Lumske ord i dansk

Forslag til lokumslæsning
Hvad er den perfekte lokumslæsning? Det afhænger naturligvis af peristaltik og vaner. For mit vedkommende er processen ret hurtig, hvad enten det er bimmelim eller bummelum. Alligevel nyder jeg meget at lokumslæse og trives bedst på tønden, hvis jeg har læsestof ved hånden.
 　

På grund af føromtalte hurtighed er der visse ufravigelige krav til genren. Korthed er virkelig en dyd, hvorfor jeg snarere læser poesi end prosa. Korte lyriske former, som haikudigte, er meget velegnede til formålet. Vi har også Inger Christensens Samlede digte stående på toilet-reolen hjemme hos os, for den havde vi to af, da vi flyttede sammen, og hendes produktion er altid en fornøjelse at læse, også i den situation. Men for nylig har jeg opdaget en bog, der næsten er endnu bedre som lokumslekture. Det er en bette pjosker af en orangefarvet publikation: Gunnar Nissens Lumske ord i dansk (1985)


Det er en overordentlig stor glæde at læse i den, og som lokumslæsning har den adskillige fordele: Før det første er formen næsten så kort, som den kan være. Bogen består simpelthen af en alfabetisk liste af ’lumske’ ord og ordpar. For det andet kan man slå op hvor som helst i bogen – man behøver ikke at huske, hvor man er kommet til, hvilket er en stor fordel i denne genre. For det tredje er den stærkt underholdende, da den ofte har eksempler på morsomme sprogfejl. (Det har sikkert aldrig været gavnligt for nogens toiletbesøg at læse noget, der var kedeligt.)


Dertil kommer, at latteren nemt kan gå på læserens egne sprogvaner. Jeg må i al fald indrømme, at jeg har begået nogle af de fejl, bogen peger på.


Bogens opslag svinger i niveau. Nogle virker meget banale og som noget, gymnasielærere kunne finde på at sakse fra danske stile og læse højt til julefrokosten. Andre er berigende selv for den avancerede sprogbruger, som undertegnede bilder sig ind at være. Selv den hyperavancerede sprogbruger har formentlig noget at lære.


Min egen oplevelse med sprogbeherskelse, både stilistisk og ortografisk, er i hvert fald, at det er en meget langstrakt proces. På mit nuværende stadium kan jeg uden videre finde fejl i enhver dansk avis. Men nogen med bedre sprogbeherskelse end min kan sikkert også finde fejl i denne tekst. Det er det fascinerende ved sproget. Det er ikke noget, man lærer eller behersker en gang for alle, men et redskab der skal finslibes ustandseligt. Til den proces er en bog som Lumske ord i dansk velegnet.


Et par eksempler fra bogen:

anmassende: betyder påtrængende og har ikke noget at gøre med at mase; "anmasende" eksisterer ikke

eksoterisk / eksotisk / esoterisk: eksoterisk: almenfattelig, populær; eksotisk: omhandlende eller stammende fra de varme lande; esoterisk: strengt videnskabelig (modsat eksoterisk).

forslag: udtales med tryk på første stavelse, når ordet kommer af foreslå (et nyt ’forslag), men med tryk på sidste stavelse, når det kommer af for’slå (= slå til): der var ikke for’slag i tiden.

hinanden / hverandre: før i tiden brugtes hinanden især om to, hverandre om flere end to, og hinanden var almindeligst på øerne, hverandre i Jylland. I dag kan de to ord bruges i flæng; men hinanden er langt det almindeligste.

professionel / professional: professionel, der udtales med tryk enten på anden eller sidste stavelse, er et tillægsord, som betyder erhvervsmæssig; en professionel bokser, en professionel (= fagmands) vurdering; en pro’fessional med tryk på anden stavelse er et navneord: en professional (især om en sportsmand) er det modsatte af amatør.

skrupelløs / skrupuløs: skrupelløs: blottet for skrupler; skrupuløs: (overdrevent) plaget af skrupler.

ungarsk: har intet n i sidste stavelse.