mandag den 5. december 2011

Elskere og elskerinder

Om Trude Marsteins Intet at fortryde
Jeg har for nylig læst Trude Marsteins Intet at fortryde (norsk: Ingenting å angre på (2009)). Det er den anden af hendes bøger, som kommer på dansk. Den forrige, Gjøre godt (2006), som af uransagelige årsager hedder Weekend på dansk, fik hun den norske kritikerpris for. Samt mange anmelderroser herhjemme, hvilket også gælder Intet at fortryde.



Jeg har læst begge bøger, og jeg er ikke vild med nogen af dem. Jeg synes, de har en trættende og overfladisk skematisme i fortællerkonstruktionen. I Weekend er fortælleren en slags stafet, der konstant hopper videre til en ny person. I Intet at fortryde skifter synsvinklen konsekvent mellem hustruen Heidi og husbonden Vegard.

Apropos distraherede ægtemandens navn mig, fordi jeg uvilkårligt opfattede det som et efternavn. Jeg måtte banke ind i hovedet på mig selv, at det åbenbart er et fornavn på norsk. Men når bogen nu handler om en kvinde, der er splittet mellem elskeren og ægtemanden, så virker navnene ret firkantede: elskeren med konstant erektion hedder friskfyrsagtigt Mikkel, mens den stabile, småkedelige ægtemand hedder Vegard. Er det ikke ligesom at kalde sine hovedpersoner for Liv og Madam Ærenpris? Nå, men det er sikkert bare mig og mit mangelfulde norske.

Det, jeg egentlig ville sige noget om, er et af bogens emotionelle vendepunkter. (Lad det hermed være sagt, at dette er en skamløst psykologisk læsning, der sammenligner personernes psykologier med virkeligheden.)

Fra gift til ugift
Vendepunktet kommer, da det, meget sent, går op for Heidi, at Mikkel er blevet forladt af sin kone. Han er ikke længere gift og har derfor ikke en familie at spille dobbeltspil med ligesom Heidi. Hvad han ellers har foregivet gennem hele bogen. Måske med velberåd hu, viser det sig. For Heidis reaktion på ham forandrer sig prompte, da hun regner det ud. Her er hendes beskrivelse af ham efter den nye erkendelse:


Mikkel sidder på sengen i modlys, han er helt tilgængelig og uden mod og uden grænseløs lidenskab, det er bare at tage for sig, indtage. Slet ikke grænseløs. Har pludselig mistet hæmningsløsheden, ikke til fare for sig selv eller andre, helt uden forpligtelser, uden ansvar. Så fri og åben, at han bliver helt tom. Teksten er lidt vel pædagogisk her: Når han ikke længere bedrager nogen, holder han op med at være dragende. Med andre ord: begæret ligger i det uopnåelige – i tanken om, at han ikke kan vælge hende fuldt ud.

Afsløringen kommer som sagt sent i bogen, på et tidspunkt, hvor Heidi allerede har indstillet sig på at gå tilbage til Vegard. Så rent dramaturgisk er den unødvendig. Men moralsk er den måske hovedsagen. Måske er det her, forfatter-instansen sætter nådesstødet ind?

Et er, at både Heidi og Vegard reagerer nogenlunde afbalanceret på utroskaben: Vegard er sur og såret, men elsker immervæk sin kone så højt, at han ikke vil give slip på hende. Heidi vil heller ikke forlade sin mand og holder fast i sin kærlighed til ham og børnene. Voksne reaktioner til fordel for ægteskabet, stabiliteten. Et andet er, at bogen medtager denne emotionelle vending mellem Heidi og Mikkel, for ligesom at understrege utroskabens tåbelighed og latterlige mekanismer. Måske er det bare et klumpedumpet træk ved bogen. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om den ’har ret’ i sit portræt af utroskabens væsen – at det IKKE handler om elskerens/elskerindens person, men om vedkommendes position?

Kønsdelenes kombinatorik
Den oplagte indvending mod dette er, at masser af gifte mænd og kvinder gennem tiden har haft ugifte elskere/elskerinder. Den klassiske utroskabshistorie, i al fald for manden, er vel med en yngre og fri model. Hvad den er for kvinder, er jeg skræmmende nok ikke helt klar over, hvilket muligvis er et tegn på den maskuline dominans af vores tankeverden. Men kombinationen gift kvinde-ugift mand er vel, om ikke andet, set før. Skønt bogen antyder en kønsforskel i Mikkels og Heidis opfattelse af seksualitet, eftersom afsnittet slutter med følgende udladning (sagt af Heidi til Mikkel):

 Det kostede dig jo ingenting, siger jeg, du fik tværtimod betaling for det, siger jeg, i pose og sæk uden at det kostede dig fem flade ører.
Sætningen er lidt kryptisk, da Mikkel har betalt for deres hotel og måltider. Men der sigtes velsagtens, omend klodset, til det emotionelle lag: at hun udsætter sig selv for en risiko, hvorimod han, i hendes optik, ikke gør det og uhæmmet kan nyde den dejlige sex. Sætningen implicerer den gamle traver om, at mænd vil have sex, kvinder vil have følelser, og at han har "vundet" situationen, fordi han har tilranet sig noget for ham uforpligtende sex, omtrent som hvis han scorer en dulle i byen.

Bortset fra denne potentielle kønsforskel (der forekommer mig gammeldags og klichéfyldt) står spørgsmålet tilbage: kan Mikkels ændring af civilstand virkelig borge for den voldsomme ændring i Heidis billede af ham?

Freedom’s just another word for …
Jeg mener ikke, der er nogen tvivl om, at mange hemmelige affærer mister deres tiltrækningskraft, hvis parterne pludselig får mulighed for at være "rigtige" kærester. Problemet med Intet at fortryde i forhold til det er, at Heidi og Mikkel stadig ikke har muligheden, i og med at Heidi er gift. Desuden har Mikkel forsøgt at holde skilsmissen hemmelig over for Heidi og har ikke ændret opførsel over for hende. Med andre ord forsøger han ikke pludselig at blive rigtige kærester og få hende til at forlade Vegard.

Man kan måske sige, at Heidis reaktion afslører en dybere usikkerhed i hende selv – at hun måske ikke er i stand til at modstå Mikkel, hvis han ikke selv holder sig på afstand. Dvs. hendes tilsyneladende pludselige afsky eller manglende tiltrækning er i virkeligheden en slags angst for forandringen. Det kunne være en plausibel tolkning af situationen, men teksten har ikke, så vidt jeg kan læse, andre signaler, der passer ind i den tolkning. Derfor er jeg stadig i syv sind om dette vendepunkts værdi i bogen. Om det, for at opsummere mulighederne, er:
1) Et portræt af hyklerisk og/eller sårbar kvinde
2) En emotionel sandhed
3) En klodset overtydelighed fra forfatter-instansens side
Som støtte for det sidste standpunkt kunne man hævde, at begær og tiltrækning sagtens kan eksistere parallelt med både ømhed og tilgængelighed. Et lige så plausibelt udfald på historien mellem Heidi og Mikkel kunne vel være, at hun, eventuelt efter den første forundring, nyder ham lige så meget som før eller endda udvikler dybere følelser for ham. Så ville man også slippe for den gamle kønskliché om sex som mandens ’sejr’ over kvinden. Men nu taler jeg jo om en anden bog, end den, der reelt er skrevet, og det er måske forkert. Eller også er det netop – litteraturkritik.

Under alle omstændigheder var det netop det vendepunkt, som satte hjernevindingerne i gang hos mig. Det var det aspekt af bogen, jeg overhovedet fæstnede mig ved, i min ellers ikke særligt begejstrede læsning. Og uanset hvad man end måtte mene om bogen, er det jo ikke en dårlig egenskab, at den får én til at tænke sig om.

7 kommentarer:

  1. Nu har jeg jo ikke læst bogen og ved ikke, hvordan relationen mellem hovedpersonen og Mikkel ellers er nuanceret....

    Men der kan være en underliggende ofte uudsagt kontrakt i den slags forhold:
    - hvis det havde været en anden tid og et andet sted, andre omstændigheder, så kunne dette hemmelige forhold udvikle sig til den helt store kærlighed...

    Og når Mikkel ikke fortæller at han er blevet skilt, forråder han den underliggende længsel eller kontrakt, der nu havde en mulighed for at blive realiseret. Og når han forråder den, så er hans kærlighed og længsel efter hende ikke "dyb og ægte" nok.

    Og hun mister så sit "magiske" blik på ham fordi han ikke længere kan nære en forestilling om at det KUNNE være blevet de to.

    Jeg ved ikke om det er relevant i forhold til teksten - men det er ofte ret relevant i realiteternes verden ;)

    SvarSlet
  2. " Det kostede dig jo ingenting, siger jeg, du fik tværtimod....."
    Kunne man forestille sig at hun ikke talte sandt? At det er en urimelig bebrejdelse. Jeg har ikke læst den, men din analyse: "Sætningen implicerer den gamle traver om, at mænd vil have sex, kvinder vil have følelser..." gælder vel kun hvis hun taler sandt? Jeg er så lidt mere tryg ved din analyse, -af din analyse: "(der forekommer mig gammeldags og klichéfyldt)" Jeg mener, jeg tror på at de fleste kvinder holder af god sex. Apropos norske forfattere har jeg lige læst Marit Tusvik's "Dejlig er Jorden" Virkelig dejlig, skrevet i barnehøjde -der fungerer, og meget sanselig

    Venligst
    Mikkel Andersen

    SvarSlet
  3. Interessant at begge kommentarer forudsætter, at Heidis udsagn er uoprigtige, det være sig bevidst eller ubevidst.

    Jeg synes, der er mest belæg for at tolke citat nr. 2, "Det kostede dig jo ingenting ..." som - uerkendt - usandt, fordi det er en bebrejdelse, en vred replik til Mikkel. I bogen er der i øvrigt ingen tvivl om, at Heidi nyder deres seksuelle samvær. Men replikken implicerer, at hendes TOLKNING af det pludselig forandrer sig. At hun simpelthen føler sig brugt.

    Hvorimod citat nr. 1 er en fortællerbeskrivelse - ganske vist fra en jegfortæller, nemlig Heidi, der pr. definition er subjektiv. Når det ligefrem (ret gumpetungt, efter min mening) understreges, at han ikke er "til fare for sig selv eller andre", virker det oplagt at læse det som en klage over hans manglende "farlighed" eller bundethed. Også fordi Heidi gennem hele bogen har udtrykt sin fascination af ham uden at brokke sig over hans civilstand, dvs. uden, tilsyneladende (!), at drømme om at det skulle blive et rigtigt forhold. Men jeg kan godt se, at Mikkels fortielse i en lidt anden kontekst og i virkelighedens verden kan virke sårende og 'affortryllende'.

    Og spørgsmålet i denne bog er jo, som jeg også er inde på i indlægget, hvor langt 'bagom' personerne, man kan eller bør læse ...

    SvarSlet
  4. "uden, tilsyneladende (!)," (...at drømme om at det skulle blive et rigtigt forhold") Tror du har ret. Problemet er vel bare at sproget i citatet er så prætentiøst og tungt i bagdelen, som du selv skriver, at det i det hele taget er svært at tage for pålydende

    SvarSlet
  5. "hvor langt 'bagom' personerne, man kan eller bør læse ..." Det er bla. det der er fedt ved god litteratur, at man netop får lyst ("læse bagom"), men det kræver af texten, at man kan tage den for gode vare.

    SvarSlet
  6. Jeps. Jeg mente selvfølgelig "bag om", forresten :-)

    SvarSlet
  7. Bagom er da et spændende ord, under skorpen (på bagværket)

    SvarSlet