Excentrisk

Det er Merkur, siger hun og ser vist på mig. Den drejer den forkerte vej. Det er derfor der sker så vilde ting lige nu. Få den til at holde op, siger jeg, men det magter hun ikke, hun kan ellers alting, hun står alt igennem, bryder sammen men rejser sig. Jeg kan intet. Er lille, ved ikke engang med Merkur, hvor den
befinder sig eller hvad den er og hvordan. Jeg slår det op; det magter jeg. Men kan ikke se nogen steder at det skulle gå den forkerte vej. Og dog, jeg finder at baneexcentriciteten varierer kaotisk og denne tilstand opstår i perioder med høj excentricitet. Det gør mig glad, det lyder rigtigt, jeg forelsker mig straks i Merkur som ikke har nogen stabilitet i sine omdrejninger eller ruter eller baner eller hvad det er, og excentricitet, hvor er det dejligt at vide at selv planeter er uforudsigelige. Eller upålidelige. Eller ustabile. Ligesom mig. Det er mig der er skyld i alle de vilde ting der sker lige nu. Jeg er en planet. Det er mig der er Merkur, jeg er den mindste af dem, jeg drejer faktisk den forkerte vej og befinder mig meget meget tæt på solen. Av. Av!