torsdag den 15. december 2011

Mit yndlingsRif

Solsort 




nu lukkes hospitalets porte op
af rustne hænder det grå 

terrassogulv er gummitavst 

de levende er endnu mere stille
og ånder gennem sår af sten 

mens urets visere af jern
går over deres kinder kullet skrider 

mellem husene det regner indadvendt 

et sug af præparater stigende og faldende 

er spærret inde bag ved gaze står i rør 

du sover i de blinde kældre venter bag
en skærm en hånd på lagenet
fingrene blæst hen en grå og fugtig ro
da vokser i dit hjerte spejl som spørgsmål 

et skærmet radarminde om en 

anden tid da gror i hjerteøret hammerekko 

en buet lyd af syn
af dufte farvet moll imellem skyer 

da tier ingenlyd du vågner 

og har hørt det


Klaus Rifbjerg, Voliere, 1962

Ingen kommentarer:

Send en kommentar