Mit yndlingsRif

inde i skoene
lever fødderne deres
mærkværdige liv


de vænner sig gennem årene
til det fuldkomne mørke

ud på eftermiddagen
begynder trods snørehullerne
en vis kvælning

de ser også for sjældent
hinanden
fødderne

derfor overfaldes de
af længsel og begynder
at skele

eller vender sig
fra hinanden og
skræver

nøgternt set
er fødderne ikke
attraktive

derfor er de også henvist
til futteraler og sved

fødderne opstod i tertiærtiden
ved en fejltagelse

hver dag råber de
til hinanden og de andre
der går forbi

der er en knirken og en knagen
på strøget
men ingen lytter
om sommeren kommer de frem
fødderne
det er patetisk

normalt kender de
deres besøgelsestid og lever
skjult

mærkværdigt ensomt
forpint
og i mørke

(Fra Krigen, 1992)