Namedropping

I dagens udgave af Information anmelder Erik Skyum-Nielsen Klaus Høecks nye digtsamling Live. Fra bogen citerer han blandt andet dette digt:

jeg har rejst og skre

vet danmark sønder og sam

men (dead or alive)

til lands og til vands og

i ånden (paradise re

corded) og siden

hen levet i sko

vene (i dag krydser jeg

for eks. frederikshaabs

plantage) og al

ligevel må jeg svare:

hvad skal jeg sige?

Skyum skriver om bogen at "forfatterens gamle iboende hang til namedropping nu eller [er] tonet betydeligt ned. Ja, i det hele taget præges Live af en velgørende enkelthed. Af situationsbunden direkthed. Af tilstedevær og af tydelighed. Det virker, som om alle de mange digte er skabt og udfoldet i frihed."

Jeg har ofte haft svært ved at forstå kritikken af den såkaldte namedropping, med de kedelige konnotationer der knytter sig til det ord. Hvorfor skulle det være særlig ufint eller ufrit eller alt for kompliceret at referere til andre mennesker i verden; andre mennesker og deres arbejde.

Det er fx noget Peter Laugesen tit må høre for i anmeldelserne af hans bøger, at han namedropper, og så behøver anmelderen ikke at skrive mere om det, at kvalificere udsagnet, for vi har ligesom forstået; namedropping, det er skidt, det er uselvstændigt, utydeligt, indirekte, man er ikke rigtig selv til stede i digtene når man også nævner andre. Eller hvad.

Desuden har Skyum heller ikke ret. Der bliver virkelig droppet mange navne hos Høeck. I citatet ovenfor er der fx både Danmark og Paradiset og Frederikshaabs Plantage. Selvfølgelig rummer ordene også deres egen musik og suggestion, men alligevel går jeg ud fra at de navne bedst giver mening, hvis man har en form for idé om hvad de referer til. Ligesom med navnet John Coltrane fx.

Så vidt jeg forstår dette underlæggende kvalitetsparameter, det er vel let at påvise at det eksisterer; at namedropping per se er dårligt i digte; så handler det blandt andet om at det hægter læseren af, hvis ikke læseren selv kender disse referencer godt. Det virker højrøvet. Det kan vi ikke lide. Men fuldkommen det samme gør sig jo gældende med navne på blomster og steder og dyrearter, navne på profeter og græske guder; man må kende noget til referenten.