lørdag den 28. april 2012

Namedropping


I dagens udgave af Information anmelder Erik Skyum-Nielsen Klaus Høecks nye digtsamling Live. Fra bogen citerer han blandt andet dette digt:

jeg har rejst og skre
vet danmark sønder og sam
men (dead or alive)

til lands og til vands og
i ånden (paradise re
corded) og siden

hen levet i sko
vene (i dag krydser jeg
for eks. frederikshaabs

plantage) og al
ligevel må jeg svare:
hvad skal jeg sige?

torsdag den 19. april 2012

Noter om oversættelse

Engelsk har det fra latin – to translate: at overføre. En billedfigur, der går igen på tysk – zu übertragen: at overdrage eller at overbære. Altså at løfte eller føre noget over, at overflytte. Samme figur findes selvfølgelig i det tyske übersetzen, der kan genfindes i vores eget oversætte. Man får fornemmelsen af en svævende, usynlig bevægelse, en bevægelse hen over store afstande eller en abstrakt bevægelse, som når man elektronisk overfører penge eller overdrager nogen en opgave. Maskinoversættelser eller simultantolkninger overfører derimod ingenting, de erstatter blot ord på ét sprog med ord på et andet, men der er ingen overdragelse i det, der er intet svæv. At oversætte må ligge i denne transporterende bevægelse angivet ved det lille ord over.

onsdag den 11. april 2012

Spædbarn, pattebarn, barn

Tanker fra ammestuen – om spædbarnsmetaforer

Hvorfor er "baby" (på engelsk, men vel efterhånden også på dansk) sagt af en voksen til en anden voksen ømt og hengivent, mens "(mit) barn" eller "min pige/dreng" er paternaliserende og nedladende?

Er det, fordi spædbarnet fremkalder en umiddelbar hengivenhed, som man ikke føler for det større barns mere komplicerede og bevidste personlighed? Og hvis dette er tilfældet, er det så ikke en begrædelig (sprog-)mekanisme?

mandag den 9. april 2012

Det mest pinlige


Af og til føles det som om  verdenslitteraturens store værker udgør selvtilstrækkelige mikrokosmosser. Proust for eksempel: Er han ikke enestående? Så lang, så ekvilibristisk, så grusom, så skøn og så vellystigt pinlig.

onsdag den 4. april 2012

konrad bayer på dansk


jeg faldt over nedenstående konrad bayer-digt forleden. så kom jeg i tanke om douglas r. hofstadters bog ’le ton beau de marot’ – hvor han selv oversætter, gennemgår og diskuterer egne og andres forsøg med det samme digt af clément marot (fra 1537) igen og igen over +600 sider. det kunne være sjovt at gøre noget lignende her. først digtet, så mit første forsøg (og derefter meget gerne jeres!):

franz war.
war franz?
franz.
war.
wahr.
war wahr.
wirr.
wir.
franz wir!
wir franz.
ihr.
franz war wirr.
war franz irr?
wirr warr
.

Substantiver af-liver …

Jeg er pænt optaget af Gertrude Stein, og det er begyndt at præge min måde at læse andre forfattere på, nu fx Herta Müllers Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig fra 2009.


Rubrikkens tøveprikker kan man gerne tage med sig i det følgende. Jeg er nemlig ikke så sikker i min sag, men i gang med at undersøge om, man kan sige noget mere generelt om, hvad bestemte ordklasser betyder for en tekst.