I dag fylder Peter Laugesen 70; tillykke med fødselsdagen! Laugesen er en af de digtere der for mig personligt har betydet allermest. Jeg tror jeg for alvor stødte på ham da jeg var omkring 18. Jeg kendte allerede til ham indirekte, af navn, igennem Dan Turèll, som jeg læste rigtig meget dér, nærmest dyrkede, og man kan jo ikke beskæftige sig med Turèll uden at Laugesen dukker op. Så jeg gik og tænkte at han var god, men uden rigtigt at vide hvorfor eller hvordan. Jeg havde vist prøvet at bladre i nogle bøger, helt spredt, nærmest tilfældigt, sikkert på biblioteket i Albertslund; men første gang jeg læste ham, det første digt jeg stødte på, hvor jeg tænkte: hér er noget der har med noget at gøre (eller hvad det var jeg tænkte), det var i Peter Øvig Knudsens interviewbog fra 1995; Børn skal ikke lege under fuldmånen. Digtet - som Øvig Knudsen engang jeg mødte ham til en reception (det var i 2001), fortalte mig stadig hænger i original over hans arbejdsbord - lyder sådan her:
Mumifar gamle nari lyserøde boksershortsfra Calvin Klein og øjne blåsom når Paul Newman sælger sæbeDer sidder du på bordetmed din gule sommerfuglmin finske skærgårds Krishnaog buksetroldDu er jo mindre end en pibelighterog større end en tændstikHvad har du i de poser Mumifarhvad gør du med den indkøbsvogn
Og her skriver Tue Andersen Nexø i dagens Information om Laugesen.
SvarSlet