Appetizing young love for sale

Sangtekster kan være frygtelige. Særligt er mange jazz-sangtekster er elendige, synes jeg. Det er måske, fordi jazzen i så høj grad er instrumentalt orienteret – det er melodien, akkorderne og rytmikken, som er hovedsagen, og når der så er tekst på, slæber den ofte håbløst bagefter og virker underlødig i forhold til resten. Det gælder især, hvis teksten først er kommet til senere. Et godt (eller rædselsfuldt) eksempel er Miles Davis’ "So What", det første, fantastiske nummer på Kind of Blue-pladen fra 1959. Som var instrumentalt. Men Eddie Jefferson satte senere følgende fuldstændigt idiotiske tekst til:



My babe just walked on the stage
So what
She dances so low and so hot
So what
Oh yes he did leave the stage
So what
Clean out of sight



Hvis ikke det er en hån mod musikken, ved jeg ikke, hvad det er. Og mange andre jazzstandarder er blevet udsat for samme rædsler.




Love that’s only slightly soiled

Men selvfølgelig er der eksempler på virkeligt gode tekster i jazzens verden. En af mine yndlingsjazzkomponister er Cole Porter, der for eksempel har skrevet den vidunderlige og ildevarslende "Love for Sale", oprindelig til musicalen The New Yorkers (1930). En glad, munter melodi, hvis tekst viser sig at være et temmelig kradst billede af prostitution:

Love for sale,
Appetizing young love for sale.
Love that's fresh and still unspoiled,
Love that's only slightly soiled,
Love for sale.




Dansa samba med mej
Det er et greb, som den svensk-hollandske sanger Cornelis Vreeswijk har brugt i et af sine største hits nogensinde, "Deidres samba" fra Tio vakra visor og personliga person (1968). Sangen er med sine sambarytmer og inciterende instrumentering uimodståeligt forførende og glad. Så meget at de fleste fuldstændig glemmer at lytte til den hårde samfundskritik, som ligger i teksten. Sidste vers lyder således:


Mellan Praia de Flamengo
Och det fagra Ipanema
Finns de rikas heta stränder
Men dom fattiga i Rio
Bor högt över alla andra,
Högsta berget bor jag på
Vinden svalkar, solen bränns
Där finns sorg som inte känns


Altså: Deidre er fattig, bor elendigt og bærer på en sorg. Så kan det næsten ikke siges klarere. Budskabet er endda usædvanlig for Vreeswijk, som i andre sange hylder prostituterede. Men måske især dem i Velfærdssverige, som - ifølge Vreeswijk - gør det af egen fri vilje.


Som sagt virker melodien og rytmikken forførende. Så forførende, at sangen bruges til snart sagt hvad som helst. For nogle år siden var den gudhjælpemig med i en reklame for BG Bank. Som underlægningsmusik til bankens tilbud om at låne penge ud til lidt livsglæde. Hvis deres reklamedrenge havde haft hovedet skruet på halsen, kunne den fadæse måske have været afværget.


The first kick I took was when I hit the ground
Det minder i slående grad om fejltolkningerne af Bruce Springsteens "Born in the U.S.A." fra pladen af samme navn. Flere konservative politikere tolkede den som en hyldest til nationen. Heriblandt Ronald Reagan, der forsøgte at bruge sangen i sin valgkamp. Hvis manden havde lyttet til versene frem for omkvædet, ville han nok have tænkt sig om en ekstra gang:

Born down in a dead man's town
The first kick I took was when I hit the ground
You end up like a dog that's been beat too much
Till you spend half your life just covering up