Tillykke til Pia Juul

En af de skønne ting ved at komme tilbage til det samme familiesommerhus, er bøgerne. Den lasede krimi, der igen ryger med ud i solen, de danske klassikere, der altid tåler endnu en genlæsning, samt alle dem, man hvert år tænker, at man vil få læst, men igen kun får skævet til. Og så er der bøgerne, som man ikke læser i mere, men som markerer faser i ens liv, og lige et øjeblik åbner et hul i tiden. En af den slags bøger i min families sommerhus er min lillesøsters, det var min far, der gav hende den, ligesom han gav mig digtene fra Vesterbro Ungdomsgård, og åbnede mine øjne for, at digte kan være mange ting og også kan skrives af unge. Min lillesøster fik Fugleskrig. En antologi af digte af børn samlet af Pia Elisabeth Juul. 



Det var først mange år efter det gik op for mig, at det var dén Pia Juul, der som 17-18 årig havde annonceret efter de børn og unges digte i dagblade, og fået dem udgivet på Gyldendal. Gad vide om forlaget senere sagde nej til Pia Juuls egne digte, eller hvorfor det egentlig blev Tiderne Skifter (som hun trofast har holdt fast ved), hun debuterede på som digter i 1985 med Levende og lukket? Digtsamlingen med det fantastiske gultonede, virkeligt firseragtige omslag hvor en androgyn mand omfavnes af en ligeså androgyn leopardsfinx, a la David Bowie møder en præfafaelit. Hvem har mon lavet det omslag?


Og det var her, lige fra begyndelsen, at denne læser blev fan af den Juulske stemme, som talte helt anderledes, hakkende, stammende, legende og drillende, end den firsergeneration, som havde været min indføring i den nye poesi. Her er hun jo, hexen, feen, prinsessen, med glimtet i øjet, med sære blandinger i gryden: en pot rent begær, lidt drilleri og kløgt, sødme og bitterhed, latter og lysten ved tåren, en alen folkesang, lidt landlugt, en klippende rytme, og et pænt drys af tegnenes små stjerner.

Vi vælger heste. jeg tar først og
far får bedst. i skoven skal vi
møde min elskede ved træet

galoppen på vejen slår. jeg vil være
fe og prinsesse før målet men stenen
lyser os i møde snart er alt for
sent.


med alle urterne ved bæltet.
foroverbøjet. spændt. min far er
tryg. han kender mine drikke. tror
jeg smed skarntyden væk.
af den er der mest.


da den sorte løber løbsk er
jeg rede. håret løsnes. usynlige
hænder travle. tømmen
skærer min hånd. vild vinter.
se min ånde så fin og mægtig i
skyer. prustet fra dyrene.


da de stopper er vi igennem
der sidder mor og syr
på mit røde brudelagen.
kloge mor. vi blinker.