lørdag den 25. februar 2012

Homer og søvnløshed


Hvad sker der om natten når man ikke kan sove? Tænke kan man ikke – men kan man læse?


To af de forfattere som jeg elsker så betingelsesløst at det nærmer sig amour fou – Homer og Osip Mandelstam mødes præcis i dét spørgsmål:


Homer. Og søvnløshed. Og riggens sang.
Jeg læste fartøjslisten halvt til ende:
et langstrakt kuld, et tranetræk i vinden
som over Hellas hæved sig engang.

Som mod det fjerne traners kileskær
- med guddomsskum på deres kongehoveder -
hvad driver dig hvorhen, achaierbroder?
Hvad, uden Helena, var Troja værd?

Kærlighed driver havet og Homer.
Hvem skal jeg lytte til? Homer er stum
og havet, sort, retorisk, fuldt af skum,
kommer i nat mit hovedgærde nær.

Osip Mandelstam (1891-1938): Uden titel, 1915. Oversat fra russisk af Ivan Malinowski i Min tid mit rovdyr, Brøndum: 1985.
Det er det mest fortvivlede digt jeg kender. Alligevel trøster det mig altid. Fartøjslisten eller skibskatalogen som det også kaldes er listen over alle de mænd som påmønstrede krigsskibene med kurs mod Troja. Da Iliaden begynder, i krigens 9. år, er mange allerede døde. Den (meget) lange liste over skibe, mænd og udstyr er rystende grafisk læsning – som hvis man begyndte at læse navnene op på alle de dræbte i Irakkrigen.

Den engelske digter Alice Oswald (der for nylig, mirabile dictu, opnåede spalteplads i en dansk avis fordi hun nægtede at være nomineret til en fin engelsk poesipris, der åbenbart er blevet overtaget af en multinational spekulationsvirksomhed) udgav i 2011 digtsamlingen Memorial  som er en slags genskrivning af Homer-som-mindedigt. Hun skriver simpelthen, i homerisk stil, små meditationer over dødsøjeblikket for nogle af de mange ukendte, men jo lige præcis navngivne, mænd, der døde i den trojanske krig, hver gang efterfulgt af en gentagen simile. Den er ret fin og ikke mindst gør det mig glad at hun læser Iliaden på præcis den måde – som et vidnesbyrd om en lang krigs ubegribelige tab.
Et eksempel fra Memorial:

Scamandrius the hunter
Knew every deer in the woods
He used to hear the voice of Artemis
Calling out to him in the lunar
No man’s land of the mountains
She taught him to track the animals
But impartial death has killed the killer
Now Artemis with all her arrows can’t help him up
His accurate firing arm is useless
Menelaus stabbed him
One spear-thrust through the shoulders
And the point came through his ribs
His father was Strophius
Like when a mother is rushing
And a little girl clings to her clothes
Wants help wants arms
Won’t let her walk
Like staring up at that tower of adulthood
Wanting to be light again
Wanting this whole problem of life to be lifted
And carried on a hip
Like when a mother is rushing
And a little girl clings to her clothes
Wants help wants arms
Won’t let her walk
Like staring up at that tower of adulthood
Wanting to be light again
Wanting this whole problem of life to be lifted
And carried on a hip
Alice Oswald: Memorial, faber & faber, 2011.

Osip kan ikke sove. Han forsøger sig med fartøjslisten. DET HJÆLPER IKKE EN PIND. Er det Osips Helena som længslen, uroen gælder? Uden kærlighed – til de døde og til de levende – er der måske ikke andet end den sædvanlige, søvnløse nattekarrusel: “havet, sort, retorisk, fuldt af skum”. Kun alt for godt kender man da dét hav.

Som sagt – et fortvivlet digt. Jeg kan heller ikke forestille mig noget værre billede end at “Homer er stum”. Alligevel trøster teksten mig. Måske fordi den er så smuk. Måske fordi den præcis derfor har det klare perspektiv som nattens malstrøm aldrig har? Kærligheden driver havet og Homer.

9 kommentarer:

  1. Så har jeg fået lånt "Min tid mit rovdyr" af Mandelstam, efter at have læst dit blogindlæg og digtet af Mandelstam, som du referer til. Et lidt anderledes digt, meget (eller slet intet) står mellem linjerne, giver det lidt mystik eller rettere en stumhed, som en kontrast til riggens sang og havet.
    Efter at have genlæst digtet igen, virker det som, at digtet insisterer på at være uudsagt. Umiddelbart lægger det op til at være en 'typisk' kærlighedstematik, som udspiller sig, indtil tredje strofe, som nærmest vender det hele på hovedet eller fordrejer (eller ikke!) situationen. Jeg ser et centralt skifte i "Hvem skal jeg lytte til?", som betvivler ovenstående udlægning af kærligheden som den umiddelbart centrale kilde til søvnløsheden, og svaret udebliver hertil pga. stumheden. Forvirrende, eftersom svaret ikke rigtig kommer, og Homer som forbliver distanceret i forhold til læseren, hvor man lades tilbage med dét hav, som du også nævner, er nok så genkendeligt.
    Er der nogle værker af Mandelstam og andre russiske forfattere, som du kan anbefale, Elisabeth?

    SvarSlet
  2. Kære Danny,
    Tak for at du læser med på Osip! Jeg tror jeg er enig i din fornemmelse (du antyder det lige) af at der slet ikke står noget mellem linjerne. Og derfor er der måske ikke noget uudsagt. Snarere overdøves det der kunne være at sige af brændingens mørke brus. Rusland 1915!
    Mine yndlingsrussere er foruden Mandelstam (Basilisk har for nylig udgivet en prosabog - Det egyptiske frimærke) digterne Majakovskij og Khlebnikov. Og så burde man stadig kunne låne Nazdezda Mandelstams (Osips kone som overlevede) erindringer på biblioteket. Den er kommet på Arena i gamle dage - og kan ikke anbefales nok. Mange af Osips digte findes også citeret deri. Det er et utroligt og stærkt bevægende dokument. Men jeg ved faktisk ikke helt, hvad der findes på dansk af fx Majakovskij og Khlebnikov. Jeg læser dem for det meste i de tyske samleudgaver. Hvis du læser tysk (?) er Hans Magnus Enzensbergers gamle to-binds Museum der Modernen Poesie også et godt sted at begynde for en bredere orientering. Men måske er der andre som har tjek på russisk sølvalder og avant-garde i danske oversættelser?

    SvarSlet
  3. Hej Elisabeth. Tak for anbefalingerne! Mine sprogkundskaber inkluderer til min store ærgrelse ikke tysk.

    SvarSlet
  4. Homer og Mandelstam var dog en smuk amour fou, Elisabeth! Men Khlebnikov for fanden! Der findes en komplet engelsk oversættelse af ham i tre bind, Collected Works, oversat af Paul Schmidt, hvor bind III har digtene, bind II de lige så fantastiske prosatekster, bl.a. "supersagaerne", og bind I de såkaldt teoretiske tekster, hvor Khlebnikov bl.a. forestiller sig fremtidens samfund, hvor vi kan flyve rundt i næsten vægtløse glasbeholdere, mens store væghøjttalere broadcaster alverdens tanker in realtime.

    I øvrigt er der en fin hjemmeside, russianpoetry.net, hvor både Mandelstam og Khlebnikov er repræsenterede med en 10-15 digte på både russisk og engelsk (og hvor der bl.a. også er lydoptagelser): http://max.mmlc.northwestern.edu/~mdenner/Demo/endtobegin.htm

    Derfra kommer Paul Schmidts oversættelse af Khlebnikov:

    Ветер - пение/Wind is song

    Wind is song
    Of whom and of what?
    Of the sword's longing
    To be the word.
    People cherish the day of death
    Like a favorite daisy.
    Believe that the strings of the great
    Are strummed by the East these days.
    Perhaps we'll be given new pride
    By the wizard of those shining mountains,
    And I, of many souls captain,
    Will wear a white snowcap of reason.

    1918-1919


    Og hermed også tillykke til Peter Laugesen.

    SvarSlet
  5. uha vildt - sværdets længsel efter at være ordet (!). Meget homerisk. Jeg kan ikke dy mig for at kvittere med en klassiker. Du kender den Jeppe, men hvis Danny stadig er med så er her endnu en grund til at læse Khlebnikov (og endnu en grund til at længes efter at kunne russisk)

    Bo-beh-oh-bee is the lipsong
    Veh-eh-oh-mee is the eyesong
    Pee-eh-eh-oh is the eyebrowsong
    Lee-eh-eh-ay is the looksong
    Gzee-gzee-gzeh-oh is the chainsong
    On the canvas of such correspondences
    somewhere beyond all dimensions
    the face has a life of its own.

    (1912)

    SvarSlet
  6. Engelsk kan jeg være med på! Fin hjemmeside, Jeppe, fedt at der også er tidslinje for hver forfatter. Fandt også lige et digt (vel at mærke et noget trist et af slagsen) inde på hjemmesiden af Nekrasov (1821-1878):

    Скоро стану добычею тленья.../I shall soon fall prey to rot...

    I shall soon fall prey to rot.Though it's hard to die, it's good to die;I shall ask for no one's pity,And there's no one who would pity me.

    With my lyre I won no glory
    For my noble family name;
    And I die as distant from my people
    As the day that I began to live.

    Ties of friendship, unions of the heart-
    All are broken: from my youth,
    Fate has sent me foes implacable,
    While my friends all perished in the struggle.

    Their prophetic songs were left unfinished,
    They fell victim to misfortune, were betrayed
    In the bloom of life; and now their portraits watch me
    From the walls, reproachfully.

    SvarSlet
  7. Her er, blandt mange andre, Majakovsky:

    http://kempis.nl/mag/category/poetry-library/experimental-poetry/vladimir-majakovski

    SvarSlet
  8. til eksempel dette:


    Johannes Theodor Baargeld

    1892-1927



    Bimbamresonnanz I

    Stutzflügelalwa schlägt die flügelleder

    schlägt alwa stutzuhr bimbamresonnanz

    Breschkowska-revolution der grossmütter schlägt die augenleder

    und ihren kalzionierten jordanwasserschwanz



    alwa pissoirgeläute brütet stutzige Landeseier

    Länderin herien un hierin alwa

    doch verbimmeltes pedal toniert schon alwenweiher

    flügeluhr schlägt bim auf ländermalve



    breschkowskaja schlägt die Lederdrüse

    bis die muttermöndchen bimmeln schöpfersalbe

    Und des Ewigen scheerenfernrohr überkrebst als alwe

    Bimmelnd toten alwa landgemüse

    SvarSlet
  9. Man kan finde bunkevis af russisk poesi i engelsk oversættelse på Jacket2, et af de bedste engelsksprogede sites for poesi og poetik, jeg kender. Jacket 36 fra 2008 er dediceret til ny russisk poesi under kyndig vejledning af Peter Golub, en ung russer, der bor og studerer i USA, og som i øvrigt er en rigtig skæg fyr. Se fx hans introduktion til yngre digtere i artiklen "A New Beginning".

    SvarSlet