fredag den 29. juni 2012

Besked

Jeg er holdt op med at spørge, om jeg får noget for det. Det er ikke en beslutning, jeg har taget. Det var blot noget, jeg registrerede hos mig selv, efter en telefonsamtale med Ivan Rod i dag. 


Han er formand for Foreningen af danske kulturtidsskrifter og spurgte mig, om jeg ville være det danske medlem af den jury, der skal udpege modtageren af Årets nordiske tidsskrift, der er blevet uddelt siden 2009. Norge har vundet hvert år, forstod jeg, indtil videre. Men nu hvor jeg ikke spurgte, så ved jeg jo heller ikke, om arbejdet er lønnet. Jeg har med andre ord chancen for at blive glædeligt overrasket.


Jeg har for nyligt også sagt ja til at sidde i indstillingskomitéen til Montanas Litteraturpris. Dér spurgte jeg heller ikke. Jeg er jo fast freelancer på Information, der er med til at uddele prisen. Jeg får 960 for at skrive en anmeldelse, det er offentligt kendt. (Da jeg skrev min første anmeldelse til Ekstra Bladet i 2001, fik jeg 1200.)


Men det er ikke spor synd for mig. Tværtimod ved jeg godt, at jeg er sindssygt priviligeret, fordi jeg arbejder med det, jeg holder allermest af, nemlig sprog og litteratur. Men uden Malmö Kommune og min gymnasielærertjans var den ikke gået. 


Jeg har tidligere siddet i indstillingskomitéen for Kultuministeriets Illustratorpris. Det fik jeg og de andre medlemmer ikke noget for, heller ikke selv om, det rent formelt er kulturministeriets pris. Vi arbejdede sådan set for ministeriet og i ministeriets interesse.


Måske er der ikke noget at gøre. Måske er det bare sådan, det er. Men jeg synes i hvert fald, andre skal vide besked.

11 kommentarer:

  1. Ja, hvem der havde et brødjob. Jeg nærmer mig smertegrænsen i stille desperation...

    SvarSlet
  2. Det samme her. Og akassen hvor jeg har optjent min dagpengeret ved alm. arbejde, mener nu - ud af det blå - at mit forfatterskab er et arbejde der skal modregnes, selv om de ikke godtager arbejdslegater og deslige som noget der kan indtjene retten til dgpenge.

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er et rigtigt vigtigt emne at tage op - at sige det som det er i forhold til honorering, selvom det altid lyder lidt surt for ikke-involverede. (Lige om lidt vil medierne nok svælge i hvem der får hvad af bibliotekspenge - som det er en helt naturlig ting, at man slet ingenting skulle have!) Om man skal have penge for at sidde i en indstillingskomite kunne komme an på, om der skal ydes 'nyt' arbejde - hvis forudsætningen er 'blandt de bøger du har anmeldt' kan man måske sige, at arbejdet allerede er gjort og honoreret si eller så? Det er vel på den led du/man må vurdere det, når der skal siges ja/nej. Der er vel også nogle der tror, der kan være reklameværdi i det for komiteens medlemmer - sikkert overdrevne forestillinger: Det er trods alt prismodtager, der i fokus - (vi ved der er undtagelser! :-) )

    SvarSlet
  4. Burde vi ikke tage det her op i forfatterforeningerne?

    SvarSlet
  5. Oldermanden i Litteraturkritikernes Lav, Mai Misfeldt, har taget lige præcis spørgsmålet om honorarer til indstillingskomiteerne for Kulturministeriets børnebogspriser op. Og her var svaret netop, som du påpeger Per-Olof, at komitémedlemmerne jo allerede virkede inden for feltet og derved måtte formodes allerede at have læst og set bøgerne. Det var altså ikke ekstra arbejde.

    Jeg tror nok, at der udkommer 200 børnebogstitler hvert år i DK og ingen bibliotekar, forfatter, illustrator eller anmelder har vel været alle de titler igennem, inden indstillingsarbejdet går i gang. Man kan jo bare se på, hvor relativt få børnelitterære titler, der bliver anmeldt i dagbladene fx.

    Reklameværdien er det sjovt du nævner, P-O, for den hører jeg også tit. Men man kan jo ikke betale med den nogen steder. Kun dyrke sit ego, og det lyder meget usundt.

    Det, man kunne drømme om, var at man også når det gælder kunst og litteratur kan tale om en rimelig betaling for et professionelt udført arbejde. At vi helt enkelt mener at den slags (kunst og litteratur) hører til i samfundet.

    SvarSlet
  6. Jeg sidder pt i et enkelt udvalg. Inden jeg sagde ja, spurgte jeg om jeg ville få transportudgifter dækket. Det sidste udvalgsarbejde kostede mig flere tusinde. Det er min egen skyld. Jeg bor i Jylland. Jeg har ikke regnet ud hvad det har kostet mig i tabt arbejdsfortjeneste når jeg har måttet tage fri fra mit arbejde for at passe udvalg. Jeg synes at grænsen mellem engagement og idioti er hårfin. Jeg synes også at noget så sympatisk som "tak" er noget jeg gerne vil tage i mod. Ja. Jeg er et simpelt menneske.

    SvarSlet
  7. Fint Kamilla at du bringer emnet op. Jeg synes folk som udnytter ens blufærdighed ved ikke at bringe honorering op selv, når de spørger én, om man vil arbejde for dem, fortjener at blive tvunget til at tale om penge (eller at få et pænt nej tak). Der kan være mange gode grunde til, at man ikke har nogen økonomi eller ikke har prøvet at skaffe midler til et projekt, men når emnet slet ikke kommer på tale, er det ofte en del af et bevidst spil. Og det er usmageligt.

    SvarSlet
  8. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad man får for at anmelde bøger til Jyllands-Posten; er der nogle Promenadelæsende JP-anmeldere der vil fortælle mig det? For nogle år siden foreslog jeg i en klumme i Bogmarkedet at litteraturkritikere også skulle have mulighed for at søge arbejdslegater; det fik Jakob Levinsen, der var og er litteraturredaktør på JP, til at hidse sig op - det var åbenbart en af de dårligste idéer han nogensinde havde hørt. Som jeg husker det, skrev han i en (mod)klumme, at han ingen respekt havde for kritikere der ikke fik et ordentligt honorar. Det var op til dem selv at forhandle sig til et ordentligt honorar med deres redaktør. Litteraturkritikken bliver med andre ord betalt det den er værd. Så: hvad er den værd på JP??

    SvarSlet
  9. Problemet er jo også, at det synes at brede sig. At man ikke får honorar. Og at vi siger ja, gang på gang, fordi vores arbejde også bæres af en faglig stolthed. Det betyder noget, at være med til at fremme den gode bog. Det gør en forskel. Og så siger man ja igen, uden honorar. Det bider sig i halen. Og nej, æren, tja, hvem andre arbejder alene for den? Jeg vil gerne tage det op i Kritikerlavet. Men faktum er nok bare, at det kræver et sammenhold standen imellem, som er svær at etablere. Derudover ville jeg da håbe og ønske at Kulturministeriet ville gå forrest og vise det gode eksempel ved at honorere de børnebogsjuryer, som Kamilla bl.a. har arbejdet gratis for i 3 år.
    Avisernes honorarer har været fastfrosset i mange år, og ligger mellem 900-1500 kr. på stk. uanset om bogen er 500 eller 100 sider, om udstillingen ligger i Aalborg eller Kbh. Reelt betyder det, at folk der anmelder gør det i fritiden, eller på andres regning, altså i en anden arbejdstid, eller forsøger at hutle sig igennem med flere freelancetjenester. Jeg tror og håber, at efterhånden som det kun bliver nicheaviserne, der oveerlever, og syndfloden af information og markedsføring oversvømmer os, så vi man faktik med tiden blive villig til at betale for kvalificerede anlyser og anmeldelser.

    SvarSlet
  10. Villy Sørensen nævner i et af de sidste interviews før sin død, at man bare skulle skrive to kronikker i Berlingske Aftenavis, da han var ung, så havde man penge nok til hele måneden. Ak ja, det er så sandelig gået ned ad bakke lige siden, også økonomisk. Men det værste er selvfølgelig, at den symbolske honorering er styrtdykket. Ingen værdsættelse med andre ord. Pengene i pungen afspejler jo som regel, hvad de mener om dig.

    SvarSlet
  11. Fra hemmelig kilde: JP giver 1000 pr anm uanset længde.

    SvarSlet