Mit yndlingsRif?

Da mine medpromenister foreslog, at vi skulle markere Rifbjergs 80-års fødselsdag ved at udvælge en yndlingstekst af ham, blev jeg en anelse rådvild. Ganske vist har jeg læst mindst ti af hans bøger, men dels er det kun en brøkdel af forfatterskabet, dels ligger min læsning langt tilbage i tiden – hovedsageligt skole- og gymnasietiden.


 Selvom jeg aldrig har glemt en formulering som "Poesi: hvor er mit brokbind?" (fra digtet "Terminologi" som min medblogger Lene Asp har valgt som sit yndlings), så er Rifbjergs forfatterskab ikke et, jeg har været optaget af de sidste mange år. Hvilket formentlig er min personlige fejl mere end noget andet. Alligevel tænker jeg, at det måske gælder for flere af min generation – og yngre – end bare mig? Måske er Rifbjergs tekster for mig og andre yngre forfattere mere en baggrund, noget iboende og selvfølgeligt, snarere end en aktiv kilde og inspiration? For naturligvis er vi påvirket af ham og hans skrivemåde. Han har sat så store aftryk på dansk litteraturs prosa og poesi, at han ikke er til at komme udenom. Men måske fungerer han lidt ligesom rødstrømperne for mange nutidige kvinder – som noget man står på skuldrene af, uden nødvendigvis at tænke taknemmeligt på fortiden? (Ikke at man ikke burde gøre det ...) Så tillykke, RIF, fra denne lavbenede grødæder.