06:50 - Vækkeuret ringer, sent, vi skal ikke op med børnene, vi kan sove længe, jeg står op, går i bad, henter mad, avis, læser aviser, også weekendens, klokken 9 skal jeg klippes, der er giftudslip på Amager - utroligt at man har den slags fabrikker eller hvad det er, midt i byen, i tætbebyggede områder, man skal "uopsætteligt" forlade bydelen, eller i det mindste de navngivne veje der bliver remset op i radioen. "Uopsætteligt" er et uhyggeligt og sjældent ord. Jeg ringer til min mormor, der bor i nærheden, for at advare
hende, hun må lukke sine vinduer, hun går altid i gennemtræk, hun har allerede hørt det. Derefter cykler jeg selv ud på Amager, hvor jeg har mit kontor, i stedet for at arbejde hjemmefra; det kan forekomme lidt åndssvagt, nu hvor jeg tænker over det, på Amager, med åbne vinduer; mit kontor bliver ellers så indelukket.
10:15 - På kontoret, der er stabler og noter og mails, mails, mails, jeg underskriver eksamensblanketter, og aftaler med forskellige eksaminatorer hvornår vi skal mødes og votere, på Facebook skriver den norske litterat Eirik Vassenden på sin væg: "En siste økt med sensur nå, så kan regnet komme." Jeg svarer: "Også mig og også her!" På DR.dk læser jeg: "Tank med syre kogte over"!
11:20 – Jeg bladrer i det nye nummer af Kritik, blandt andet har Peter Eske Vinnum skrevet en artikel om Den koceptuelle forfatterrolle. Jeg ser også at Poul Behrendts dobbeltforelæsning Hvad er en forfatter? er trykt. Jeg var og høre da han gav forelæsningen på Københavns Universitet den 10. februar i anledning af at han fratrådte som lektor og tiltrådte som adjungeret professor. Livtag med Roland Barthes og Karl Ove Knausgård. Jeg var ikke imponeret, jeg syntes der var mange letkøbte pointer, det irriterede mig at der efter denne slags forelæsninger ikke er spørgsmål og svar, som der typisk er det efter at man holder andre typer foredrag. Jeg leder efter mine noter fra februar. De noter er ikke meget værd. Jeg har bare skrevet et par løsrevne citater, noget Behrendt angiveligt skulle have sagt: ”Da jeg begyndte at studere, læste man ikke forfattere der var født efter professorens fødsel. Nu skal man være heldig, hvis man løber ind i et speciale om en forfatter der er født før den studerende.” Og: ”Imens man på universiteterne dyrker bøger uden forfattere, dyrkes det stik modsatte på aviser og tv; forfattere uden bøger.” ”… forfatternes skindød på universiteterne… forfatternes skinliv i medierne …” Der er vist stor forskel på den trykte artikel og på foredraget, i noterne i Kritik står der: ”forelæsningen var planlagt som en dobbeltforelæsning, men blev af forelæseren halveret umiddelbart inden; denne version er den oprindeligt planlagte (2 gange 35 minutter). Jeg lader det fare for nu, jeg skimmer Madeleine Grives leder i 10TAL, hun skriver om ” Vad har de intellektuella för ansvar i samhället?”. Udenfor er der noget der uophørligt dytter, telefonen ringer, det er en ven der har været til undersøgelse i dag; lægerne siger at det højst sandsynligt ikke er kræft, alligevel tager de en ekstra prøve for at være sikre. Der kommer svar i løbet af et par dage.
aldersmæssigt befinder jeg mig nok nogenlunde midt imellem Behrendt og de studerende. Jeg underviste på litteraturvidenskab (Kbh.) her i efteråret og havde vild optur over de studerendes kendskab til samtidig litteratur. Jeg sagde fx Martin Larsen spørgende ud i lokalet, de nikkede bare. Klart de kendte Martin Larsens ting.
SvarSletBehrendts pointe her er vel, at nu kender de rigtig nok Martin Larsen, men har de hørt om fx Henrik Pontoppidan?
SvarSletja, og min pointe var blot, at jeg betragtede det som en forandring til det bedre ift. da jeg selv læste. Ikke, som Behrendt vist gør det, til det værre.
SvarSletOg lige præcis Pontoppidan har jeg indtryk af, at en del børn bliver præsenteret for i grundskolen, fordi man underviser så meget i INTERTEKSTUALITET, og her er Ørneflugt og Den grimme ælling eksemplariske. Ved godt det bare var et eksempel, du kom med. Men jeg tror ikke, man skal være så bekymret for traditionen. Den er der mange, der værner om (DF fx).