torsdag den 24. maj 2012
Excentrisk
Det er Merkur, siger hun og ser vist på mig. Den drejer den forkerte vej. Det er derfor der sker så vilde ting lige nu. Få den til at holde op, siger jeg, men det magter hun ikke, hun kan ellers alting, hun står alt igennem, bryder sammen men rejser sig. Jeg kan intet. Er lille, ved ikke engang med Merkur, hvor den
befinder sig eller hvad den er og hvordan. Jeg slår det op; det magter jeg. Men kan ikke se nogen steder at det skulle gå den forkerte vej. Og dog, jeg finder at baneexcentriciteten varierer kaotisk og denne tilstand opstår i perioder med høj excentricitet. Det gør mig glad, det lyder rigtigt, jeg forelsker mig straks i Merkur som ikke har nogen stabilitet i sine omdrejninger eller ruter eller baner eller hvad det er, og excentricitet, hvor er det dejligt at vide at selv planeter er uforudsigelige. Eller upålidelige. Eller ustabile. Ligesom mig. Det er mig der er skyld i alle de vilde ting der sker lige nu. Jeg er en planet. Det er mig der er Merkur, jeg er den mindste af dem, jeg drejer faktisk den forkerte vej og befinder mig meget meget tæt på solen. Av. Av!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet er Venus der drejer den forkerte vej - og meget langsom - så en Venusdag svarer til 243 Jord-dage.
SvarSletHele solsystemet er nu kaotisk anlagt - gælder faktisk alt i naturen. Det er kun mennesket der forsøger at lave orden ;-)