vom Hörensagen

Jeg har lige læst en konsulentudtagelse om et her unavngivent manuskript; den også her unavngivne forfatter viste mig udtalelsen og fortalte om forløbet med forlaget (et mellemstort af slagsen), som endte med at give et afslag med begrundelsen "dit manuskript er for undergrund".


Med forfatterens tilladelse citerer jeg fra begrundelsen: "vi har været i syv sind her på redaktionen [...]. Som du kan se, er konsulenten overmåde positiv, og vi er her i redaktionen fuldstændig enige om, at dine tekster vidner om et kæmpe talent, en særegen kompromisløshed, som vi virkelig godt kan lide – og åbenlyst: en kunstnerisk ambition og en markant litterær bevidsthed. Så vores overvejelser har ikke gået på: kan det antages? for det kan det uden tvivl, men snarere kan det antages her hos os? Vi har gennem den senere tid taget flere debutanter ind, også flere lyrikere, og det er noget vi rigtig gerne vil. Men vores fornemmelse er alligevel her, at [titlen udtaget] ligger tættere på den litterære undergrund, end det ligger naturligt i forlængelse af vores mere etablerede udgivelsesprogram".


Det er jo helt legitimt at give et afslag, fx med henvisning til et forlags udgivelsesprofil, det har jeg selv gjort flere gange i Arena-sammenhæng. Hvis nu vi får den mest fornemt illustrerede Danmarkskrønike ind ad brevsprækken, eller Margrethes croquis-tegninger, forestiller jeg mig, at vi vil henvise til et andet forlag - som har bedre kompetencer til at vurdere og redigere og ikke mindst sælge en sådan udgivelse.


Forståelse og interesse og udgivelsesprofil hænger selvfølgelig sammen. Og for de kommercielle forlags vedkommende (det er Arena ikke) også evnen til at se bundliniens farve.


Lad mig pointere, at det der anfægter mig i denne sammenhæng er, at det jo er forlaget selv, der bestemmer hvad der er overgrund og undergrund - ved enten at udgive en bog eller lade være.


I dette tilfælde havde manuskriptet fået en fornem konsulentudtalelse (her et uddrag af denne:
"Xs tekster er efter min opfattelse noget af det mest spændende, der finder sted i dansk litteratur pt., og jeg vil med det samme sige, at jeg mener, forlaget bør udgive manuskriptet") og der havde sågar været flere redaktører inde over processen med at bedømme bogen (så forlaget har brugt mange timer og penge på at vurdere sagen), som der står i afslagsbrevet. Men desværre, trods den store interesse og de gode intentioner, og selv om de virkelig godt kunne lide manuskriptet, var det altså "for undergrund".


Det kunne give anledning til at overveje, hvad det vil sige at noget er undergrund i Danmark.


For de fleste digtsamlinger, som måske udkommer i en oplagsstørrelse på 3-500 eksemplarer og sælger, skal vi sige 100 eksemplarer, er vel også i en kommerciel sammenhæng undergrund? Når forlagene alligevel udgiver poesi, hvorfor gør de det så egentlig?


Kigger de på en digtsamling og siger: "ja, det ligner noget vi har set før, og vi vil gerne have lidt litterær credit, så lad os endelig udgive den". Også selv om bogen kun sælger 100 eksemplarer (og på ingen måde kan generere et overskud).


Eller kigger de på en digtsamling og tænker: "denne forfatter vil muligvis en dag skrive en mainstream-roman, så lad os tage chancen og hjælpe forfatteren på vej"?


Forlagene er suverænt vigtige i forhold til at skabe forfatterskaber. De er simpelthen forfatterskabers fødselshjælpere. Hvis de ikke tør udgive en bog, de godt kan lide, hvad fanden (pardon my french!) er det så, de udgiver?