tag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post4848799526617931010..comments2024-02-26T10:22:50.582+01:00Comments on PROMENADEN: Brian, Per og Uffe på fransk visit i børnelitteraturenMartin Glaz Seruphttp://www.blogger.com/profile/14077009079126596197noreply@blogger.comBlogger11125tag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-49013213275891668772012-03-29T09:51:39.123+02:002012-03-29T09:51:39.123+02:00Mads skriver: Jeg synes nu ikke jeg præsenterer et...Mads skriver: Jeg synes nu ikke jeg præsenterer et 'overmåde romantisk grundet barnesyn'... jeg synes blot jeg forsøger at sætte fokus på, at børn har nogle åbenlyse kvaliteter, som de fleste voksne i samfundet ser ud til at miste den direkte kontakt til igennem det at blive voksne. Vi anskuer på mange måder stadig voksenverdenen som 'den rigtige' og barneverdenen som den 'dét, der er på vej mod den rigtige'. Måske rummer barndommens væsen en del af de svar, som vi har brug for i vores søgen efter en mere harmonisk planet, mere harmonisk mennesker?<br /><br />Og borset fra at samfundet er indrettet sådan, at barnet ofte er nederst i magtpyramiden, så er er jeg slet ikke enig. Og slet ikke når vi taler børmelitteratur. Jeg tror ikke barnet ejer noget fra fødslen som vi så mister ved at ældes. Vi forandre os helt, det er uundgåeligt, og vi forandres os mest ved at lære og forstå, ikke ved at miste noget uskyldsrent. Og er det barnet mister de talenter du nævner lidt længere ned? Hvem siger at alle børn er født med kreative talenter? Jeg tror det ikke. <br /><br />På samme måde med kreativitet, intuition og skaberkraft(1). Det er ikke noget barnet er født med, det er tillært gennem vane og skoling. Og problemet du peger på med tillæring af evner, der måske/måske ikke kunne komme senere i systemet, er ikke en kamp mod noget der allerede bor i barnet, men en kamp mod alt det andet det også kunne lære, feks. noget kreativt. <br /><br />Problemet med en del børnelitteratur er, at det moraliserer og taler ned til læseren, men det er jo fuldstændig det samme problem som en del af al den anden litteratur også har. Og det synes jeg ikke nødvendigvis drejer sig om et bestemt syn på barnet, men et gammeldags syn på forfatterens og litteraturens rolle, som nogen og noget der skal dikterer eller udlægge sandheder for læseren. <br /><br />Jeg synes også at det er et noget romantisk syn du har på barnet. <br /><br />Alt vel<br /><br />/dDennis Gade Kofodhttps://www.blogger.com/profile/07622889309462936708noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-89328627038489639572012-03-27T15:19:53.861+02:002012-03-27T15:19:53.861+02:00KAMILLA: For at (forsøge at) svare på dit spørgsmå...KAMILLA: For at (forsøge at) svare på dit spørgsmål 1, øverst: <br />Et eller andet sted, så er alle tre forslag jo afgrænsede og forkerte, samtidig med, at de præsenterer en flig af sandheden. Grundlæggende set handler det vel om, at man først og fremmest skal respektere børnelitteraturen som en kunstart lige som alle mulige andre grene af kunstlivet. Den har igennem mange, mange år bevist sig selv som værende en af mest benyttede kunstarter i samfundet. Det burde være nok i sig selv. <br />Der findes halvdårlige udgivelser for børn (90 % af det udgivne), og så findes der god kunst der kan tænkes at ramme børn (10 %), præcis den samme fordeling som i alle andre kunstarter ...<br /><br />Det, der betyder noget, er jo om vi har at gøre med gode kunstneriske udgydelser eller ej! Præcis som det er tilfældet inden for alle mulige andre genrer af kunstens verden. <br /><br />Hvad der er vigtigt at huske er, at det pædagogiske aspekt, målgruppetænkningen eller 'det tilpassede' jo ikke nødvendigvis er en udelukker, at vi har at gøre med kunst, selvom mange har forsøgt at sætte børnelitteraturen i bås på den måde (fx Per Højholt for mange år siden). Men som Torben Weinreich så rigtig har skrevet engang, så holder denne tænkning jo ikke, i det der findes masser af eksempler i historien på, at kunst har været bestillingsarbejde, eller har haft en særlig målgruppe for øje, hvilket ikke har udelukket det fra at være stor kunst. Fx er begrebet X-factor jo heller ikke kunst i sig selv, men derfor har jeg stadig observeret (meget, meget få) kunstneriske øjeblikke i showet, som ikke kan afvises som værende kunst bare fordi det optræder i et kommercielt show. <br /><br />Jeg synes absolut ikke det er et problem, at mange voksne synes det er godt for børn at læse, fordi det vil gøre dem til dygtige læsere som voksne. Det er da dejligt. Problemet opstår måske der, hvor det bliver målet i sig selv, som Per Stig Møller syntes at mene. Så reducerer man børns læsning og børnelitteratur på en måde, som værende et skridt på vejen mod læsning af 'rigtig' litteratur, og river tæppet ud under en gren af litteraturen, der som nævnt har en berettigelse i sig selv. Det pædagogiske aspekt burde måske anses som en positiv sidegevinst ved en stor del af b&u-litteraturen, og ikke et mål i sig selv. D<br /><br />Jeg synes også begrebet allalderlitteratur er super at få med ind! Jeg vil tilføje at også Anita Krumbachs bog, 'Et mærkeligt skib' kun bliver kategoriseret som 'børnelitteratur' i manglen af bedre betegnelse. Det er i hvert fald en meget upræcis og meget lidt dækkende betegnelse at kalde hendes bog børnelitteratur.<br /><br />MAI: Jeg synes nu ikke jeg præsenterer et 'overmåde romantisk grundet barnesyn'... jeg synes blot jeg forsøger at sætte fokus på, at børn har nogle åbenlyse kvaliteter, som de fleste voksne i samfundet ser ud til at miste den direkte kontakt til igennem det at blive voksne. Vi anskuer på mange måder stadig voksenverdenen som 'den rigtige' og barneverdenen som den 'dét, der er på vej mod den rigtige'. Måske rummer barndommens væsen en del af de svar, som vi har brug for i vores søgen efter en mere harmonisk planet, mere harmonisk mennesker?<br /><br />Hvorfor giver vi os ikke for alvor tid til at udvikle barnets intuition, skaberkraft, kreativitet, originalitet osv. på det tidspunkt i livet, hvor det er mest naturligt forekommende hos mennesket - nemlig i barndommen - i stedet for at hoppe hurtigt hen over det og bruge tiden på at fylde ting på, som man i princippet lige så godt kunne fylde på langt senere i livet? <br />Hvis alle børn fik udviklet disse talenter i langt højere grad, så ville det i den grad ruste dem til en fremtid som mennesker der skal studere, interagere, samarbejde, tænke selvstændigt, tage hensyn osv. Jeg synes ikke det er et overmåde romantisk barnesyn, men en del af et fremtidigt barnesyn.<br /><br />Ok, jeg fik bevæget mig ud af nogle spor her, og er ikke spor sikker på, at jeg holdt diskussionen på sporet :)<br />Er ikke sikker på, at jeg forstod din nummer 2, Kamilla?Mads Heinesenhttps://www.blogger.com/profile/06926153698477506858noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-39295709009174840022012-03-23T15:24:50.134+01:002012-03-23T15:24:50.134+01:00Hmm. Jeg er lidt træt af den der med at man læser ...Hmm. Jeg er lidt træt af den der med at man læser børnebøger, fordi man selv får børn. Det er vel i sagens natur ikke så mærkeligt. Jeg har børn, og selv om jeg forhåbentligt også ville have elsket, læst og anmeldt børnelitteratur uden selv at have børn, så ville jeg da være en løgner, hvis ikke jeg vedstod mig dels det faktum at med børn i huset kommer børnelitteraturen også til, dels at læsninger sammen med børnene havde åbnet mine øjne for ting, jeg ellers ikke havde set. På samme måde har jeg, ud fra mit meget spinkle empiriske grundlag, også kunnet følge en smule med i, hvad der sker i børnekulturen, noget, som det vel ellers i sagens natur kan være svært at gøre. <br />Jeg siger ikke, at man ikke kan skrive, anmelde eller læse børnelitteratur uden at have børn. Og jeg siger slet ikke, at man skal bruge sine børn som sandhedsparametre. Det er dig, som kritiker, der skriver og forholder dig, ikke barnet. Men det er fedt at dele læseoplevelser og diskutere dem. På tværs af alder.<br />Mht. målgruppe eller ej, så er der vel igen flere sider af sagen. Børnelitteratur, henvendt til de yngste læsere i alle fald, er jo skrevet til en målgruppe, hvor skribenten tager hensyn til barnets udviklingsniveau. Men hvis der er noget ved bogen, så er det gjort med kunstnerisk kvalitet. Og den kan komme i mange udgaver. Både i bøger man kan spejle sig i, i serier, i søde bøger, i fagbøger og i bøger, der giver dig noget at tænke over.<br />Man skal ikke læse børnebøger for at blive en god voksenlæser. Men at man også engang bliver en god voksenlæser, er vel ikke et problem. I øvrigt Mads: Jeg synes du hopper lige i klicheernes store gryde, når du taler om svundne tiders børnesyn, hvor barnet bare skulle tage og blive voksent i en vis fart, og i stedet præsenterer et overmåde romantisk grundet barnesyn.Mai Misfeldthttps://www.blogger.com/profile/10041243434738480302noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-65142199243733037082012-03-22T09:50:26.085+01:002012-03-22T09:50:26.085+01:00I forbindelse med BMs tale, er det (også) interess...I forbindelse med BMs tale, er det (også) interessant at notere sig at han jo så fortalte, at han vælger at læse en ungdomsbog (Clods Englekraft-serie) op for sine unger. En ungdomsbog med en barsk handling med sex, vold og stofmisbrug. Det var i 2002. Jeg er simpelthen for doven til at begynde at undersøge hvor gamle hans unger var dengang. Men jeg gisner at de ikke var i den intenderede målgruppe. Hvis de var er det stadig tankevækkende. Insinuerer jeg så, at da BM sagde, at han havde læst Englekraft op for sine unger måske ikke talte helt sandt? Måske. <br />Er det vigtigt? Sikkert ikke. Men det er lidt skægt. Og det understøtter teorien om at man som Kulturminister kan have et ret "teoretisk" forhold til børnelitteraturen :)<br /><br />Tak for et tankevækkende indlæg, Kamilla!Zeniahttp://zenia.dknoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-30321857671052973812012-03-21T19:45:51.022+01:002012-03-21T19:45:51.022+01:00og så er Illustratorprisen til Jakob Martin Strid ...og så er Illustratorprisen til Jakob Martin Strid og Rikke Bakman netop eksempler på, at priserne er blevet givet til bøger, der ikke kan målgruppeplaceresKamilla Löfströmhttps://www.blogger.com/profile/16922630718517035463noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-12142369977194732012-03-21T19:42:55.304+01:002012-03-21T19:42:55.304+01:00Allalderlitteratur - det begreb vil jeg straks tag...Allalderlitteratur - det begreb vil jeg straks tage til mig. Jeg tror faktisk, at de tanker om børn og litteratur, der knytter sig til det begreb findes på fx Gyldendals børnebogsredaktion og på det lille forlag Alma, der jo netop altid siger, at dette forlag udgiver kvalitetsbøger til børn og andre mennesker. Nævner bare de to forlag, fordi det er dem, jeg kender bedst.<br /><br />Jeg støtter mig også ofte til Louis Jensens udsagn fra engang - han skriver jo både til børn og voksne - hvor han sagde, at han kunne høre på en historie, når han begyndte at skrive den, om den var til børn. Den rækkefølge kan jeg godt lide. Man kan også tænke på HCA's "fortalt for børn" ...Kamilla Löfströmhttps://www.blogger.com/profile/16922630718517035463noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-13555511317561055092012-03-20T16:04:01.442+01:002012-03-20T16:04:01.442+01:00I Norge har de et begreb, der hedder Allalderlitte...I Norge har de et begreb, der hedder Allalderlitteratur. Jeg har ikke fuldstændig bekendt med traditionen omkring det, men jeg formoder, at et sådant begreb har været fødselshjælper på forfattere som Erlend Loe og Stian Hole, der har skrevet ambitiøs litteratur til folk i mange aldre.<br />Det synes jeg egentligt er et spændende koncept, og i virkeligheden ville det vel være mere spændende at følge, hvis Kulturministeriet lavede en art tværlitterær pris, som blev uddelt til bøger, der overskrider gængse målgrupper. F.eks. Fremfor at vandre frem og tilbage på samme velbetrådte (og i følge dette blogindlæg: ret gammeldags) stiJeppehttps://www.blogger.com/profile/11066444873418854703noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-64403039494505034612012-03-20T14:56:09.819+01:002012-03-20T14:56:09.819+01:00Hej Mads! Ud over selvfølgelig at disse et par kul...Hej Mads! Ud over selvfølgelig at disse et par kulturministre, så var mit ærinde også at pege på tre udbredte - og i mine øjne problematiske - måder at gå til børnelitteraturen på. Jeg synes selv, det er enormt svært at have med den at gøre - hele tiden generer det mig, at man ikke kan se bort fra at 1. børnelitteratur er målgruppelitteratur og 2. voksne kan så godt lide kombinationen børn & bøger, mao. de vil noget med de bøger, de skriver/tegner/udgiver/formidler til børnene.<br /><br />Hvordan forholder du dig til det? Hvis du altså forholder dig ...Kamilla Löfströmhttps://www.blogger.com/profile/16922630718517035463noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-77578725774358799902012-03-20T10:03:31.745+01:002012-03-20T10:03:31.745+01:00Selvom du taler om noget helt andet, så har du nok...Selvom du taler om noget helt andet, så har du nok ca. ligeså meget forstand på Break som din refference her til kulturministern om literatur (ifg dig). Der er ingen given evolution fra Break til Ballet.Christianhttps://www.blogger.com/profile/11443481873755720381noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-39739601002706161832012-03-19T22:16:07.955+01:002012-03-19T22:16:07.955+01:00Nu har jeg ikke selv hørt deres taler, men din gen...Nu har jeg ikke selv hørt deres taler, men din gennemgang viser vel lidt, at vores kulturministre ikke rigtig har fattet en dyt af, hvor børnelitteraturen har bevæget sig hen siden deres egen barndom. <br /><br />Det ville svare lidt til, at en kulturminister til en overrækkelse indenfor breakdance eller hiphop sagde, at det jo er dejligt at der er så mange der synes det er skægt at hygge sig med disse dicipliner, da der jo kan komme rigtig gode balletdansere eller reklameforfattere ud af det, når de en dag bliver voksne. Ok, måske lidt tåbeligt eksempel, men I forstår måske hvor jeg ville hen :) <br /><br />Alene din formulering fra Per Stig Møller er lidt problematisk: "Børnelitteratur er et skridt på vejen til at blive rigtig læser" - for det er lidt en afart af den gammeldags tænkning som Ole Lund Kirkegaard og H.C. Andersen vel allerede burde have gjort op med, nemlig at børn og barndommen ikke har nogen egenværdi, men er et skridt på vejen mod den mere rigtige, voksne tilværelse. En tilværelse som for de fleste menneskers vedkommende betyder en blokering og nedlukning af essentielle, menneskelige værdier og kvaliteter, på bekostning af en stivnen af dele af personligheden. Hvordan kan det nogensinde være mere rigtigt end barnets verden og barndommen, som er så meget tættere på menneskelivets oprindelige udspring, idet de er mere uspolerede, mindre afrettede, ofte mere originale og idérige? <br /><br />Jeg synes at børn og børnelitteraturen på mange måder kan vise vejen frem for voksne og litteraturen som helhed, idet mange forfattere virkelig kan knalde ud, være gakkede, skæve, humoristiske i børnelitteraturen - fordi børn elsker den slags. Her kan forfatterne desuden virkelig kan møde et meget læsende, talstærkt og engageret publikum, som reagerer spontant på det, de læser. <br /><br />Men ja, der findes desværre stadig i dagens Danmark anmeldere, som benytter deres børn som kvalitets- eller sandhedsvidner i deres anmeldelser, hvilket burde være et signal om, at de ikke er i tæt nok kontakt til de barnlige værdier i sig selv til, at de er i stand til at anmelde børnelitteratur på et sagligt højt nok niveau.Mads Heinesenhttps://www.blogger.com/profile/06926153698477506858noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7537377647259125599.post-83540471327944592942012-03-16T13:25:14.038+01:002012-03-16T13:25:14.038+01:00Carina Christensen var der, men hun var *meget* an...Carina Christensen var der, men hun var *meget* anonym, i det hele taget.Martin Glaz Seruphttps://www.blogger.com/profile/14077009079126596197noreply@blogger.com