findes en statue af H. C. Andersen (og angiveligt motiveret af et citat fra hans I Spanien ((1863) som jeg læser nu; det er lystig læsning, selvom man godt kan blive lidt træt af at han hele tiden er så meget oppe at køre på damerne; han synes særligt at deres mørke øjne, joh, de kan noget.)

 Og her er han så, billederne er blot et par timer gamle:


mandag den 14. maj 2012

Velkommen til Promenaden live, 22. maj i Literaturhaus


Promenaden inviterer til debat om Promenaden. Bloggen har eksisteret et halvt års tid nu, og vi har løbende internt haft diskussioner om, hvad Promenaden skal være og, hvorfor Promenaden overhovedet skal være. Den diskussion vil vi gerne inddrage vores kritikere og læsere i.

søndag den 13. maj 2012

Og så afsted til Spanien

Jeg er på vej til Sydspanien, egentlig havde jeg overvejet, hvis jeg får tid til det, at se forbi Cadíz, men så læser jeg dette digt af H. C. Andersen fra hans rejsebog I Spanien fra 1863, og får kolde fødder:

Cadiz.
Som store, grønne Fuglebuur,
Hængt ud paa Husets hvide Muur,
Altanerne her prange,
Saa pene og saa mange,
I Høiden, paa det flade Tag;
De tørre Vask bestemt hver Dag,
Her hersker Reenligheden,
Foroven og forneden.
Ja søndagsklædt seer Cadiz ud,
Men kjedelig, Du gode Gud!
Og var her ikke Havet,
Saa heller strax begravet.

lørdag den 5. maj 2012

Digteren Raúl Campoy


Raúl Campoy Guillén er spansk digter. Han har udsendt to (med et trist ord) anmelderroste digtsamlinger, Los Dientes del reloj (2008) og Donde casi amanece (2010). Han er født i 1978 og bor i Madrid med sin kæreste Esther ikke langt fra Santiago Bernabéu. Raúl interesserer sig ikke for fodbold, han er ret ligeglad med om Real Madrid vinder over Barcelona i modsætning til Esther, som går meget op i det. Men han kan godt forstå hadet der eksisterer mellem de to største byer i Spanien; personligt tror jeg man skal være spanier eller catalonier for virkelig at kunne sætte sig ind i det. 

onsdag den 2. maj 2012

Hesteædere hele bundtet

Et sted midt i Thomas Bobergs seneste digtsamling, Hesteæderne 2, lyder et digt, som om en cirkusdirektør pludselig har fået ordet og byder publikum velkommen, overstadig, nærmest panisk, snublende over sine egne ord. Han indleder sin rablen med en abstrakt aforisme, men glider hurtigt ud i en lang remse om personer og omstændigheder, som man ikke har en jordisk chance for at kende, medmindre man allerede er indviet i hesteæderuniverset. Hvem er fx naboens datter? Hvor kommer flagermusen fra? Hvad er de mange vælder, der omtales? Hvem er kollegaen? Og hvem (hvis ikke direktøren selv) taler overhovedet? Og hvorfor taler han sådan, i en lang hovedsætning, hvorfra springer en lang række årsagsledsætninger, der forsøger at forklare, hvorfor den talende ligger søvnløs?