jeg faldt over
nedenstående konrad bayer-digt forleden. så kom jeg i tanke om douglas r.
hofstadters bog ’le ton beau de marot’ – hvor han selv oversætter, gennemgår og
diskuterer egne og andres forsøg med det samme digt af clément marot (fra 1537)
igen og igen over +600 sider. det kunne være sjovt at gøre noget lignende her. først digtet, så
mit første forsøg (og derefter meget gerne jeres!):
franz
war.
war franz?
franz.
war.
wahr.
war wahr.
wirr.
wir.
franz wir!
wir franz.
ihr.
franz war wirr.
war franz irr?
wirr warr.
war franz?
franz.
war.
wahr.
war wahr.
wirr.
wir.
franz wir!
wir franz.
ihr.
franz war wirr.
war franz irr?
wirr warr.
… til at begynde med er der ingen ko på isen:
franz var.
var franz?
franz.
var.
… men så viser det første alvorlige problem sig: wahr. altså: sand. franz
var sand. men war/wahr ligger jo ikke langt fra hinanden lydligt, det gør var og
sand til gengæld, så det dur ikke. det hjælper vel heller ikke at skifte tid og navn: ernst er./er
ernst?/ernst./er/ … hmm, synonymer for sand? som vel at mærke er lydnaboer til
var (eller til nød: er)? men kan vi
overhovedet undvære var? det skal jo bruges i forhold til virvaret (godt nok spatieret, men alligevel: wirr warr) i sidste
linje? nå, der skal jo ske noget, jeg må i gang med en kladde. ernst har en ært,
som bekendt, så jeg vælger ernst, jeg ernster mig igennem digtet, uanset hvad,
planløst.
ernst er.
er ernst?
ernst.
er.
her.
er her.
ør.
vi.
ernst vi!
vi ernst.
i.
ernst er ør.
er ernst skør?
ør er.
nej, det holder ikke rigtigt. wirr/wir-forbindelsen går helt
tabt i ør/vi. for slet ikke at tale om
virvaret, det er der ikke skyggen af. til gengæld fungerer ør okay lydligt og
grafisk i forhold til er, og jeg synes egentlig også ernst er en glimrende
stand-in for franz. men sand(heden), hvad er der blevet af den? den er blevet
afsvækket gevaldigt i et her, som kun har det kørende for sig at det rimer på er. vi’et er også blevet isoleret og har ingen forbindelse til hverken
virvar, sandhed eller fortidsmæssighed (war, som jo er helt ude i min version). og hvad sker der lige for i? også for tamt i forhold til originalen.
nå, ballet er åbnet, alle udkast og forslag og versioner
modtages med kyshånd!
Jo mere jeg har forsøgt at oversætte digtet, jo bedre kommer jeg til at synes om dit forslag, René.
SvarSletMan må principielt kunne vise, at det er umuligt at oversætte et digt af denne type, simpelthen fordi det indeholder så mange bindinger, at ikke alle sammen lader sig reproducere på dansk eller andre sprog. Hvis digtet skulle oversættes med det hele, skulle man vel overholde følgende bindinger:
Digtet består af
- 14 linjer
- 24 ord i alt
- 8 forskellige ord
- to vokaler: a & o
- 5 af 8 ord begyndende med det samme bogstav (w)
- udelukkende enstavelseord
- 1 navn, 1 tidsbøjet udsagnsord, tre tillægsord og 2 stedord
- to rim på -ir og -ar, fordelt således: A A B A A A C C C B C C C A (B er ikke rigtig et rim)
- teksten består af blokke af sætninger eller sætningselementer adskilt af et faldende antal enkeltord (fra 3 over 2 til 1)
- ordfrekvensen er følgende:
franz 7
war 6
wahr 2
warr 1 (ikke et egentligt ord)
wirr 3
wir 3
ihr 1
irr 1
Semantisk har vi noget med fortidig væren (war), sand (wahr), wirr (forvirret, rodet, ør), irr (skør, forrykt) samt vi og jer. Ud fra rimstrukturen kunne man se digtet som opdelt i to sekstetter plus to linjer til sidst og dermed få øje på et meningsstrukturerende princip deri, at slutsætningerne i de tre sektioner skaber en bevægelse via lydlige forskydninger:
war wahr
franz war wirr
wirr warr
dvs. fra sandhed til forvirring og virvar - og det sker på en uklar måde via inddragelsen af andre end den ene franz (wir, ihr), som imidlertid ikke kan siges i digtets system: I wirr warr kan man måske også høre wir waren som en forlængelse af første linjes franz war, men waren kan man jo ikke sige, fordi det har to stavelser. Hvad det så betyder, ved jeg ikke rigtig - en umulig kollektivistisk utopi (jf. entusiasmen i franz wir!)? Eller er det tværtimod kollektivet der fratager franz hans individuelle sandhed? Med 60er-avantgarde kan det givetvis gå begge veje ...
Alt det er det næppe muligt at finde 8 danske ord, som kan. Især synes jeg ikke, at der findes tilstrækkeligt mange forskelligt stavede og lydligt identiske ord som war-wahr-warr og wirr-wir her i digtet. Hvis man vil oversætte, må man vel derfor beslutte sig for, hvilke principper og betydninger man prioriterer højest - dvs. hvordan man fortolker det oprindelige digt - og så være bevidst om, at man ignorerer resten.
Jeg ved ikke, om mine to, temmelig ens, bestræbelser holder en centimeter, men de er mine første, umiddelbare bud. Jeg har brugt navnet hans i stedet for franz og ernst. Tænker at hans er tættere på franz i lyd, men til gengæld er der jo ikke meget eksistens i mit første buds "hva", men til gengæld udtrykker "hva" i det mindste en forvirring, som vel også er en del af digtet. Og så benytter jeg mig af, at vir jo faktisk kan slås op i ODS som et gammelt, dansk ord (eksempel under "virvar". I andet bud bruger jeg ordet "varm", det er jo oplagt, fordi det ligger op ad "var", men jeg ville nu nok have foretrukket at komme frem til noget lige så stort som "wahr" og "er her" ... I sidste del bruger jeg ordet "ir", og der er der i det mindste en slags sammenkobling og en dissonans... "varm" er jo varm, men "ir" dannes i kulde. Tja. Glæder mig til at læse flere bud.
SvarSlethans var.
var hans?
hans.
var.
hva.
var hva.
vir.
vi.
hans vi!
vi hans!
i.
hans var vir.
var hans ir?
vir var.
hans var.
var hans?
hans.
var.
varm.
var varm.
vir.
vi.
hans vi!
vi hans!
i.
hans var vir.
var hans ir?
vir var.
Hmm, den første ser godt ud, men er vel næppe forståelig uden kendskab til den tyske? Ligesom 'ir' ikke engang i ODS findes som adjektiv på dansk. Mht. 'vir' ville jeg nok anse en oversættelse, som forudsætter opslag i ODS for lidt problematisk. 'Hva' er virkelig godt, den slags indfald, som skal til - måske skulle det staves på lavkøbenhavnsk som 'hvar' (udtales med udråbstegn frem for spørgsmålstegn).
SvarSletForslag til revision i en let parodisk retning
hans var.
var hans?
hans.
var.
hvar.
var hvar.
hvor.
vor.
hans vor!
vor hans!
o.
hans var hvor.
hva hans tro?
hvor hvar.
Oversættelsen overholder jo mildt sagt ikke det hele - og jeg ved heller ikke, hvor oevrbevisende jeg selv synes, den er.
Gode forslag, Tauber og Carsten!
SvarSletTror jeg vil forsøge mig med et kønsskifte næste gang.
Sandt nok: mine forsøg kan vist kun læses sammen med originalen. ir tænkte jeg selvfølgelig heller ikke som adjektiv, og jeg ved godt, at jeg afveg der. Tænkte at dobbeltbetydningen af hans måske kunne forsvare det, i hvert fald kompensere lidt for afvigelsen, altså hans som ejefald af han. Hmm ... Renés ernst-version kommer ret tæt på noget, synes jeg, men ør og skør irriterer mig ... men de bringer jo noget af originalens indhold ind.
SvarSletJeg synes, din let parodiske version er sjov. Jeg har tilladt mig at lege lidt med den. Jeg siger "hmm" igen. For samtidig har jeg fjernet ethvert åbenlyst eksistentielt indhold (hverken sand, skør eller tro) ... Her er det mest en leg med pronominer, og jeg har igen gjort brug af lidt bedagede ord (hvo, hvi).
hans var.
var hans?
hans.
var.
hva.
var hvar.
hvi.
vi.
hans vi!
vi hans!
hvo.
hans var hvor.
var hans vor?
hvor hvar.
Det glæder jeg mig til! Kønsskiftet. Og tak fordi du satte den her leg i gang, René, og gjorde opmærksom på det fine, uoversættelige digt.
SvarSletfranz, nu som verner, dette navn som er så f(j)ernt
SvarSletfra de aktuelle navnehitlister.
verner fandtes
fandtes verner?
verner.
fandt sig.
i sandhed.
fandt sig i sandhed.
forvirret.
vi.
verner vi!
vi verner.
hendes.
verner var forvirret
var verner forirret?
forvirringen fandtes så sandselig.
7 kvinder hedder varvara p.t. i dk og vir/vi/i-erosionen er okay, men hvorfor optræder varvara som varmblodig giftefoged OG nordiske offersteder?
SvarSletvarvara var.
var varvara?
varvara.
var.
varm.
var varm.
vir.
vi.
varvara vi!
vi varvara.
i.
varvara var vir.
var varvara lir?
vir var.
en dejlig varvarablen!
SvarSletder findes ingen nulevende kvinder der hedder vagn, men ca. 5500 mænd; snart 5000;
et stille stædigt fald. hermed et forsøg.
vagn var.
var vagn?
vagn.
var.
sagn.
var sagn.
søvn.
vi.
vagn vi!
vi vagn.
i.
vagn var søvn.
var vagn løwn?
søvn savn.
Jeg er ret vild med dette lavkøbenhavnske HVAR! (ha ha & tak for digtene)
SvarSletHurtig impro over digtet en gang til. Og tak for varvara med flere (og tak for info om nordiske offersteder, det vidste jeg ikke.) Her har jeg forsøgt mig med frans. Det resulterer i lidt hurtig lavkomik og noget småsjofelt.
SvarSletfrans har.
har frans?
frans.
har.
haha.
har hvar.
herr.
her.
frans hir!
hør frans.
hor.
frans var hård.
var frans hvor?
her herr.