tag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post8418011712701359176..comments2024-02-26T10:22:50.582+01:00Comments on PROMENADEN: Mit yndlingsRifMartin Glaz Seruphttp://www.blogger.com/profile/14077009079126596197noreply@blogger.comBlogger5125tag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-65855553744709244362013-10-13T02:01:39.393+02:002013-10-13T02:01:39.393+02:00O flåning
O græske :
SparagmosO flåning <br /><br />O græske :<br /><br />Sparagmossøren s-jensenhttps://www.blogger.com/profile/09109742508804971939noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-52906445906094848632011-12-16T16:58:26.798+01:002011-12-16T16:58:26.798+01:00Det jeg ville med citaterne var netop at pege på M...Det jeg ville med citaterne var netop at pege på Malinowskis etik. Verden er ikke lig med kulturen eller vores blik på den. Står der jo i dem begge to. Jeg læser ham som en revolutionær holist - hvilket ikke er en contradictio in adjecto - for nu at blive ved det latinske.<br />Hvad der måske kan ligge i begrebet poetens spredte lemmer - bortset fra at det har en rent stilistisk betydning - stammer måske - jeg har foretaget en temmelig omfattende undersøgelse af det engang - fra Orfeusmyten. Orfeus (digeren/den som kultiverer)bliver flået itu af de vilde kvinder (naturen)i et frugtbarhedsritual. Den som former naturen (digteren) ender med at gøde jorden med sine spredte lemmer. Temmelig makabert, men også temmelig smukt!Elisabeth Friishttps://www.blogger.com/profile/12725271973632408180noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-55111392896691579892011-12-15T19:53:49.763+01:002011-12-15T19:53:49.763+01:00Ja. Nu ved jeg ikke helt, hvad du vil sige med de ...Ja. Nu ved jeg ikke helt, hvad du vil sige med de to citater, men en af grundene til at jeg sammenligner de to digte (DISJECTA MEMBRA og Rigor mortis), er, at jeg har haft en mistanke om at Ribjerg har skrevet sit digt som svar på eller fascination af Malinovskis. Mistanken kommer først og fremmest fra lighederne i titlerne, at de begge er latinske, og har noget med den døde krop at gøre, men også fra, at Rifbjerg bla. fremskriver digtersubjektet gennem dets legemsdele (tungen, hjertet). Og at de begge ender i de her overskridelsesbilleder. <br /><br />Og ja. Det er to helt forskellige verdenssyn: Der er en enorm forskel på Rifbjergs fascination af splittelse og sammenstød som det der genererer "det nye" (sensationen, og som først og fremmest er en æstetisk interesse. Jvf. hans fokus på eneretten til at overvære et polychromt sporvognssammenstød) og dermed en mulig lykkefølelse for det digtersubjekt, der tydeligt er centrum for teksten. Og så Malinovskis "Blikket søger en klode af fred...", hvorefter han forlader digtersubjektet - at han egentlig ønsker freden, men erkender splittelsen og dystopien gennem en lyrisk verdensvision, og hvor jeg fornemmer en etisk interesse i livsviljen og trodsigheden, mens trodsigheden i Rigor mortis vel nærmere er patetisk, uanset hvor flot et lyrisk billede det end er, at "lykken gror i trods, i trods/ som det sidste skæg efter døden".Lars Skinnebachhttps://www.blogger.com/profile/11822255781634098054noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-48779588170637043632011-12-15T14:30:23.272+01:002011-12-15T14:30:23.272+01:00Overlevelsestrang ja. Og to helt forskellige verde...Overlevelsestrang ja. Og to helt forskellige verdenssyn. Rifbjergs måde er en "herfra min verden går-måde" - det hele er for det meste kulturelt betinget.Det er derfor jeg kan lide pingvindigtet - devenir animal!<br />Malinovskis perspektiv, jeg kan ikke lade være med at citere to små ting fra Vinterens hjerte - udkommet i det isnende år 1980:<br />Videnskabsmanden<br />vender verden ryggen<br />for i sit mikroskop<br />at studere dens dele.<br />Hvad han ser i sit mikroskop<br />er ikke delene<br />men verden.<br />(p44)<br /><br />Og så den anden:<br /><br />"Min landsby er så stor<br />at regnen ikke<br />falder på den"<br />sagde indianeren<br />"for regnen er også<br />min landsby". <br />(p39)Elisabeth Friishttps://www.blogger.com/profile/12725271973632408180noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-80482437237587332712011-12-15T13:25:30.374+01:002011-12-15T13:25:30.374+01:00Det er interessant at kigge på slutningen af de to...Det er interessant at kigge på slutningen af de to digte. Sådan her slutter DISJECTA MEMBRA:<br /><br />der er ingen løsning eller ligevægt<br />der er ingen bolig på jorden<br /><br />men dette splittede blod vil ikke dø<br />og ukueligt er kødet der klynger sig til sit ben<br /><br />Jeg tænker det er interessant, fordi de begge slutter med trodsbilledet. Hos Rifbjerg er det lykken, der gror i trods. Hos Malinovski er det det blodet der ikke vil dø og kødet, der klynger sig til sit ben. Altså lykken vs. overlevelsestrangen som noget fundamentalt overskridende. <br /><br />Men det har nok noget med forskellige udsyn at gøre. Oplevelse af dødsstivhed i Rifbjergs digt, kommer tilsyneladende af den alkoholmættede opbrugthed i vintermorgenen, og måske af hjertets manglende kommunikation i en kærlighedsrelation. Overlevelsestrangen er også tilstede, men som noget, der "animerer hjertefunktionen/med forventning/ om eneretten til at overvære/ et polychromt sporvognssammenstød 5.18.", hvor overlevelsestrangen blandes sammen med en sensationslyst.<br /><br />Det er et udsyn, der knytter sig til velfærden, og med lykken som problem eller forløsning. Hos Malinovski søger blikket en klode af fred, men finder splittelse, krig, sult og hjemløshed udtrykt i billeder, der selv er vildt opsplittede. Her konfronterer han læseren med en diagnose af verden, et tidsbillede der rækker langt længere end til den danske selvoptagethed, og med overlevelsestrangen som det væsentlige potentiale.Lars Skinnebachhttps://www.blogger.com/profile/11822255781634098054noreply@blogger.com