Faktisk står der "For meget ordspil, for lidt omverden." Det er mit referat af Torben Madsens oplæg, tro det eller ej, og hvorfor det står under "helt andre ting", det ved jeg heller ikke.
Når jeg sådan ser mine noter udefra, så er det tydeligt at jeg bruger dem til at huske ting undervejs, evt. ting jeg gerne vil kommentere på. Det er jo ikke noter, det giver mening at vende tilbage til dagen (eller bare en time) efter. Tror jeg.
Noget af det troede jeg da, at jeg kunne tyde ... Og karakteristikken "For meget ordspil, for lidt omverden" må jo så gælde Olga Ravns JEG ÆDER MIG SELV SOM LYNG.
Vel i øvrigt et eksempel på, at forlæggerens måde at læse på ikke i alle detaljer er så væsensforskellig fra dagbladanmelderens. Jeg mener, ordene kunne jo være en rubrik i en dagbladsanmeldelse.
Torbens indlæg præsenterede i øvrigt to modsætningspar - eller to forskellige måder at læse og skrive på. Forlæggeren over for anmelderen og den ægte digter over for litteraturvidenskabsdigteren. Forlæggeren læser manuskripter, anmelderen færdige bøger.
Som anmelder kan jeg især genkende problematikken med ikke at komme med gode råd til forfatteren i en anmeldelse - det kan jo ende helt i noget a la: Hvis forfatteren bare havde skrevet en hel anden bog ...
Det er en regel, der gælder for mig. For jeg kommer til at tænke på en digterkritiker som F.P: Jac, der jo godt kunne tillade sig denne dobbeltkommunikation, han kunne godt give en yngre et par gode råd undervejs samtidig med at avislæseren fik en vurdering og karakteristik af bogen.
Jeg oplever indimellem, at litteratur der ligger tæt op af hvad der selv interesserer mig for som forfatter, også er noget jeg meget intenst kan synes er DÅRLIGT eller hvad ved jeg... Jeg er meget mere aggressivt optaget af det, end det jeg egentlig bare synes er dårligt... Sikkert fordi det arbejder på nogle af de samme måder, med nogle af de samme forbilleder, vil noget af det samme... Så jeg synes forfatteren skulle have gjort det helt anderledes; ligesom Forlæggeren og Anmelderen altså, jf. Kamilla L. og Torben M.'s positioner ovenfor. På den måde kan man måske også læse som Forfatter.
Faktisk står der "For meget ordspil, for lidt omverden." Det er mit referat af Torben Madsens oplæg, tro det eller ej, og hvorfor det står under "helt andre ting", det ved jeg heller ikke.
SvarSletNår jeg sådan ser mine noter udefra, så er det tydeligt at jeg bruger dem til at huske ting undervejs, evt. ting jeg gerne vil kommentere på. Det er jo ikke noter, det giver mening at vende tilbage til dagen (eller bare en time) efter. Tror jeg.
Noget af det troede jeg da, at jeg kunne tyde ... Og karakteristikken "For meget ordspil, for lidt omverden" må jo så gælde Olga Ravns JEG ÆDER MIG SELV SOM LYNG.
SvarSletVel i øvrigt et eksempel på, at forlæggerens måde at læse på ikke i alle detaljer er så væsensforskellig fra dagbladanmelderens. Jeg mener, ordene kunne jo være en rubrik i en dagbladsanmeldelse.
Torbens indlæg præsenterede i øvrigt to modsætningspar - eller to forskellige måder at læse og skrive på. Forlæggeren over for anmelderen og den ægte digter over for litteraturvidenskabsdigteren. Forlæggeren læser manuskripter, anmelderen færdige bøger.
Som anmelder kan jeg især genkende problematikken med ikke at komme med gode råd til forfatteren i en anmeldelse - det kan jo ende helt i noget a la: Hvis forfatteren bare havde skrevet en hel anden bog ...
Det er en regel, der gælder for mig. For jeg kommer til at tænke på en digterkritiker som F.P: Jac, der jo godt kunne tillade sig denne dobbeltkommunikation, han kunne godt give en yngre et par gode råd undervejs samtidig med at avislæseren fik en vurdering og karakteristik af bogen.
Jeg oplever indimellem, at litteratur der ligger tæt op af hvad der selv interesserer mig for som forfatter, også er noget jeg meget intenst kan synes er DÅRLIGT eller hvad ved jeg... Jeg er meget mere aggressivt optaget af det, end det jeg egentlig bare synes er dårligt... Sikkert fordi det arbejder på nogle af de samme måder, med nogle af de samme forbilleder, vil noget af det samme... Så jeg synes forfatteren skulle have gjort det helt anderledes; ligesom Forlæggeren og Anmelderen altså, jf. Kamilla L. og Torben M.'s positioner ovenfor. På den måde kan man måske også læse som Forfatter.
SvarSlet