Et kort portræt af Gertrude Stein

Først var det et liv med tanter og en sludren og en begyndende glæde ved at bruge det engelske sprog. Hun kunne lide at høre tanternes sludren og deres brug af det engelske sprog. Så gradvist begyndte hun selv at bruge det engelske sprog mere og mere. Hun blev mere og mere fuldstændig i brugen af det engelske sprog. Efter de unge år og studier rejste hun til Europa og blev endnu gladere for det engelske sprog.
Aldrig havde hun været så glad for det engelske sprog, som dengang hun boede i Paris og slet ikke behøvede at snakke med nogen på engelsk, slet ikke behøvede at have nogle læsere i sin nærhed. I Paris hvor hun boede dengang og hvor hun senere boede med Alice. I Paris hvor hun boede dengang hvor hun gradvis blev gladere og gladere.
Gladere for det engelske sprog. Mere og mere fuldstændig opslugt af det engelske sprog, eftersom hun ikke behøvede at snakke med nogen.
Faktisk behøvede hun ikke at snakke med nogen. Alligevel hændte det at hun snakkede med nogen. Nogle gange kom nogen forbi. Nogle gange snakkede de med Stein. Nogle gange snakkede Stein. Nogle gange og nogle gange ikke.
Hun skrev lidt hver dag. Når man skriver lidt hver dag bliver det med tiden meget. Tiden gik og hun skrev. Lidt bliver med tiden meget.
Hun skrev det engelske sprog mere og mere fuldstændigt idet hun blev gladere og gladere og mere og mere alene med det. Hun tænkte på tanterne og hun tænkte på de mennesker hun mødte og på det de snakkede om og på at være alene og på at være sammen med nogen og på at være sig selv og på at være en anden.
Så prøvede hun at skrive en anden. 
Så var hun sig selv og en anden.
Fuldstændig sig selv og en anden.


I dag udkommer Portrætter af enhver på Arena.
Kom til reception på caféen Din Nye Ven kl 19.30!