Netop hjemkommet fra vinterferie, vi havde lejet et sommerhus på en ø, naturskønt; hver dag var udsigten og omgivelserne anderledes. Det er ikke som i byen, hvor man knap kan se forskel på om det regner, sner eller solen skinner ude. Når man er inde. Eller bare på vej et sted hen. Det var en våd uge, den vi lige har haft, men hver dag; våd og kold på en ny måde; sneen og isen og så, når det hele tøer; tør havde jeg først skrevet. Og lyset jo. Og graden af gennemsigtighed i luften; tåge og sådan. Og hver dag har jeg tænkt på et digt af Marianne Larsen som jeg ikke helt har kunnet huske, blot de første linjer, eller knap nok dem, men dette med regndråberne, der hele natten ligger på knæ og skurrer løs, vasker alting ned; sådan ser der ud på sådan en våd terrasse af træ; som er den blevet skurret over natten.
I morges, vi kom sent hjem i går, var det første jeg gjorde at finde digtet frem. Det er fra Larsens seneste bog: sig mig et underjordisk træ med vindens udtale; den er fra 2011 og markerer også Larsens 40-års jubilæum som forfatter. Digtet handler jo så muligvis om noget helt andet, jeg mener: krigen, dén tænkte jeg ikke på i sommerhuset. Men her kommer det - - - desværre kan jeg ikke finde ud af at sætte digtet grafisk op, som det skal stå, jeg håber det går alligevel, er I interesserede kan I selv se efter, det står på side 19 og 20 i bogen. Jeg er også i tvivl om hvor jeg skal begynde og slutte, strengt taget er det jo et langdigt, men jeg klipper altså bare. Det lyder sådan her:
I morges, vi kom sent hjem i går, var det første jeg gjorde at finde digtet frem. Det er fra Larsens seneste bog: sig mig et underjordisk træ med vindens udtale; den er fra 2011 og markerer også Larsens 40-års jubilæum som forfatter. Digtet handler jo så muligvis om noget helt andet, jeg mener: krigen, dén tænkte jeg ikke på i sommerhuset. Men her kommer det - - - desværre kan jeg ikke finde ud af at sætte digtet grafisk op, som det skal stå, jeg håber det går alligevel, er I interesserede kan I selv se efter, det står på side 19 og 20 i bogen. Jeg er også i tvivl om hvor jeg skal begynde og slutte, strengt taget er det jo et langdigt, men jeg klipper altså bare. Det lyder sådan her:
(...) i nat lå regndråberne/igen på knæ/skrubbede krigspladser/vaskede sig til blods/på samfund/uden nåde
selv når/ordene her mindede/mere om andre/ord/end om noget andeten af mit livs naboer dukkede op/med et blik ingen kendte steder fra/og gennemgik tilsyneladende/rundtosset/mine øjnes kulør/for beskederdagdrømsbeskeder så langt jeg huskede/tilbage fra før fødslen af/jeg skyndte mig at se ned/i tvivl om den andens og egne/kvalifikationer/i den sfæreallerbedst som jeg stod der og kiggede/på lyset under mig/forsvandt det/hverken tid eller mørke blev tilbage/jeg var alene og lod som om/jeg kiggede videre/på ingen verdens ting/der ville komme til sig selv/ved endestationen (...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar