Jeg tænker selvfølgelig – den bedagede tanke – at tryk avler modtryk. Men jeg tænker også på den norske digter Kristin Bergets sindssygt gode digtsamling fra 2009 – Der ganze Weg. En på samme tid løbende og langsom, prøvende og sikker, hård og varm tekst om det bevægelige begær, det bevægelige køn. Digtene er filosofiske, men samtidig poetisk strømførende – en sjælden kombination. Her bare en enkelt optegnelse (jeg har desværre kun Bergets tekst i Ida Lindes svenske oversættelse udkommet på Rámus, 2010 - unnskyld):
Dag 9
Jag är vacker och inte Det säger de
om mig De säger så mycket om mig
Vacker och inte
De säger att jag är
Teoretiskt anlagd Jag menar jag är
en arbetsmyra
Är inte de här händerna
arbetshänder
Håller upp dem mot ljuset De
genomskinliga blodådrorna
Om händerna är arbetshänder
Är det då ett villkor för liv
Sorgen är densamma lukten av
cigaretter densamma kvinnor som
besatta av andra kvinnor att det
inte går att allt går i alla fall
du vänder bort ansiktet
klär av dig jeg ber jungfru maria
om nåd att våldet är detsamma
Bergets digtsamling er også en homoseksuel tekst. Og det tror jeg ikke er tilfældigt. For er det ikke tydeligt at det ikke mindst er fra det homoseksuelle perspektiv at det nye kommer. Også i den danske litteratur?
Hvorfor? Måske fordi de reproduktive og i det hele taget instrumentelle aspekter af seksualiteten virkelig präger den måde som seksualiteten findes på i det offentlige rum: Debatter om homoseksuelles ret til insemination og adoption, bekymringer om barnløshed og fertilitetsbehandling, fosterdiagnostik og børnefamiliers vilkår. Trafficking, porno og seksuelle overgreb.
At noget instrumentaliseres vil sige at det gøres til et instrument, et redskab, som ikke har en værdi i sig selv. Som hvis vi kun tænkte på sex og kærlighed som noget hvis formål udelukkende var reproduktivt. Som hvis vi kun tænkte på sex og kærlighed som en tjenesteydelse, en vare, som man enten kan købe sig til eller tage med vold.
At gøre sex til noget der udelukkende har en nytteværdi er vold. Det homoseksuelle begær unddrager sig (principielt) - enhver nyttetænkning. Præcis, i øvrigt, som Cixous’ begreb om den feminine skrift. Og det kommer der simpelthen de nødvendigste tekster ud af. Som nu f.eks. Bjørn Rasmussens:
Mit livs historie eksisterer ikke. Dette ved jeg nu. Tidligere bildte jeg mig ind, at den lå et sted og vibrerede, min historie, at jeg kunne nærme mig den gennem skriften. Jeg tog fejl. Stol aldrig på et livs historie. Stol aldrig på en mand, der ikke kan lide at slikke pik på en mand, der sætter sig på en stol aldrig på en mand, der ikke kan lide at slikke røv på en kvinde, der sætter sig på en stol aldrig på en kvinde, der ikke kan lide at slikke kusse på en kvinde, der sætter sig på en stol aldrig på en kvinde, der ikke kan lide at slikke røv på en mand, der sætter sig på en stol aldrig på en pik, der sætter sig på en stol aldrig på en kusse, der sætter sig på en stol på en røv.
Jeg siger det, som det lyder.
Skriv med røvhullet, det er et råd til en ven.
(Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, p9, Gyldendal, 2011).
Det forstår jeg ikke, Elisabeth. Der findes masser - masser - af homoseksuel pornografi. Og prostitution, undervejs i Huden er det elastiske hylster lirer Bjørn den jo også af som trækkerdreng. Hvis det mere handler om reproduktionen som instrumentalisering af sex, ja, så skulle vi vel se skildring efter skildring af sex efter menopausen. Men det ser vi ikke; der må ligge mere i det end bare "frigørelsen fra det instrumentelle".
SvarSletJeg tænker det ikke som et tematisk/motivisk spørgsmål. Litteratur kan jo godt handle om porno eller prostitution og samtidig være frisættende. Har du læst Tyvens dagbog f.eks.? Hvad jeg vist nok foreslår er at et homoseksuelt begær per se – og når det altså omsættes i driftskrift som hos Rasmussen eller Genet – har en af-instrumentaliserende virkning. Og det med menopausen. Ja du har ret! Kvinders seksualitet efter den reproduktive fase er ikke et emne man ser meget til. Hvad mon det kan skyldes…
SvarSletMeget aktuelle Janina Katz (hurra, tillykke!) og evigt seje Doris Lessing har gode beskrivelser af ældre kvinders seksualitet - og/eller refleksioner over synet på ældre kvinders seksualitet.
SvarSletMen ja, det er ikke et overbelyst emne.
Ja, Janina Katz' roman fra 2009; Længsel på bestilling, er en ret særlig oplevelse på den måde at den indgående beskriver en nogen-og-halvfjerdsårig kvindes forhold til sin unge elsker, en mand i halvtredserne med kone og familie derhjemme. Hvis nu jeg husker aldrene rigtigt, jeg har ikke bogen lige her. Den er så fin og nænsom den bog, anbefales hermed.
SvarSletHvis jeg forstår dig rigtigt, Elisabeth, så glider dit indlæg mellem en konkret definition på homoseksualitet (at det er lig med sex eller begær mellem to af samme køn) og en teoretisk eller principiel (at det er ikke-instrumentaliseret sex eller begær).
SvarSletJeg kan ikke lide den slags glidninger. Det minder mig om den måde "patriarkatet" skiftevist er et undertrykkende princip, der reelt ikke har noget med os mænd at gøre - og så lige også helt konkret er os mænd. Hvis det er det principielle, du mener, så lad os kalde det god eller vild eller bataille-agtig sex; men så kan det ikke forklare, hvorfor det i særlig grad kommer til udtryk i litterære fremstillinger af homoseksuel sex. Hvis det er det første, ja, så er det jo bare empirisk forkert: søg på gay porn på google og se hvad der sker. Men det forklarer jo heller ikke den kobling, du beskriver, og som klart nok sker i i al fald Bjørn Rasmussens bog.
Heteroseksuelle har vel heller ikke kun sex, fordi det nytter - eller for at få børn. Sex har også sin egen værdi for dem, øh os.
SvarSletJeg synes ikke jeg glider, men jeg arbejder måske nok med en overkategori: Ikke-nyttig sex – og en underkategori: homosex.
SvarSletMen jeg synes virkelig at det er vanskeligt problem det som du peger på her. Altså at: "patriarkatet" skiftevist er et undertrykkende princip, der reelt ikke har noget med os mænd at gøre - og så lige også helt konkret er os mænd.”
Det er også et problem jeg selv har med f.eks. Cixous. På den ene side er den feminine skrift ikke bundet til det biologiske køn (hvilket er en teoretisk nødvendighed) – på den anden side har hun mere eller mindre udformet teorien ud fra Clarice Lispectors forfatterskab. Skal vi mene at det ikke betyder noget for Cixous at Lispector er en kvinde? At det er ligegyldigt om Proust var bøsse, at Beckett var og Barthes– at Virginia var forelsket i Vita? Alle forfattere som jeg mener skriver en stærkt frisættende driftskrift. Jeg véd ikke hvor mange gange jeg har forklaret mine studerende at den slags er ligegyldigt, hvis det ikke står i teksten. Men eftersom det faktisk også står i teksterne er det vel også muligt at tale om det på en konkret måde? Ligesom det ville give mening at tale om dig som repræsentant for det undertrykkende patriarkat – hvis det nu faktisk var det du var. (ja det er du sgu ikke – repræsentant for det undertrykkende patriarkat altså - heller ikke selvom du dissede min Sapfo-læsning inde på Gyldendal i forgårs).
Åh nej, jeg dyrker den forkerte form for ikkenyttig sex!
SvarSletKære venner. Jeg erindrer forsigtigt om kommentar-kulturens egentlig antidemokratiske væsen som i praksis ofte virker helt modsat af de gode hensigter man må formode ligger bag. Særligt på denne blog vil det være væsentligt at være opmærksom på dette forhold.
SvarSletHvad angår homoseksuel litteratur, er det i min optik ligeså uinteressant som de homoseksuelles - og hvor er det dog en fæl kategorisering i sig selv - evindelige tyrkertro på at alle er som dem, blot uudsprungne. Det ville klæde denne seskuelle etnicitet at tone åbent flag og kræve særret istedet for lige ret. For det er det man ønsker. Specielle rettigheder. Homoworld. Buttfuck planet. Det er også iorden for så vidt. Men stadig uinteressant. Også i litteraturen. Men det var flot og sjovt skrevet.
Hilsen Max Lyrics
Jeg synes at det giver fin mening at homosex – som tekst – kan minde os om det grundlæggende u-nyttige ved alle former for sex. Det er en fin observation, at der sker noget med al den sex lige nu i dansk litteratur. Jeg synes godt man kan kalde den queer og hermed inkludere det, som I også peger på ved Katz’ tekster, at der skrives fra et sted der ikke helt kan indlemmes i fortællingen om reproduktiv seksualitet.
SvarSletLigesom begrebet om heteronormativitet ikke handler om en kritik af det heteroseksuelle forhold, men om hvordan instrumentaliseringen af det heteroseksuelle forhold udstikker grænser for det socialt acceptable individ. Det er ikke heteroseksualitet der kritiseres, men normer for reproduktion, monogami etc. der priviligerer denne handling over andre. Og bl.a. homoseksualitet kan medføre en erfaring af ikke at passe ind i denne fortælling om seksualiteten som forståelig, avlende, narrativ. Derfor forbliver det vel interessant – og muligt at snakke om – at der skrives fra disse positioner. Det kan måske godt samtidig være ligegyldigt som biologisk faktor, men væsentligt som social erfaring at man (eller det skrivende jeg) er mand, kvinde, homo, menopauserende…
Du siger: "Det homoseksuelle begær unddrager sig (principielt) - enhver nyttetænkning."
SvarSletHvis nyttetænkning bare er reproduktion, så jae. Men gemmer der sig ikke en dybere og mere spidsfindig nyttetænkning bag begæret, som er væsentligere, - væsentligere her for tanken eller den litterære tanke og sansning?
Jeg taler om begærets egen nyttetænkning. Begæret der vil sig selv ... Begæret der vil sin egen fuldendelse, sin egen fuldendelse, ophævelse ... Er den homoseksuelle sexkultur ikke bare en hyperpotensering af netop det transitive begær?
Jeg siger: Hvis seksuelt begær har noget at skaffe som skriftkomponent, så først idet det gennemløber, gennemlyser sig selv og formår at se gennem sig selv. Det mandlige begær per se forekommer mig ikke - hverken i homo- eller heteroseksual retning - at være det afgørende her. Tænk ARTAUD!
Bjørn Rasmussen-citatet ovenfor virker også netop som en tydeligt markeret overskridelse og frisættelse af begæret, dog ikke pga., men på trods af evt. homoseksuel baggrund - for kan vi ikke blive enige om at der findes tilstrækkeligt mange fisseforskræmte homoer derude, homoer, som netop kan siges at være ærkehomoer, men på ingen måde disponerede for et begærsfrisat blik på seksualitet? Tag fx forskellen mellem enten at tage eller give og så de, der er "both ways", den slags betyder meget inden for (visse dele af) homoverdenen, som faktisk rummer en streng semiotik, og da skal man virkelig kigge efter for at finde det frisatte - selv om det findes i mellemrummene. Men kan det forhold siges at være væsensforskelligt fra andre former for begærsudtryk?
Det betyder selvfølgelig ikke, at begær ikke kan sættes frit og udmønte sig i driftsskrift på baggrund af en forudindtaget, indsnævret model, jf. fx Miller, som var en anelse homoforskrækket.
Konklusion: Begæret kan ikke universaliseres og samtidig frisætte. Nyttetænkning, ja, men også begærets lysttænkning skal overskrides for at frisætte (jf. Foucault).
PS Jeg er selv mand (tror jeg)
Interessant refleksion - som jeg vil tænke videre over. Men lige hurtigt afklarende - når jeg taler om "nyttetænkning" sigter jeg til at tingene tænkes som noget hvis værdi ligger udenfor dem selv. At deres værdi sættes af noget andet.
SvarSletps du har da ingen grund til at optræde anonymt?
beklager anonymiteten, men browseren og bloggen kunne ikke enes! ///
SvarSletog kan stadig ikke, hm, er jeres blog modtagelig for udlandet og for safari?
"URL enthält unzulässige Zeichen"
hm, såe ... ellers hedder han kenn (mig)!
Ach du lieber - Et Safari-problem kunne jeg forestille mig. Men velkommen Kenn!
SvarSlet