Viser opslag med etiketten Mai Misfeldt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mai Misfeldt. Vis alle opslag

tirsdag den 29. maj 2012

Tillykke til Pia Juul

En af de skønne ting ved at komme tilbage til det samme familiesommerhus, er bøgerne. Den lasede krimi, der igen ryger med ud i solen, de danske klassikere, der altid tåler endnu en genlæsning, samt alle dem, man hvert år tænker, at man vil få læst, men igen kun får skævet til. Og så er der bøgerne, som man ikke læser i mere, men som markerer faser i ens liv, og lige et øjeblik åbner et hul i tiden. En af den slags bøger i min families sommerhus er min lillesøsters, det var min far, der gav hende den, ligesom han gav mig digtene fra Vesterbro Ungdomsgård, og åbnede mine øjne for, at digte kan være mange ting og også kan skrives af unge. Min lillesøster fik Fugleskrig. En antologi af digte af børn samlet af Pia Elisabeth Juul. 

mandag den 5. marts 2012

Ingen kan gå alene. TILLYKKE til Laugesen

Tillykke
En af de cd'er som altid kommer på, når familien tager på langfart, er ”Halvvejs til Halfdan”, lavet af Peter Christensen Teilmann og Hans Sydow. Et utal af gode danske digtere lægger her stemme til Halfdans digte, og børnene må bare høre Per Vers rable sig igennem ”Jeg er ham der er mig, der er ham der er mig” og frydefuldt gysende mærke eksistensen svimle. Selv sidder jeg altid og venter på Peter Laugesens mørke røst, der går fra oplæsning af Halfdans ord – ”Lær os at bære livets/ lille blafrende ild/ ind i det skrøbelige ler/ vi er bundet til ” - over i sit eget digt. 

søndag den 4. marts 2012

Er anmelderhonorarets størrelse udtryk for den betydning vi tillægger kulturen?

Forleden blev jeg ringet op af en oversætter, der skulle søge om penge til et projekt, og i den forbindelse ville høre, hvad en anmelders honorar på dagens danske aviser er. Hun var ved at falde ned ad stolen, ved oplysningen om at man får mellem 960 og 1500 kr. pr. anmeldelse. Det samme var mine nordiske kollegaer, som jeg mødte denne weekend til FSL træf (Fria Seminariet i Litterär Kritik). På Bergens Tidende får man således 3.000 norske kr., og på Dag og Tid og på Klassekampen ca. 2.500 norske kr. Også de svenske kritikere er bedre lønnede, på Sydsvenskan får man således mellem 2100-3500 sv. kr. før skat for anmeldelser på 3000 tegn, og er de længere, er honoraret væsentligt større. (Retfærdigvis skal det siges, at Finland er endnu mere bag om dansen end Danmark).

fredag den 24. februar 2012

Promenaden vokser!

Promenaden har besluttet sig for at udvide kollektivet af faste skribenter.

Vi byder velkommen til hele syv nye skarpe promenister: Peter Borum, Jeppe Brixvold, Lars Frost, René Jean Jensen, Kamilla Löfström, Torben Madsen og Mai Misfeldt.