Skriften på væggen

Vi sad på Promenaden på Frederiksberg Allé. Niels Frank og Thomas Boberg var netop nær afgået ved døden på grund af en rådden bøf, og denne blog skulle navngives. Vi læste højt fra skiltene der hang på væggene. Blandt mange impulsive forslag indskød jeg: ”Skriften på væggen”.



Jeg ville forklare hvor det oprindeligt kom fra, men så snart jeg sagde ordet Biblen, kom der nervøse trækninger og ingen ville høre mere. (Det mindede mig om de af mine venner, der absolut ikke er troende men som husker på fb at ønske ”alle mine muslimske venner” en god ramadan eller anden muslimsk højtid, men som aldrig kunne drømme om at ønske deres kristne venner en god jul.)


Denne bibelforskrækkelse er i min øjne latterlig. Tusind ting vi siger har deres rod i Biblen, det handler ikke engang om religion men blot om kulturbaggrund.

Jeg slår op i Den Store Danske på nettet, og dér siger de:

Skriften på Væggen, ifølge Det Gamle Testamente (Daniels Bog, kap. 5) den mystiske indskrift, der skrives på væggen hos babylonierkongen, se mene, mene, tekel, ufarsin.

mene, tekel, ufarsin mene, (aramæisk, i bibeloversættelsen fra 1992 mené, mené, teqél, ufarsín), den mystiske skrift på væggen hos babylonierkongen Belshassar, som profeten Daniel tyder som et domsudsagn om kongen og hans rige: "Du er vejet på vægten og fundet for let!" (Daniels Bog, 5,25-28). Ordene er dobbelttydige, idet de betegner tre vægtenheder og samtidig spiller på verberne at tælle, at veje og at dele.