Hun er i sit es, når kameraet peger på hende. Det er som om det flirter med hende, kysser hende. Hun flirter tilbage. Det bliver nogle rigtig gode billeder til damebladet. Hovedet let på skrå, lidt trutmund. Folk elsker den slags.
Det er med at bruge sine talenter, også de mere naturlige. De jævnaldrende mandlige forfattere fatter ingenting, de tror det handler om at finde på de mest forkrampede små eksperimenter og udnævne sig selv til avantgarde og drikke sig fra sans og samling med de andre avantgardister, som ingen nogen sinde har hørt om. Føj, siger hun bare.
Selv gider hun ikke skrive om ingenting, hun vil skrive om ting, der betyder noget for folk – kærlighed, ægteskab, skilsmisse, sex og den slags. Det andet er bare så lamt. Intet under mændene kun bliver læst af hinanden. Hun, derimod, kommer ud på alle landets gymnasier og højskoler og biblioteker og bliver inviteret i morgen-tv og i bogprogrammer og kulturudsendelser. Fordi det hun skriver betyder noget.
Hun bliver bedt om at holde åbningstaler og bidrage til tidsskrifter og indspille sine egne sange på cd. Det er svært at nå det hele, men det skal nås, alle optrædener og omtaler er vigtige. Hvis hun ikke siger ja, klemmer en anden sig ind på pladsen. I pauserne mellem det hele skriver hun bøger, men uden at dvæle for længe ved dem, uden at sutte på ordene. Det orker hun ikke. Sådan er der jo alligevel ingen der læser længere, med forstørrelsesglas for at nyde de fine detaljer.
For hende er en bog en anledning til noget meget vigtigere, noget med at få sit budskab ud til flest mulige, selv om hun på den anden side ikke vil hænges op på det med budskab. Selv har hun ikke tålmodighed til at læse bøger til ende, hun bladrer gerne lidt frem og tilbage i en ny bog, hvis en af hendes kolleger har sendt hende et eksemplar. Men læse fra a til z – ærligt talt!
Alligevel bliver bøgerne ved med at vælte ind ad hendes brevsprække i en jævn strøm. Det gælder om at følge den strøm, være med, hænge på, og måske endda engang imellem få en litteraturpris og anmelderros og blikke fra beundrende unge mænd, når hun går på café. Heldigvis behøver hun ikke anstrenge sig alt for meget, for hun har allerede fået skabt sig et rigtig godt navn, et brand, som hun jævnligt fodrer med nyt stof. Dét giver pote! Og familien bliver så stolt, når den ser hende på tv eller på forsiden af et kulturtillæg i en hovedstadsavis. Så bliver hun også selv lidt stolt og synes, at det var det hele værd.
Vi er de unge, vi er overintelligente, vi er her og der og alle vegne thi sådan fungerer parataktisk bevidsthed - i grupper, som fugle og så videre. Vi synger og danser, ophæver den bovlamme digtertype og kommer med slæbende med skalmejer og overskæg for at hive feltet lidt længere ud. Nå. Nu er det tid til at synge og spille igen, og så skal vi have et slideshow og så skal vi til seminar thi udviklingen af alt og karrieren kræver at man er på vejen hele tiden; det kræver den postproduktive fase, det kræver den kapitalistiske opstand som vi er fælles om at mene om at det hele er for galt her på randen af syndfloden. Foran os negerer bogen, litteraturens antikvar og siger noget pis med at bogen som sådan - den sølle udfordring - er af lave; det har vi ikke tid til. Revolutionen kræver noget andet, Cirkus Fernando kræver noget andet så vi hanker op i smulernes fragmenterede kuffert og kommer på vejen for at udbrede smulernes korn; hvem andre end de dødsyge og de megalomane har tid til at fifle med bogen som sådan når innovationen per se kræver af os de ædle opstandens sandheder? Føj disse bryster! Alle som en tager vi guitaren, det autobiografiske jeg og kommer på gaden i spotlyset. Langsomheden, oh Goethe! Men ingen snakker om den gamle indsats, den etiske omhu med gensvaret på en fartreden verden. Videre, videre synger guitaren og barmen og vejen, videre må vi. Hvornår kommer den, kommer den tiden hvor de gamle og de bitre snakker om bogen, indholdet, indsatsen: ikke anmelderstanden, ikke glaz og bonede gulve, ikke smarte ord, ikke guitaren, ikke kjolen, ikke al det røg som kvæler os alle sammen?
SvarSletDet er da nogle herlige modsætninger som bliver tegnet op her.
SvarSletHvis man er smuk kan man ikke være klog, hvis man skriver om "noget væsentligt" står man i modsætning til den eksperimenterende litteratur, hvis man har et ønske om at nå et større publikum har man ikke tid til at læse og skrive. Så ved vi da hvordan det hænger sammen, suk.
Det må jo være for sjov, men det er det ikke, fordi det ikke åbner nogle som helst rum eller perspektiver, tværtimod så er det et meget snævert handlingsrum der tildeles alle der nævnes i indlægget, i særdeleshed alle unge kvinder der skriver (wtf?), men også "avantgarden", som er mandlig og verdenfravendt ordsuttende, dobbeltsuk.
Og hvem tales der om? Jeg kan ikke kende hende.
TAK
SvarSletEr det den unge, kvindelige forfatter vi bør kritisere eller er det snarere mediernes salgsorienterede, porno-logik som skulle være angrebsmålet her? Alle forfattere iscenesættes, selv Frank er vel forsøgt op-sexet med henblik på salg en gang eller to.
SvarSletFra Facebook 1:
SvarSletOlga Ravn
Er det ikke lidt problematisk, at Niels Frank kønner den her forfattertype? Og er det nu ironisk, eller what? Og hvem peges der fingre af?
PROMENADEN: Yngre kvindelig forfatter
prmndn.blogspot.com
Lene Asp jo! kommenter gerne på bloggen :)
Asta Olivia Nordenhof det er stenet
Christel Wiinblad ja, det er ikke rimeligt at desse Klaus Rifbjeg:-)
Josefine Klougart men det må da være en joke - en indirekte kritik af en letkøbt yderlig "maskulin" position; en slags satire, der rammer de forsmåede fortrængte mænd. Eller? Well...
Lene Asp han observerer dog noget, som man skal være meget blind for ikke at se selv, han mangler bare at kritisere den maskuline pendant, som bestemt også findes -
Fra Facebook 2:
SvarSletOlga Ravn træt af ironi, gammel og træt.
Lene Asp den maskuline pendant behøver fx ikke være smuk men må gerne være brovtende :)
Amalie Smith jeg blev også helt træt da jeg læste det. det er et meget trist indlæg.
Josefine Klougart Ja, træt, det er sgu det man bliver. Og så er det jo en sand reklame for at købe hus i provinsen og flytte væk fra alt. Mon han er i lommen Region Midtjylland...
Johanne Thorup Dalgaard jeg forstår ikke hvorfor han er så sur
Asta Olivia Nordenhof ps. Josefine tak for din meget søde mail, jeg svarer lige på et tidspunkt hvor jeg ikke koger så meget
Susanne Christensen Ind på bloggen med debatten, girls.
Fra Facebook 3:
SvarSletMette Moestrup hvis det ikke er en parodi på stereotypen om "det fordømmende (bitre) mandlige blik" på stereotypen om "den yngre, kvindelige forfatter", så er det meget trist, ja. også faktisk portrættet af de yngre mænd er temmelig forstemmende og tvangs-marginaliserende - det er også kønsdiskriminerende - og kønsopdelingen: mændene eksperimenterer derudaf, kvinderne "sutter" ikke på ordene (ergo; man bør .... sutte ... ord??) , "dvæler" ikke ved værkerne er meget meget trist. krydser fingre for, at det er ironisk-ironisk og ikke bare ironisk. men selv da er det jo ligesom ik rigtig særlig sjovt. øv.
Lene Asp lad os dvæle ved det og sutte på det
Christel Wiinblad det kunne være fedt at føle sig ramt. Hvem der bare var sådan en succestype:-) sejt
Susanne Christensen Det er en retorisk fælde at gøre dette til en girls vs. boys-debat, og fejlen og/eller provokationen er Franks. Håber vi kommer hurtigt ud af dikotomierne for der er noget at tale om, er der ikke? Men Olga, sorry, det er vel ikke et smart move at splitte op debatten ved at starte en samtale i et tilstødende lokale? Go to da blog and speak out.
Elisabeth Friis ja ind på bloggen så alle kan väre med!
Olga Ravn okay, skal nok copypaste det hele over på bloggen senere i dag, når jeg ikke lige skal ud og cykle af sted. hej hej
Asta Olivia Nordenhof ironisk-ironisk glædelig jul i så fald, eller som olga: træt af ironi. vi ses på bloggen
Fra Facebook 4:
SvarSletMette Moestrup susanne det er futilt at diskutere 'the poet who writes to be read' vs 'the poet who writes to write' når der er sat kønsfortegn for: det bliver pivfalsk.
Susanne Christensen Undskyld at jeg tanter sådan, men det er som at forsøge at samle en krop, ikke sandt? En offentlighedskrop i en tid hvor koncentrationen pr. definition er all over the place. Offentlighedskroppen kan ikke bløde all over town, eller det kan den selvfølgelig godt, og det skal den, men formmæssigt er dette også en øvelse; the art of having a conversation, at mene noget, at lytte og argumentere, at omformulere skriget på en måde så vi alle - om muligt - også sexisterne, både de bevidste og de ubevidste, bliver lidt klogere, og derfor må jeg tante-mase lidt igen: Gå og blød på bloggen, det er det rum som er åbent nu.
Susanne Christensen Enig, Mette. Det er overraskende slemt af Frank at kønne udspillet på den måde.
Lars-Emil Woetmann Nielsen det er stenet
Martin Glaz Serup Jeg prøver om ikke jeg kan copy-paste det hele over på bloggen; det ville være meget fint hvis I/vi kunne fortsætte diskussionen dér - fx er Niels Frank (og med ham vel andre) ikke på Facebook...
ah come on - er det den slags mavesur ressentiment der er brug for for at hæve niveauet i "en stadig mere kommerciel og udvandet litteraturformidling i Danmark"? - Send os nogle digte Frank, så folder vi den røde løber ud
SvarSletFranks tekst drejer sig vel ikke om kvinder generelt, men kun om Lone Hørslev?
SvarSletMvh
Anders
Jeg synes Susanne har fat i den lange ende her, det er reducerende at gøre den kommercielle leflen for kameraet til et spørgsmål om "kvindelig" adfærd; der er også mange mænd der gør sig til for at blive set, det gennemsyrer hele samfundet: Alle vil være kendte (- men det ER sandt, at medierne gerne vil vise billeder af smukke kvinder og kloge mænd, ikke?). Og jo, Niels, det kan da være trættende, at det hyppigt er mediernes fokus på bestemte attributter (dejligt ord) vi får at se, selv om det egentlig er helt andre attributter, vi beundrer hos de kvindelige - forfattere!
SvarSlethttp://www.youtube.com/watch?v=b6UAYGxiRwU
SvarSletEr der ikke altid noget utilfredsstillende ved disse 'typer' i indlæg af denne slags, især når de pludselig begynder at gøre ting, typerne, fx bliver bedt om at holde åbningstaler, modtager en pris? Det er så koket på den måde at lede tankerne hen på den ene eller den anden forfatter (især også ved hjælp af kønningen) uden at ville stå ved hvis man taler om en bestemt forfatter, bare plante mistanken: arh, vi kender "hende" vist alle. De stilløse citationstegn her for at markere, at jeg virkelig synes det er det, teksten gør. Stiller sig ingensteder og bruger det ikke-sted til at levere en mavesur ... ja, en hvad, ikke en kritik i hvert fald.
SvarSletProblemet er vel, at der ikke står noget, man kan mene noget om. Man kan mene noget om at modtage priser - hvis man synes der er noget forkert ved det, så synes man det og så kan vi diskutere det - men når det her, sammen med de andre ting der nævnes, kobles sammen med at der så ikke er tid til at skrive bøger (som, forstås, bliver spyttet ud per automatik og uden umage) af ordenlig kvalitet, men kun metervarerskabeloner, hvor kun centrale ord er byttet ud (et brand hun fodrer med nyt stof!), så kan vi jo pludselig ikke diskutere det. Der er vel ikke nogen, der synes at en forfatter ikke er forpligtet på at lave de bedst mulige bøger, vedkommende kan.
Niels Frank, hvis du synes, der er et eller flere bestemt(e) forfatterskab(er) der er urimeligt kanoniserede, hvorfor skriver du så ikke en kritik af forfatterskaberne eller af kanoniseringen af disse? Det her er jo meningsløst.
(Jeg er slet ikke på den der ironilæsning. I fald det var sådan teksten var ment: Hvad skal vi med det?)
Niels Frank, vil du ikke svare ? Hvordan havde du tænkt det her?
SvarSletjeg har spekuleret som en gal over om der er nogen mulig måde at kommentere dette på, andet end med: ØV. visse punkter kunne man under andre omstændigheder måske diskutere men det er så surt og bittert og generaliserende at der ikke rigtig er noget at sige ... andet end ØV
SvarSlethttp://www.dr.dk/DR2/film_paa_dr2/Filmsider/20081119134945.htm
SvarSletNICE NIELS, Der er så mange bullshit-forfatter her for tiden!!!
SvarSletMen altså: Selvfølgelig har forfattere et ansvar for hvordan de præsenterer deres forfatterskab og bøger bedst muligt for publikum; om det så sker ved at posere for et dameblad med trutmund i pels og stiletter eller på tv med hængevom og bakkenbarter, det må de for min skyld selv om. Jeg vil hellere tale om bøgerne end deres ophav, af samme grund vil jeg også hellere læse bøger end dameblade.
SvarSletJamen, det her ER jo et dameblad.
SvarSlethvis man skal prøve at regne ud hvad dette handler om ud over at Niels Frank muligvis er sur over ikke selv er på forsiden af et dameblad, må det bare være at bøger der af nogle bliver betragtet som ikke-særlig-gode får al for megen opmærksomhed. men det er jo jordens ældste historie – og diskussion, – det har forfattere klaget over alle dage ... og det har faktisk intet med dameblade at gøre - og diskuteres her på bloggen af elisabeth friis på en noget mere interessant måde
SvarSletHold da op et selvmål at fyre af. Tjekker lige kalenderen, men nej, det er altså snart Jul og ikke 1. april.
SvarSletEr det virkelig det der skal til i den litterære debat, det som mangler i de kommercielle medier, slet skjule personangreb og kønsproblematisering af forfatterskikkelser? Er det det her som Promenaden handler om?
Hvem er det så der sigtes til? Hørslev? Klougart?
Kigger man konkret på dette tekstfragment, hvad er det så der harcelleres over, hvad er den store brøde den her unge kvindelige forfattertype har gjort i?
Er det:
1. Hun er kvinde
2. Hun er ung
3. Hun er køn
4. Hun får gode anmeldelser
5. Hun er i dameblade
6. Hun optræder på en CD
7. Hun kan lide fester
8. Hun skriver sprogeksperimenter
9. Hun skriver om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og sex
Hvad er det lige som diskvalificerer hende for Niels Frank? Hver især af disse ting er vel ikke de store forbrydelser? Er alle forfatterskaber ikke et brand som skal passes? Et af mine idoler er Thomas Pynchon, som har gjort et stort nummer ud af myten om den hemmelighedsfulde forfatter som ikke giver interviews, ikke står frem i medierne. Men helt ærligt, hvor mange kan opnå det? Er vi ikke langt fra Dostoevsky og kunsteridealet om den fattige (gerne mandlige) studerende der sidder på en kvist og brænder skrivepapiret i pejsen for at holde varmen?
Niels Frank har siddet lunt i svinget først som rektor på Forfatterskolen og siden på livsvarig ydelse. Med 7 digtsamlinger fordelt med et gennemsnit på 3+ år ml. hver.
Er det ham som man burde skrive mere om? Er det ham der skal stille op i damebladene med trutmund? Er det det medierne ikke gør godt nok når de opsøger den unge kvindelige forfatter i stedet for at ringe til Frank og høre hvordan det går?
Alle forfatterskaber er brands der skal plejes og jeg mener man kan sige at Niels Frank netop plejer sit brand som den sure gamle mand med dette indlæg.
+1 point til NF for selvpromoveringen
-5 point til Promenaden for en (manglende) saglig litteraturdebat
har nu også oplevet et par meget kameraglade herrer der viste sig frem, og på bogforum nærmest vælter publikum & kvindelige kolleger for at presse sig frem mod enhver journalist...vil I have navne?
SvarSletJeg bliver nødt til tro på at Niels Frank selvfølgelig ikke identificerer sig med fortællerstemmen i dette indlæg. Jeg kan slet ikke forestille mig, at han personligt skulle stå inde for så uintelligente tanker.
SvarSletDesværre synes jeg ikke så godt om den debat, som indlægget synes at anspore. Jeg kender ingen der tænker således om vores dygtige unge forfatterinder, og slet ingen der ville kunne stå inde for en så rigid kønsvalosisering. Det hele er lidt for karikeret og urealistisk til at få mig op ad stolen, desværre.
Ku man ikke få et dameblad til at interviewe Niels Frank?
SvarSlet@Anders
SvarSletDet ville være lidt tyndt at skrive så tydeligt et intenderet indlæg og så bagefter sige det kun er for sjov, ironisk ment.
Slap dog af og kom ud af de politisk korrekte jordhuler. Det er da meget sjovt. Det er jo ikke et indlæg i Politiken, men på en litterær promenade. Hvad nu, hvis det bare var en ud af 50 karakterer som for eksempel:
SvarSletIkke-Nobelprisvinderen, Det oversete geni, Den ordblinde seer, Den forsmåede kritiker, Den forkrampede mandlige avantgardist,Den opbyggelige poet osv. Jævnfør Elias Canettis Ørenvidnet. Mvh Signe Schlichtkrull
Debatten her beviser såmænd Niels Franks pointe: Det litterære liv i DK har nået et ubegribeligt infantilt stade, hvor kun den selvpromoverende, trutmundede, biedermeier-kitschede, nært-livstematiserende, formafskyende, indholds- og kameralinse-elskende forfatter (som kan være med eller uden patter - men ve den (som fx Niels Frank) der påpeger at det som oftest faktisk er en yngre kvinde) tillægges værdi. En faktisk dygtig digter, der har et litterært sigte med sine bøger, som fx Niels Frank, møder en mur af foragt.
SvarSletPS
Denne kommentar må blive anonym. Jeg har mit liv kært.
interessant postulat.. mener du dermed at det kun er de selvpromoverende der tillægges værdi. Pia Juul for eks. - medblogger her - tillægges da også meget værdi og det gør NF også selv..
SvarSletLad os få nogle navne på bordet så .. hvem er det der er så selvpromoverende og som ikke har noget at have det i? Hvem?
Det mest interessante ved indlægget er, at det er sendt kl.0.06. Herregud.
SvarSletHvis det indlæg er alvorligt ment, er det småligt og misundeligt. Hvis det er ment som en indforstået joke, hvor man netop skal tage afstand fra den misundelige skribent, er det bare klodset.
SvarSletSelvmål. Om igen.
@Lone
SvarSletden kommentar fik mig helt ned af stolen :-D
Syns sørme Signe S. siger 6+3 sjovheder som sentrerer superegoismen i søleordpølen. Slap dog af!
SvarSletNogle gange kan folk mærkværdigvis godt skrive interessante værker, selvom de refleksioner, de kommer med i interviews eller debatindlæg er enten uinteressante eller decideret usympatiske. Og det er vel det bedste, der er at sige om Niels Frank.
SvarSletOg noget helt andet: Kvinder, lad jer for guds skyld ikke selvcensurere af den her psedodebat, som er så firseragtig. Giv den totalt gas med den trutmund i damebladene og historier om, hvor svært det er at være forfatter og mor på samme tid osv. Jeg mener det. Det er fandme oftest mere sårbart og modigt og famlende end sure-klubbens sang om, hvor fattige og deprimerede de er (come on en offerattitude), hvor dårligt tv der sendes, og hvor mange bajere de drikker
SvarSletDet er en joke det her, ikke Niels Frank? Please sig det er en joke. Be Be. Men det er en fuser, altså, virkelig. Den er så gammel, den der: Ung, smuk kvinde kan ikke være klog, men bruger bare sine biologiske yndigheder til at føre sig frem. Det er næsten ikke til at fatte at vi skriver 2011 og den tidligere rektor for forfatterskolen kommer med et sådant indlæg. Men der må være mening med galskaben, ikke Niels Frank? Der er et eller andet du vil sige med det her. Sig frem. Jeg vil gerne forstå! Jeg er oprigtigt interesseret i at høre lidt nærmere ...
SvarSletSpejlfase
SvarSletUd over "Pressemeddelese" har dette indtil nu ni gange så mange kommentarer som gennemsnittet af de andre blogindlæg.
SvarSletglimrende markedsføring, når man skal have gang i en ny blog. NF sidder nok nu og klukker over at have fået fyldt baljen.
Indlægget er dog bare ikke rigtigt morsomt.
Mikkel
Måske skal man tillade sig den betragtning at forfatteren rammer et ømt punkt, siden det afstedkommer så mange kommentarer? I hvert fald er der andre vigtige diskussioner i verden...
SvarSletAbsolut et ømt punkt. Det skriger til himlen. Og angående de vigtige diskussioner, tror jeg, at selvfedmen og narcisismen ofte står i vejen for en deltagelse eller interesse i samme verden (Lene). Så meget i dansk litteratur foregår på overfladen, men med et postulat om dybde. Ang. det at "kønne" - hvor er kritikken, når medierne gang på gang spiller på åbenlyst seksualiserede klichéer eller autencitet af værste skuffe? Hvor er forfatterens mediekritik og respekt for litteraturen som noget seriøst, noget andet end lidt underholdning og noget man som "forbruger" (arg) kan spejle sig i? Som oftest fraværende. Jeg begriber ikke, at man, som Niels Frank gør, ikke kan overdrive, karrikere og provokere i et blogindlæg? Kun under anonymitetens vinger, forstås, med mindre man vil nedkalde alverdens forbandelser og hån.
SvarSletDet er ikke helt rigtigt, at en dygtig digter som Niels Frank kun møder foragt og hån, han har været rektor for forfatterskolen - det var ham, der gav mig mine første jobs dér - og han har fået Montana Prisen for den fantastiske bog Små Guder, som kun er én af mange af hans bøger, der har betydet meget for mange, fx mig. Personligt synes jeg, at mange flere burde læse Franks forfatterskab, og jeg er, som jeg også har antydet i en f-book-kommentar (for mig er der en slags genreforskel på et f-book- og et blogindlæg) med på at diskutere "the poet who writes to write" vs "the poet who writes to be read" - men ... satiren, som det så åbenbart er, lukker på forhånd munden på yngre kvinder, som skriver for at skrive (jeg opfatter ikke mig selv som yngre kvinde, i parentes bemærket). Hey Niels, læs fx Juliana Spahr m.fl.'s A Megaphone, som bl.a. handler om avantgarden, oulipo og den eksperimenterende poesi's tendens til at ekskludere kvinder. Det er den blindvinkel, jeg reagerer på.
SvarSletEr for satan da enig i at der hersker trivialisering, banalisering og så videre. Kan ikke lige se, det er Lars Bukdahls skyld, det bliver alt for snævert for mig at se dét som en personsag. Rosmarie Waldrop skriver fedt om de her ting (den hensynsløse digter og den succesorienterede digter) i Alarms & Excursions, Leslie Kaplan er skarp om banalisering etc (KLICHEEN OG ANEKDOTENS MAGT) i bl.a. God isn't married. Godmorgenhilsner fra Mette Moestrup og så også fra en, som gerne vil være anonym
Jeg kan godt forstå du har brug for at gøre status. For hvad skal man gribe og gøre i, når den plads man tidligere kunne drikke, hore og "malebonde" sig til, nu fyldes af konkurrenter, som medierne hellere vil have, fordi kvinder er mere interessante som smukt sensuelt blikfang rent kommercielt set, og der er så meget at fortælle om så produktiv en kunstner, som hende du beskriver. Det betyder jo, at man skal præstere noget helt andet og mere end en digtsamling i ny og næ for at klare sig som kunstner.
SvarSletFor det er jo det indlægget handler om: Den maskuline markedsværdi som egoistisk, stordrikkende, brovtende kunstner daler og den feminine markedsværdi som aktiv, engageret, produktiv, eksperimenterende, smuk, sexet og med kontrol over livet kunstner stiger.
At mænd, som flere af jer er inde på, så kan vælge også at bruge både krop og sjæl, når de vil sælge deres bøger, og hvis kroppen er lækker nok, kan få succes med det, signalerer, at salg af kulturprodukter til det brede marked anvender simple signaler som sex, kontrol og krop.
Og interessant nok får denne smalle blog, der er skabt for at kompensere for netop disse markedsmekanismer, trafik, når den beskæftiger sig med sex, kontrol og krop;)
Det kunne være interessant, hvis du ville bruge tanke og skrivekraft på at beskrive, analysere og angribe systemet fremfor dem, der forstår hvordan systemet virker og har indrettet sig, så de kan udnytte det. Den debat mangler.
Manden har jo ret. Vel også derfor, som Asp siger, at denne blogpost skaber så megen vrede. Enhver forfatter har ansvaret for forvaltningen af sit forfatterskab, som Frank skriver. I nogle tilfælde giver et forfatterfoto af en afklædt forfatter mening - fx i tilfældet Asta Olivia Nordenhof. I andre gør det ikke. Nysgerrige journalister inviterer på interviews i avis og studie, nysgerrige journalister og bogfolk inviterer privat på kaffe via Facebook, nysgerrige i alle dele af branchen komplimenterer os, fordi vi skriver gode tekster - men også fordi, vi er unge, smukke og hårdt retoucherede. Vi forholder os til alt dette på forskellig vis, men vi kan ikke lade som om, det ikke eksisterer. Spiller man med, mens man er ung og smuk, skal man så bare heller ikke blive overrasket over, at de mandlige journalister pludselig ikke kan få øje på ens litterære kvaliteter, når man som 60 årig hænger lidt med næb og bryster.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHmm. Jeg synes ikke man kan sige "han har ret", man kan måske sige "han har nogle pointer" i forhold til repræsentationen af de forskellige forfatterskaber i medierne, men det kan han jo af gode grunde kun have et ydre perspektiv på. At medierne bedst kan lide smukke unge kvinder er vel noget, man bør kritisere medierne for, eller hele samfundet, for den sags skyld, og ikke de smukke unge kvinder som personer. Den perfide udlægning af f.eks. de her (af hvilken grund, egentlig?) navnløse forfatterinders forhold til deres familier eller deres ræsonnement/motivation for at skrive om det, de skriver om på den måde, de skriver om det, er jo ikke noget, man kan dømme "rigtigt" eller "forkert", blot konstatere, at det virker småligt. Jeg synes det er overraskende "uncool" for en, der i sine egne værker kan fremstå så reflekteret og indsigtsfuld.
SvarSletI hvert fald fik Niels Frank sat gang i en diskussion - og opildnede temperamenter! - det er også noget værd! Jeg synes, hans mening var sjov at læse - forfriskende. Der er noget trist over den alliance der nogle gange sker mellem (unge kvindelige) forfattere med stort fokus på ydre image & så de forlag, der kan booste dem plus forbruge dem, fordi de ikke selv ser hvor meget det er deres ydre goodwill i forhold til at gide være umaskerede, altså trone frem -der er godt for et forlag - og på den måde kommer mange image-prægede kvindelige forfattere i mine øjne til at skabe en slags bekræftelse af markedsmekanismen ved at bruge deres biografiske imagepleje dér hvor litteraturen skulle trone frem...Det er dog også noget adskillige mænd har gjort og gør. Jeg forstår godt trangen fra det mangelige synspunkt til at ville tage en pause fra de kvinder, der i bedste anti-Blanchot'ske stil stiller op og sætter lighedstegn mellem eget liv og værk. Det er tromlende og trist at værkerne ikke kan stå frem selv - måske er jeg konservativ eller bare lidt puristisk, men savner bøger uden store forfatteransigter på.... P. s. Jeg har ikke fået læst kommentarerne grundigt endnu, kun det primære indlæg...
SvarSletMen unge kvindelige forfattere (jeg er jo selv en af dem) er ikke forsvarsløse dyr - de er jo i mange tilfælde hardcore karrieremaskiner (muligvis selv en del af dem), der er ganske bevidste om, hvad der virker og hvad der ikke virker. Så vidt jeg ved, er der ingen af dem/os, der er så uhelbredeligt smukke, når vi går rundt i privaten, at det bare ikke kan udgåes at blive opfanget af et kamera. Når forfattere er smukke på deres fotos, så er det fordi alt er sat ind på hår, flirt med kamera, make-up, tøj og retouchering. Som en elev på en højskole for nyligt sagde om en forfatter: "Jeg havde jo glædet mig, fordi jeg havde set et billede af hende. Men jeg blev lidt skuffet". Det er synd, at det er lækkerheden og sceneshowet, ikke litteraturen, der er blevet trækplasteret. Men ansvaret har vi altså i høj grad selv. Jeg ved ikke, hvor store forhåbninger man skal gøre sig om følgerne af en debat som denne, men man kunne da krydse fingre for, at øjne bliver åbnet.
SvarSletMen altså uagtet at de "yngre kvindelige forfattere" bevidst bruger de her ubehagelige mekanismer til markedsføring, så har jeg stadig svært ved at se hvad hensigten er med en tekst som denne. Jeg forstår ikke, hvilken konsekvens NF forestiller sig, man kan tage af hans udfald, eller af den debat, det afstedkommer. Skal unge kvindelige forfattere så til at gå med mindre sminke så der kan blive plads til nøgne mandeansigter ved siden af dem? Skal man, fordi man er ung, kvinde og forfatter, nedtone sin påklædning for at fjerne opmærksomhed fra den smukke unge krop, den dækker over? Det er da en underlig logik at man, fordi man er forfatter, skal opgive andre sider af sin person. De (I) ER jo unge kvinder, hvorfor skulle det være så beskæmmende i forhold til rollen som forfatter?
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletKarrikaturen har den effekt, at den provokerer, men også den effekt, at den efterfølgende skaber et rum for diskussion af det væsentlige, nemlig det karrikatøren opfatter og ofte med en valgt ensidighed kritiserer. De første reaktioner på en karrikatur er ofte forudsigelige, også i dette tilfælde. Jeg synes, Christina Hagen, Catharina Castonier og Mette Moestrup forsøger at blande sig konstruktivt. Hagen med sit argument om, at man selv er deltagende, og med sin understregning af, at litteraturen taber til kommercialiseringen. Det vil den gøre. Det her er en diskussion om iscenesættelse, om at definere sin rolle. Frank skriver i lige så høj grad om en form for avantgarderomantik, bohemeklichéen, som han skriver om den stærke mediebevidste kvinde eller mand. At dømme ud fra de første reaktioner på blogindlægget, virker det som om mangel på eftertanke og selvindsigt, er blevet metervarer i litteraturmiljøet. Ingen indrømmelser, kun en stadig viften med armene og de dyre begreber. Der sukkes og der dømmes, men hvem vil tale om litteraturen som et nødvendigt felt, der risikerer en kraftig reduktion under markedets brutale kræfter? Problemerne ved den form for synlighedsbegær Frank beskriver er vel, at den er medvirkende til at skabe en "salgbarhedskultur", hvor forlag, medier og forfattere i fællesskab, forsøger at regne et marked ud, og dermed skabe bøger der er overfladiske og tilfredsstillende som en jordbærkage, en jordbærkage der kører hurtigt gennem tarmene uden at give næring fra sig, hvorpå den skides ud og glemmes.
SvarSletPs. dog er det allerværste, når de gode bøger drukner og overses i det mediecirkus andre nyder godt af. Et eksempel kunne være Kasper Thomsens seneste roman, Termostatens nat, der endnu ikke er anmeldt eller omtalt - måske fordi forfatteren ikke synliggør sig selv, og ikke ligger i tråd med tidens trend.
SvarSletJeg forstår godt bekymringen omkring leflen for markedet og den forfladigelse, det kan medføre, men jeg synes bare ikke, det her indlæg går efter substansen i den problematik. Altså, bare fordi et litterært værk rent faktisk er salgbart og skrevet af en person med flair for selviscenesættelse er det vel ikke nødvendigvis et overfladisk værk - eller? Og jeg synes heller ikke man kommer udenom spørgsmålet: hvorfor er det først et problem når det er kvindelighed, der spilles på? Det er da så langt fra den eneste form for "mytologisering"/branding man kan finde i mediedækningen af litteratur. Det kan godt være, at NF også vil kritisere avantgarderomantik og bohemeklichéer men det er jo ikke det, han gør her. At reaktionerne er forudsigelige synes jeg siger mere om det oprindelige indlæg, end om dem, der kommenterer.
SvarSletHvorfor synes næsten alle at blive stødte over indlægget? Pia Juul kalder det "generaliserende", men hvad er det der generaliseres? Det er ikke helt tydeligt. Åbenbart har vi det stadig svært med grammatiske abstraktioner og tager alle pronominer til os som var det hittebørn. Det er vist ikke meningen.
SvarSletProblemet er, at NF's indlæg er dårligt skrevet, så det ikke er sjov, tankevækkende satire; det er bare tåkrummende.
SvarSletKommentarerne og reaktionerne er derimod meget interessante.
Jeg kunne iøvrigt godt tænke mig at måle afstanden mellem Franks karikatur eller parodi og mit eget billede, i den ind-kopierede Facebook-tråd, af piger som taler i det tilstødende lokale, og som i stedet burde gå og bløde og skrige på bloggen, denne blog. Der er vel RET lang vej imellem de to billeder.
SvarSletHagen og Peder, jeg er meget enig i jeres synspunkter. Selvfølgelig skal man ikke være naiv omkring, hvordan man bruger og selv bliver brugt af markedet og medierne. Vil man gerne skabe en idyl eller ej.
SvarSletVil man fortælle den historie, medierne sælger oplag på at iscenesætte "smuk og succesfuld forfatter skriver om almene temaer, som er vedkommende for mange", eller har man faktisk selv en dagsorden "det bogen handler om", til eksempel.
På den anden side, hvem kan have noget imod en dygtig forfatter, der bare er god til at promovere sig, så vedkommende kan sælge bøger og ikke kun leve af luft og arbejdslegater?
Good point, Lene. At promovere sin bog (med de forhåndenværende midler) udelukker jo ikke, at bogen er litterært interessant.
SvarSlet(Men det kan komme til at stå i vejen for det, hvis det er midlerne fremfor målet der fokuseres på)
Jeg er sgu hverken pro eller kontra selvbevidste medievante yngre hunkønnede forfattere (eller jo: lidt pro ;-) ), men jeg læste indlægget (NF´s), smilte og tænkte: Jeg har en rem af huden!
Og det iøvrigt uafhængigt af, om jeg er en god eller dårlig skribent, om jeg er ung eller gammel, om jeg er kendt eller ukendt. Min genkendelse kører langt mere på mit almentmenneskelige begær efter anerkendelse, ros, at være centrum. Et begær, der af og til (læs: ofte?) kommer til at stå i vejen for meget andet.
Sagen. Emnet. Skriften?
For eksempel.
Er det et behov/begær (bekræftelse) der er knyttet til mit køn? Til forfatterstanden (versus andre kunstneriske udtryk)? Til tiden? Til....?
- Det er da interessant at se på. Synes jeg. Som i "jeg".
hvis bogen er god, så er den vel god, hvis ikke den er god, så er den vel ikke så god: hvad er det her med medierne? lækre kællinger styrer for vildt!
SvarSletJette Hansen
SvarSletSelvfølgelig er det et både småligt, bittert og frustreret blogindlæg. Det forhindrer ikke at det også udtrykker noget sandt. Sandheden er at kommercaliseringen, materialismen og overfladiskheden ydmyger kunsten - og alle kunstnere. Den kvindelige kunsner, som beskrives, kunne lige så godt kaldes en inkarnaion af kunsten - og kunsternes - ydmygelse. Hun, eller hendes succes - ER det der ydmyger alle kunstnere. Indlæggets vigtigste - og mest oversete - præmis er, at vedkommende kvindelige succes IKKE laver god kunst. Hun har succes, bevågenhd - får gode anmeldeser sågar... Men hele pointen er, at det ikke er KUNST, der får succes, bevågenhed og salgstal. Og DET er den store, store ydmygelse og frustration i et miljø af unge wannabe-kunstnere. At noget som ikke er kunst, som ikke har hverken dybde, indsigt eller format - får lov til at gælde for alle disse ting. Imens det som har dybde, indsigt og format ingen bevågenhed har. Fordi der bare ikke er kunder i butikken... Selvfølgelig har unge, smukke, talentfulde kvinder lov til at udnytte det marked, der er, ved at sætte deres køn og deres narcissisme til salg. Hvorfor skulle de ikke det - hvis det altså er, hvad de gerne vil. Men jeg kan da godt forstå frustrationen... og vreden endda... over at KUNSTEN bliver blandet ind i det. Kald det dog overfladiskhed, narcissisme og underholdning, når det nu er det, det er. Og hvorfor ikke være stolt af succes på successens egne kommercielle præmisser, når nu Franks kvindelige persona i virkelighedens verden altid ses at gøre en dyd ud af at der skam intet er galt med kommercialisme... overhovedet ikke... det er bare sådan en del af en ældgammel, falsk dikotomi at ting ikke må være kommercielle, hvis de skal regnes for at have værdi.... Godt så... Men så smid de lånte fjer og stå ved kommercialismen, færdig. Det er jo ikke jeres skyld at der ikke skrives literatur af kunstnerisk vægt og betydning i Danmark. Det GØR der bare ikke.
KUP laver trutmund. KUP elsker mandlige avantgardister. KUP elsker kvindelige avantgardister. KUP er ikke en karikatur. KUP er virkelig. KUP har mange kroppe. KUP interesserer sig for kærlighed, sex og begær. KUP dyrker det hele. KUP ser morgen-tv. KUP ser twilight. KUP tager på højskole og propper sig med kage i kaffepauserne. KUP bladrer i en ny bog og læser en gammel. KUP tager noter. Der er ingen journalister som ringer og spørger om de må bruge KUPs ansigt i avisen. KUP har trukket en nylonstrømpe ned over sit hoved. KUP er et køn uden ansigt. KUP bekæmper markedstænkning og undviger individuel branding. KUP er et kollektiv. KUP er anonym. Bøgerne vælter ind ad KUPs brevsprække, bøgerne står ude i opgangen og hamrer på døren. Familien er stolt af KUP, familien elsker kage. Brombærtærte. Tilsammen har KUP flere bøger end Niels Frank. KUP har engang inviteret Niels Frank til at læse op. KUP så på Niels Frank med beundrende blikke. KUP havde dådyrøjne og hundeøjne. KUP har bryster. Både når KUP sover og er vågen og når KUP skriver digte har KUP bryster i flere størrelser. KUP er ikke nærsynet, KUP er langsynet, KUP ser langt ind i litteraturens erfaringsverden. KUP går ind i et rum med sin krop, det er noget farligt noget, KUP frister alle journalisterne med sine brombærlæber, mens KUP ryger en lille smøg, og personer ved borde siger: KUP er selv ude om det, for KUP må åbenbart ikke være alt for smuk, men KUP er nu en gang heftigt blomstret, helt truttende, truntet, og også frigid nogen gange og også gammel og rynket nogen gange, i halvfjerdserne, og andre gange er KUP ung og behåret og KUP laver en cd, og KUP går med forstørrelsesglas. KUP er ikke barn af mediesuppen, KUP er mediesuppens feministiske børnehavepædagoger. KUP er uenig med sig selv, sådan undgår KUP branding og ensretning. Og KUP putter pomade i håret og elsker hele dansegulvet. Og KUP trutter med sin brombærmund. TRUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUT.
SvarSletKYS TIL KUP!
SvarSletOsse fra mig!
SvarSletMan savner en synes om-knap, famler efter den. Tilvænnet. Jeg synes godt om KUPs kommentar, og alt det KUP siger KUP er, men hvem er KUP, hvem står bag?
SvarSletfandens - det er det der er hele pointen. Man ikke skal vide.
SvarSlet"heftigt blomstret" - SKØNT! <3
SvarSletJeg er både meget, meget smuk og meget, meget fordrukken, men alligevel er jeg ikke blevet interviewet af medierne siden 1914.
SvarSletTja, synes nu mere det handler om, at der er fremkommet en lidt ærgerlig tendens til, at det er forbudt at kritisere kvinder for noget som helst. Træls.
SvarSletOg den dér KUP-tekst...kan I høre mig helt der tilbage i 1994?
Endelig!!!
SvarSletE.A.
Og stakkels Danmark.
SvarSletE.A.
Bemærkelsesværdigt at ingen endnu har fundet det værd at beskæftige sig med følgende passage:
SvarSlet"De jævnaldrende mandlige forfattere fatter ingenting, de tror det handler om at finde på de mest forkrampede små eksperimenter og udnævne sig selv til avantgarde og drikke sig fra sans og samling med de andre avantgardister, som ingen nogen sinde har hørt om."
KH
Thomas
Istedgades boghandel
istedgadesboghandel.blogspot.com
Al litteratur skrives vel for at blive læst. Alle andre kunstformer må gerne gøre opmærksomhed på sig selv; f.eks. kan det jo ikke nyttet noget, hvis man er et rockband og ikke gider hænge plakater op rundt om i byen før en koncert. Så kan man jo bare blive hjemme i øvelokalet og spille. Men når man har skrevet en bog, skal man helst bare sige: det var det. Nu skal bogen klare sig selv. Folk skal selv opdage den. Det virker ulogisk for mig.
SvarSletTænk: Skive Folkeblad lavede for år tilbage et interview med mig - med meget store billeder - da jeg (selv!) udgav min første digtsamling. Det er da cool, at lokalaviserne er så gode til at fremhæve deres bysbørn, når de slår om sig med armene ude i verden.
Og pointen er: undergrundsdigteren vil gerne gøre et stykke benarbejde for at blive læst. Hvorfor er det så odiøst, hvis overgrundsdigteren gør det samme. Hvor er forskellen?
I grunden synes jeg, det er helt fint, hvis nogle lækre sild forsøger at hendlede folks opmærksomhed mod lyrik, kortprosa og andre grene af litteraturen end dem, der står forrest i boghandlen.
Og selvom man ikke må sige noget som helst der har med køn at gøre, uden at det slår gnister, kunne det da også være sejt, hvis nogle af de mandlige digtere slog sig op som "hot guys writing books".
Og med denne sætning: "kunne det da også være sejt, hvis nogle af de mandlige digtere slog sig op som "hot guys writing books", Kirsten, er de resterende 69 kommentarer egentlig unødvendige. Det er da en fuldstændig pervers udvikling, at man ikke kan læse en bog, hvis man ikke får kriller i kønsdelene af at se på fotos af forfatteren.
SvarSletIkke flere kommentarer fra mig. Det er simpelthen så sørgeligt.
okay - det havde jeg så ikke lige forudset med min kommentar. Er egentlig bare imod at trække så skarpe grænser, og kan godt lide de steder, hvor det hele overlapper. Det bliver lidt hårdt at skulle ud i en diskussion om adskillelse af hoved og krop, og det var egentlig mere "markedsførings"-aspektet, jeg (let ironiserende) ville kommentere på. Jeg finder overhovedet ikke NF's indlæg morsomt, jeg taler heller ikke for forfladigelse og kommercialisering. Tvært imod, faktisk.Men jeg ejer ikke de "lærte" midler til at udtrykke det, så måske skal jeg ikke blande mig her overhovedet. Litteratur, poesi: jeg elsker det alle steder, hvor det dukker op, uanset indpakningen!
SvarSletVær ikke flov. Du taler netop for mange. De siger det bare ikke så direkte, fordi de ved, hvordan man tildækker.
SvarSletJeg kan simpelthen ikke hidse mig op over, at nogen er gode til at markedsføre sig. Og som det også fremgår af flere kommentarer her, gør det jo ikke nødvendigvis deres litteratur ringere.
SvarSletJeg mener, at den danske "litteraturverden" SELV bruger for mange kræfter på at trække grænser op: kommerciel-smal, undergrund-etableret, han-hun, inde-ude. Og jeg synes, at dette er mindst lige så "skadeligt" for litteraturen som selve kommercialiseringen. Det skygger!
Det poetiske dukker op i mange forskellige indpakninger - også de sexede!
dagens humoristiske indslag:
SvarSlethttp://themutedhorn.blogspot.com/2011/12/2-yngre-kvindelige-forfattere-der-tager.html
jeg har skrevet om dette på Informations blog: http://www.information.dk/blog/kamilla-loefstroem/287856
SvarSlet- havde dette Niels Franks indlæg været et debatindlæg, havde han selvfølgelig ikke været så arrogant ikke at blande sig i debatten. Jeg stiger først på nu og kan kun forstå indlægget som "litteradur" - og så må det jo klare sig selv.....
SvarSlet- altså, som interesseret læser, synes jeg, at jeg kender en hel del unge danske kvindelige forfattere, også af udseende, men ingen af dem forekommer mig at være særlig smukke, snarere virker de lidt kiksede i forhold til f. eks. almindelig damebladsstandard. Alligevel er det meget spændende at se dem og især høre dem læse op. Betydelig mere spændende end hvis der er tale om en kedeligt udseende mand af Bukdahl-typen eller en ung drukkenbolt, der har tisset i bukserne.
SvarSlet