Gæt en forfatter

Jeg fortsætter mine ekskursioner til forfatterhjem og bringer her endnu en samling artefakter, hvis ejermands navn I måske kan gætte? 

Billederne taler højt, måske råber de endda. Men lad dem endelig...

Spørgeskema til kunstnere (mit bidrag til UKKs rapport om kunstneres arbejdsvilkår)

Apropos kunstneres arbejdsvilkår...

Du skal spare op til pension. Hvad gør du?

A. Jeg håber på det livsvarige.

B. Jeg forestiller mig, at jeg kan fortsætte som yogalærer som 70-årig.

C. Jeg går ikke på pension!

D. Jeg sætter 7% af mine indtægter ind på en opsparing.

E. Ved ikke.

Reaktion #5: genbeskrivelse – hvad er et poetisk dokument? af Franck Leibovici

I bogen des documentes poétiques, som genbeskrivelse – hvad er et poetisk dokument? er et kapitel i, beskriver Franck Leibovici termen “det poetiske dokument” således, det er: “en foranstaltning der etablerer et system til bearbejdning af allerede eksisterende materiale med henblik på at producere ny viden”. 
 
Den type litteratur, den konceptuelle, Leibovici vil beskrive, afføder en ny læseoptiks tilgang til litteraturen. Leibovici læser mange konceptuelle værker, men lader sig ikke begrænse til den genre eller til litteratur i det hele taget. I stedet udvikler han en tekstforståelse, som også kan appliceres på andre dokumenttyper, sågar tekster der tilhører andre domæner, videnskabelige, juridiske m.v.

Mille-feuille

Det har altid skræmt mig lidt, den måde man feticherer biblioteker på, som om alverdens visdom skal overvælde det lille menneske på mezzaninen, der kigger ned i en uendelighed af ord og tænker, sådan kan man også dø -

Kollektiv oplæsning af spam mail

Her er den franske forfatter Franck Leibovicis performance fra &NOW i Paris (beklager den rystede optagelse og mine små kluk undervejs):

http://www.youtube.com/watch?v=Ye8F9cKSj-c


Om føje tid uploader jeg Leibovicis noter til et oplæg holdt på Sorbonne i forbindelse med seminaret &NOW, som han har været så venlig at give mig lov til at publicere på Promenaden.

Gæt en forfatter

Mere Nikolajsen - som skudt fra hoften

At læse Nikolajsens nye roman er som at tage en tur i rutschebanen sammen med en der kværner løs. Nej. Det passer ikke helt, for så ville man blive irriteret på sidemanden, fordi han hele tiden snakker, så man slet ikke kan koncentrere sig om oplevelsen. Men nej. Rasmus Nikolajsens prosa er både rutschebaneturens bevægelser, langsomt op, hurtigt ned, med sug i maven, og sidemanden der fortæller stolpe op og stolpe ned om det, der lige falder ham ind...især om litteratur, men også om Krautrock og politik. Det har charme, og det er enormt enerverende på en og samme tid. At Den ulykkelige boghandlers hele omdrejningspunkt også netop er digressionen, afledningen, det fluktuerende begær, og hvor vigtige disse er i vores liv, udmærker bogen, synes jeg.

Reaktion #5: Leibovici live

Jeg lovede i sin tid hver måned at poste en reaktion på et hæfte i Basilisks Beta-serie. Jeg må indrømme, at jeg har haft (for) travlt med andre aktiviteter, så min reaktion på genbeskrivelse - hvad er et poetisk dokument? af Franck Leibovici, som jeg i øvrigt selv er den ydmyg oversætter af, har ladet vente på sig.

Fortvivl ikke, denne forsinkelse har vist sig at være en foræring. Nogle gange er der held i uheld, som man siger, for i næste uge vil jeg deltage i seminaret &Now sammen med Franck Leibovici.

Næste reaktion i rækken bliver således en eksklusiv reportage fra Paris.

À bientôt

vom Hörensagen

Jeg har lige læst en konsulentudtagelse om et her unavngivent manuskript; den også her unavngivne forfatter viste mig udtalelsen og fortalte om forløbet med forlaget (et mellemstort af slagsen), som endte med at give et afslag med begrundelsen "dit manuskript er for undergrund".

Fortidens trodsige tøser?

Jeg har lige været på Louisiana, hvor jeg så Avantgardens Kvinder, som udstillingen hedder. Den går kort tid endnu. Meget kort tid! Udstillingen viser et udvalg af otte kvinders spændende værker, fra perioden 1920-40, og var på mange måder en god oplevelse. Især Germaine Dulacs film gjorde indtryk på mig. Efter udstillingen tog jeg til en grillfest hos en veninde, hvor vi faldt i snak om titlen på Louisianas udstilling – og på hvad den forsøger at indkapsle (altså titlen, men jo på sin vis i samme åndedrag udstillingen og dens sammenstilling af lige netop disse kvinder). Her et par aber dabeis, som jeg først fik øjnene op for i løbet af vores samtale, og som jeg nu deler her: 

Voglio dire questo in italiano: questo

Gæt en forfatter

Reaktion #4: Kenneth Goldsmith: Konceptuel poetik

Her et par citatuddrag af hæfte 4:
Kenneth Goldsmith: ”Jeg er en tekstbehandler. Jeg kan identificere mig med hovedpersonen i en vittighedstegning, der hævder at have hentet x megabytes og nu er fysisk udmattet efter en dags downloading. Den simple handling, det er at flytte information fra et sted til et andet, udgør i dag en væsentlig kulturel begivenhed i sig selv. Jeg synes, det er er rimeligt at sige, at de fleste af os dagligt bruger timer på at flytte indhold fra en container til en anden. Nogle af os kalder det at skrive.”

Et kort portræt af Gertrude Stein

Først var det et liv med tanter og en sludren og en begyndende glæde ved at bruge det engelske sprog. Hun kunne lide at høre tanternes sludren og deres brug af det engelske sprog. Så gradvist begyndte hun selv at bruge det engelske sprog mere og mere. Hun blev mere og mere fuldstændig i brugen af det engelske sprog. Efter de unge år og studier rejste hun til Europa og blev endnu gladere for det engelske sprog.

Reaktion #3: Juliana Spahr og Stephanie Young: Foulipo & Christian Bök: To prikker over en vokal

Denne måned står for mig i den amerikanske konceptuelle poesis tegn: Jeg har netop færdigoversat (i samarbejde med Henrik Majlund Toft) de to amerikanske forfattere Vanessa Place og Robert Fittermans Notes on Conceptualisms, der på dansk kommer til at hedde Notater om konceptualismer.

Det lille hæfte udkommer på After Hand i forbindelse med Fria Seminariet i Litterär Kritiks Kritikfestival, programmet findes her, der finder sted i København og Malmö 22-25 februar. I den forbindelse kan man møde Vanessa Place, som vil diskutere og læse op af sit forfatterskab.

At tie, at blogge

Jeg ville have skrevet et indlæg om Peter Bichsels bog At læse, at fortælle - Frankfurtforelæsninger, der udkom på dansk på Redaktion Arena i begyndelsen af 80'erne i Karsten Sand Iversens oversættelse; det var ham der for nylig anbefalede den til mig. Jeg er nemlig ret glad for Bichsels personlige beretninger om livet med sproget og skriften og litteraturen – især et billede kaldte på mig, så meget at jeg for nylig skrev en novelle om en stamme, der sidder rundt om et bål og fortæller hinanden historier.

Reaktion #2: (Nogle vagt formulerede principper om) Teksten som vare i den digitale distributions tidsalder / Retten til at læse (findes den?) af Simen Hagerup & Vigtigheden af at ødelægge (sit eget) sprog. Andet forsøg. Af Eiríkur Örn Norðdahl

Dænne gång ljæse ock fårhålde jej mag tiil tu kårte æsays, i Bæta-sariens hefte 2. Det eene af norske Simen Hagerup, det aandet af islundske Eiríkur Örn Norðdahl. Jag håper i vild bærer åver mæd miin på eeen måde kjedelige og på andenn viis æksemplariske måthe at gå i dialoug med Norðdahl paa, såm jaj lett uortådåkst bæhandle sum dæn førstæ. Jag veed ikkø rægtigt åm mand kan udljede någet radikjalt af min skræft, der forsoege at ødeligge modersmaalet, deet vil jag overladde til laeseren it bædomme.

Gramscis aske af Pier Paolo Pasolini

Jeg har sammen med Jens Viggo Nielsen oversat Pier Paolo Pasolinis digt Le ceneri di Gramsci til dansk. Oversættelsen er udgivet i Studi Nordici XVII, 2010, men jeg tillader mig at bringe digtet her på bloggen, som en blasfemisk julegave, så det kan nå ud til et større publikum.

Mit yndlingsRif

Terminologi

Ja, ja, ja nu kommer jeg
ned til jer
ord.
Trompet: forblæst
Skov: vissen.
Karyatide: antik.
Kærlighed: løgn.
Halleluja: ræb.
Poesi: hvor er mit brokbind?

At lære at leve er at lære at leve med spøgelserne

Jeg har været hjemsøgt af Lilian Munk Rösings artikel Den sene Derrida, eller: Er Claus Beck-Nielsen et spøgelse? (Passage 61, 2009) siden jeg læste den første gang for en måneds tid siden.