Viser opslag med etiketten Elisabeth Friis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Elisabeth Friis. Vis alle opslag

torsdag den 14. juni 2012

Fra hylden i Pressbyrån...


Dette er et nyt svensk magasin og det er tilsyneladende det fjerde nummer. Det tegner vist til at blive et hit. 

mandag den 9. april 2012

Det mest pinlige


Af og til føles det som om  verdenslitteraturens store værker udgør selvtilstrækkelige mikrokosmosser. Proust for eksempel: Er han ikke enestående? Så lang, så ekvilibristisk, så grusom, så skøn og så vellystigt pinlig.

lørdag den 25. februar 2012

Homer og søvnløshed


Hvad sker der om natten når man ikke kan sove? Tænke kan man ikke – men kan man læse?

torsdag den 19. januar 2012

Noter til Øvelser og rituelle tekster


[Sidste fredag var jeg på Testrup Højskole, hvor jeg som en del af kurset Ta og læs talte om Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster og Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng sammen med René Jean Jensen. Her er mine noter til Skinnebach – og det er vitterlig noter, hvilket den uendelige mængde af tankestreger vidner om – en feminin skødesynd. Andre synspunkter modtages selvklart med entusiasme.]

mandag den 19. december 2011

Det sner ikke men det er snart jul


Jeg køber tit bøger som jeg ved jeg ikke rigtig får læst. Især tvangskøber jeg antologier af ny poesi på tysk.
Det seneste skud på stammen er fundet i Hamborg. De havde som sædvanlig ikke særlig meget poesi stående. Men de havde da den årstidsaktuelle Schneegedichte redigeret af digteren Ron Winkler. Ron er en fin fyr der har læst op her i landet flere gange – den røg med i bunken.
Nå – det er altså en lille lækker bog. Indbundet i midnatsblå velour – med snefnug påtrykt i hvidt. Indeni findes alle de nogenlunde rimelige tysksprogede digte Ron har kunnet finde som på en eller anden måde handler om sne.

torsdag den 15. december 2011

Mit yndlingsRif


Blandt pingviner

Tilbage til naturen
ved et ubemærket skræv
over gitteret til pingvinerne
i Zoologisk Have


fredag den 9. december 2011

Christa Wolf: Den bedste titel og den værste


At Maja er i gang med Virginia Woolf og hendes titlers betydning, får mig til at tænke på en anden forfatter som ved et meningsløst sammentræf deler efternavn med forfatteren til To the Lighthouse: Christa Wolf.
Christa Wolf døde i sidste uge – hun blev 82. I Süddeutsche Zeitung kunne man i den anledning bl.a. læse følgende:

fredag den 2. december 2011

Skriv med røvhullet, det er et råd til en ven

Jeg går selvfølgelig og tænker over, hvordan det kan være at de bjergtagende nye forfattere som dukker op lige for tiden (Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet er det bedste der er sket i dansk litteratur i ca. en million år, Kronstork–antologien med flere) skriver om seksualitet og køn på så voldsom og tilspidset – og frisættende – en måde.



torsdag den 1. december 2011

Hvor er vi henne, venner?

Har man is i maven og et blodtryk som Swami Janakananda, kan man roligt læse Politikens bogtillæg. Det har jeg ikke. Lørdag efter lørdag bringer tillæggets righoldige udvalg af fuldstændig ligegyldige mainstream-romaner (oftest bestsellere fra USA eller England) mig til paroxsysmets grænse. Og det er ikke kun et spørgsmål om Politikens provinsielle horisont. 



Pressemeddelelse

I dag den 1. december går en ny dansk litterær fællesblog i luften under navnet PROMENADEN. Bloggen er stiftet af otte forfattere og litterater: Lene Asp, Thomas Boberg, Niels Frank, Elisabeth Friis, Pia Juul, Maja Lucas, Martin Glaz Serup og Lars Skinnebach.

De otte bloggere vil diskutere ny og gammel litteratur og løbende blande sig i den litterære debat. Side om side med kritik, polemik og omtaler af bøger vil man kunne finde digte, essays, fotos, rejsebeskrivelser, sider fra dagbogen eller notesbogen osv. Formen er med andre ord fri, men det er en overordnet idé for bloggen, at den skal være et alternativ til en stadig mere kommerciel og udvandet litteraturformidling i Danmark.

PROMENADEN er ikke et traditionelt tidsskrift, og der er ingen redaktører. Til gengæld er kommentarfeltet åbent, og alle kan blande sig. På den måde kan bloggen forhåbentlig bidrage til en hurtigere, sjovere og også gerne klogere samtale om litteraturen.

Find skoene frem, og tag med på den første spadseretur i december. Velkommen til!

PROMENADEN kan findes under adressen
prmndn.blogspot.com.