Jens Jacob Toftegaards selvbiografi 1-10

Bind 1
De tidlige år: Nej, barn var jeg aldrig

Bind 2
Pionertiden: Klassefjenden er overalt – på træningslejr i Østblokken

Bind 3
Studietiden: Hvordan Knud Romer lærte mig at holde op med at læse

Bind 4
Modningsårene: To spildte år på Forfatterskolen

Bind 5
Gennembruddet: Hvordan jeg opdagede Elvis, og han opdagede mig

Bind 6
Hjemmeår: Min første guppy

Bind 7
Fortrydelsens tid: Da jeg (næsten) giftede mig med en muslim og lærte ordet "smatso"

Bind 8
Mudderperiode: Sekretær i Trykkefrihedsselskabet

Bind 9
Gyldne stunder: Brillerne frem og i gang med Fart og Tempo

Bind 10
Mæt af dage: Hvor Gud er stor

Nams sedler

For 3-4 år siden lå der en massageklinik på en plads i nærheden. Det var Nams. Nu er Nams massageklinik blevet afløst af en ventestue for Arriva-chauffører og helsemassageklinikken ved siden af har hængt dette præciserende skilt op:

Vedr. oplæsning

Jeg forestiller mig, at jeg bliver inviteret til at læse op til et oplæsningsarrangement. Jeg er smigret over invitationen, men også meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe oplæsningen an. Engang fik jeg at vide, at jeg havde en god telefonstemme, men den hjælper mig næppe nu. 

Et kort portræt af Gertrude Stein

Først var det et liv med tanter og en sludren og en begyndende glæde ved at bruge det engelske sprog. Hun kunne lide at høre tanternes sludren og deres brug af det engelske sprog. Så gradvist begyndte hun selv at bruge det engelske sprog mere og mere. Hun blev mere og mere fuldstændig i brugen af det engelske sprog. Efter de unge år og studier rejste hun til Europa og blev endnu gladere for det engelske sprog.

Tend her buttons

Talking of Gertrude Stein (1877-1946), som Kamilla Löfström skriver om her, og som man kan opleve i dansk versionering om lidt, når der udkommer hele to nye Stein-bøger på dansk, og der i den forbindelse er reception den 7. marts på Café Din Nye Ven i København med oplæsning og det hele.


Bøgerne der udkommer er en samling af Steins portrætter i dansk oversættelse; Portrætter af enhver; og en monografi af Solveig Dauggard om netop Gertrude Steins portrætter.


For nylig blev jeg inviteret til Oslo for at tale om Gertrude Steins Tender Buttons der første gang udkom i 1914 (hvor hun allerede havde skrevet et andet af hovedværkerne; The Making of Americans, der først blev udgivet i 1925).

Peters kanon

I 2001 bad vi på Forfatterskolen Peter Laugesen vælge sine yndlingsdigte til et besøg på Hald Hovedgaard i Viborg. På det tidspunkt sad han "ude i Korsør" og arbejdede med Céline, men efter hukommelsen fik han oplistet følgende digte, her citeret efter Peters brev fra Korsør:

Robert Burns: To a Mouse (wee mousie...)
St. St. Blicher: Sig nærmer tiden
Dylan Thomas: Fern Hill og Death shall have no dominion
Rimbaud: "Jadis si je me souviens bien ma vie etait festin ou tous les vins coulaient... " (Illuminations, mener jeg)
Hölderlin: Det lille der med "Die Mauern stehn sprachlos und kalt, im Winde klirren die Fahnen"
Allen Ginsberg: Plutonian Ode
Paul McCartney: Fool on the hill
Burns/Blicher: Auld lang syne

Interesserede kan selv slå efter. Jeg husker bedst, at vi alle måbede over, hvor moderne Hölderlin virkede, og så husker jeg fornemmelsen af, at poesien ingen alder har. Det har Peter heller ikke. 7 år eller 17 eller 70 - who cares? Så længe ordene klirrer i blæsten.

Men tillykke alligevel!

DEMOKRATI, Rimbaud/Laugesen

Ingen kan gå alene. TILLYKKE til Laugesen

Tillykke
En af de cd'er som altid kommer på, når familien tager på langfart, er ”Halvvejs til Halfdan”, lavet af Peter Christensen Teilmann og Hans Sydow. Et utal af gode danske digtere lægger her stemme til Halfdans digte, og børnene må bare høre Per Vers rable sig igennem ”Jeg er ham der er mig, der er ham der er mig” og frydefuldt gysende mærke eksistensen svimle. Selv sidder jeg altid og venter på Peter Laugesens mørke røst, der går fra oplæsning af Halfdans ord – ”Lær os at bære livets/ lille blafrende ild/ ind i det skrøbelige ler/ vi er bundet til ” - over i sit eget digt. 

HIP (hurra for Laugesen)

Første gang jeg anmeldte Peter Laugesen var næsten også første gang jeg skrev en anmeldelse. Det var samlingen med en titel så lang som et haikudigt: Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede fra 2001.

Omslaget er helt hvidt og enkelt. Oven over titlen står der Peter Laugesen, neden under Borgen. Samme skrifttype, samme størrelse sorte bogtaver. Samme enkelhed som også genudgivelsen, der udkom året efter, 2002, har, og som indeholder Skrift og Uden titel, eller Man kan ikke sige at alting hører sammen … begge oprindeligt fra 1969.

Laugesen - 2x35!

For 35 år siden, i 1977, var Peter Laugesen 35.
Det år udgav han bl.a. Hamr & Hak - min yndlingslaugesen.


Tillykke med de 2x35!


Jeg citerer fra side 27-28:

Peter Laugesen fylder 70!

I dag fylder Peter Laugesen 70; tillykke med fødselsdagen! Laugesen er en af de digtere der for mig personligt har betydet allermest. Jeg tror jeg for alvor stødte på ham da jeg var omkring 18. Jeg kendte allerede til ham indirekte, af navn, igennem Dan Turèll, som jeg læste rigtig meget dér, nærmest dyrkede, og man kan jo ikke beskæftige sig med Turèll uden at Laugesen dukker op. Så jeg gik og tænkte at han var god, men uden rigtigt at vide hvorfor eller hvordan. Jeg havde vist prøvet at bladre i nogle bøger, helt spredt, nærmest tilfældigt, sikkert på biblioteket i Albertslund; men første gang jeg læste ham, det første digt jeg stødte på, hvor jeg tænkte: hér er noget der har med noget at gøre (eller hvad det var jeg tænkte), det var i Peter Øvig Knudsens interviewbog fra 1995; Børn skal ikke lege under fuldmånen. Digtet - som Øvig Knudsen engang jeg mødte ham til en reception (det var i 2001), fortalte mig stadig hænger i original over hans arbejdsbord  - lyder sådan her:

Tysk Timber!

For nylig opdagede jeg bloggen TIMBER! – Eine kollektive Poetologie, som drives/skrives af gode tyske og østrigske forfattere som Urs Allemann, Franz Josef Czernin, Michael Donhauser, Oswald Egger, Barbara Köhler, Benedikt Ledebur, Steffen Popp, Monika Rinck, Ferdinand Schmatz, Ulf Stolterfoht, Peter Waterhouse og Uljana Wolf.

Indtil videre kan man på bloggen læse 11 indlæg/essays, skrevet af 11 forskellige forfattere med en fælles interesse i poetologi & politik og mødet mellem de to ting i forskellige afskygninger. Jeg vil anbefale tyskkyndige at læse hele molevitten selv ― især Köhler, Rinck, Stolterfoht, Waterhouse og Wolfs indlæg.

Er anmelderhonorarets størrelse udtryk for den betydning vi tillægger kulturen?

Forleden blev jeg ringet op af en oversætter, der skulle søge om penge til et projekt, og i den forbindelse ville høre, hvad en anmelders honorar på dagens danske aviser er. Hun var ved at falde ned ad stolen, ved oplysningen om at man får mellem 960 og 1500 kr. pr. anmeldelse. Det samme var mine nordiske kollegaer, som jeg mødte denne weekend til FSL træf (Fria Seminariet i Litterär Kritik). På Bergens Tidende får man således 3.000 norske kr., og på Dag og Tid og på Klassekampen ca. 2.500 norske kr. Også de svenske kritikere er bedre lønnede, på Sydsvenskan får man således mellem 2100-3500 sv. kr. før skat for anmeldelser på 3000 tegn, og er de længere, er honoraret væsentligt større. (Retfærdigvis skal det siges, at Finland er endnu mere bag om dansen end Danmark).

En og mange

På Statens Museum for Kunst er der Hammershøi udstilling og allerede lange køer indimellem. Det er da vist ok, for der er en utrolig masse Hammershøi at se på. Bl.a. fine billeder som ellers hænger i udlandet. Et helt mirakel for sig er, at de har turdet flytte kæmpelærredet med de Fem Portrætter fra Thielska Galleriet i Stockholm ”hjem” til Danmark. Et af dansk kunsts allerbedste billeder og helt alene hele besøget værd.

Alting begynder med A som i Americans

Længe læste jeg om Gertrude Stein (1874-1946) og ikke Gertrude Steins egne værker. Første gang i en af Steffen Hejlskov Larsens bøger om systemdigtning fra 1971 (med altså omtrent tyve års forsinkelse som studerende i 1990’erne på Københavns Universitet – og følelsen af, at der hele tiden er noget, jeg mangler at indhente og sætte mig ind i, er selvsagt bare vokset siden da, men nu prøver jeg at betragte den som en gave).

Homer og søvnløshed

Hvad sker der om natten når man ikke kan sove? Tænke kan man ikke – men kan man læse?

Promenaden vokser!

Promenaden har besluttet sig for at udvide kollektivet af faste skribenter.

Vi byder velkommen til hele syv nye skarpe promenister: Peter Borum, Jeppe Brixvold, Lars Frost, René Jean Jensen, Kamilla Löfström, Torben Madsen og Mai Misfeldt.

Kommentar til ”forfatterrollen”/ Ezra Pound og T.S. Eliot

Under læsningen af A. David Moody´s vildt interessante biografi om Ezra Pound (Volume 1, The Young Genius 1885 -1920, - anden del er endnu ikke udkommet) faldt jeg over følgende stykke om Eliot og Pound, her i min hurtige oversættelse:

        

I nat lå regndråberne igen på knæ

Netop hjemkommet fra vinterferie, vi havde lejet et sommerhus på en ø, naturskønt; hver dag var udsigten og omgivelserne anderledes. Det er ikke som i byen, hvor man knap kan se forskel på om det regner, sner eller solen skinner ude. Når man er inde. Eller bare på vej et sted hen. Det var en våd uge, den vi lige har haft, men hver dag; våd og kold på en ny måde; sneen og isen og så, når det hele tøer; tør havde jeg først skrevet. Og lyset jo. Og graden af gennemsigtighed i luften; tåge og sådan. Og hver dag har jeg tænkt på et digt af Marianne Larsen som jeg ikke helt har kunnet huske, blot de første linjer, eller knap nok dem, men dette med regndråberne, der hele natten ligger på knæ og skurrer løs, vasker alting ned; sådan ser der ud på sådan en våd terrasse af træ; som er den blevet skurret over natten.

Reaktion #3: Juliana Spahr og Stephanie Young: Foulipo & Christian Bök: To prikker over en vokal

Denne måned står for mig i den amerikanske konceptuelle poesis tegn: Jeg har netop færdigoversat (i samarbejde med Henrik Majlund Toft) de to amerikanske forfattere Vanessa Place og Robert Fittermans Notes on Conceptualisms, der på dansk kommer til at hedde Notater om konceptualismer.

Det lille hæfte udkommer på After Hand i forbindelse med Fria Seminariet i Litterär Kritiks Kritikfestival, programmet findes her, der finder sted i København og Malmö 22-25 februar. I den forbindelse kan man møde Vanessa Place, som vil diskutere og læse op af sit forfatterskab.