lørdag den 30. juni 2012

Spørgeskema til kunstnere (mit bidrag til UKKs rapport om kunstneres arbejdsvilkår)


Apropos kunstneres arbejdsvilkår...

Du skal spare op til pension. Hvad gør du?

A. Jeg håber på det livsvarige.
B. Jeg forestiller mig, at jeg kan fortsætte som yogalærer som 70-årig.
C. Jeg går ikke på pension!
D. Jeg sætter 7% af mine indtægter ind på en opsparing.
E. Ved ikke.

fredag den 29. juni 2012

Besked

Jeg er holdt op med at spørge, om jeg får noget for det. Det er ikke en beslutning, jeg har taget. Det var blot noget, jeg registrerede hos mig selv, efter en telefonsamtale med Ivan Rod i dag. 

onsdag den 27. juni 2012

8

Vestre Kirkegård
Afdeling B, række 9, nr. 8.
Her ligger Herman Bang begravet.
Her har jeg læst dette:

26. juni 2012

06:50 - Vækkeuret ringer, sent, vi skal ikke op med børnene, vi kan sove længe, jeg står op, går i bad, henter mad, avis, læser aviser, også weekendens, klokken 9 skal jeg klippes, der er giftudslip på Amager - utroligt at man har den slags fabrikker eller hvad det er, midt i byen, i tætbebyggede områder, man skal "uopsætteligt" forlade bydelen, eller i det mindste de navngivne veje der bliver remset op i radioen. "Uopsætteligt" er et uhyggeligt og sjældent ord. Jeg ringer til min mormor, der bor i nærheden, for at advare

tirsdag den 26. juni 2012

7

Tolv minutter og seksoghalvtreds sekunder om PromenadenDen2Radio.

6


Jeg har i Paris 1870 hørt sige af en af de faa da endnu levende Deltagere i hin Middag, at det var en Art bondesnu Penge-Beregning af Buloz, som førte Musset og George Sand sammen. Han havde i Forvejen sagt til sine Bekendte: De skal have hinanden tilbords; alle Fruentimmer plejer at forelske sig i ham, alle Mænd bliver pligtskyldigt forelskede i hende, de vil naturligvis forelske sig i hinanden indbyrdes – sikke Haandskrifter jeg da vil faa! Han gned sig i Hænderne.

fredag den 22. juni 2012

5


de fem sanser dvs.: følelsen, hørelsen, lugten, smagen og synet. VSO.VI.126. Livet i de fem Sansers (dvs.: den timelige) Verden. PMøll.II.286. i forb. m. ejendoms-pron. (nu kun i talem., se ndf.) m. udeladelse af Sanser (ell.Sind): *denne Hendelse fortumled rent hans fem. Bagges. I.70.*Med Overlæg, med alle mine Fem. smst.II.126. jf. Oehl.I.25.

René nummer et for nummer to (eller tre)

Michael Strunges pris er ikke længere en debutantpris, forstår man efter den seneste uddeling den 19. juni, digterens fødselsdag. Her modtog René Jean Jensen prisen for den såkaldt svære toer, og det har han så sandelig fortjent, bortset fra at Jeg har planlagt at dagdrømme, som han modtog prisen for, ret beset er hans tredje bog – den helt vildt svære treer. En trist januardag sidste år mødtes René og jeg til "Poesibrunch" på Løves Café i Århus, og jeg har gravet mine gamle noter frem fra mødet og poleret dem med klud og creme, så det er muligt at læse med. Tilbage sidder stadig en del mørke pletter, jeg beklager, og jeg har ikke ryddet op virvaret.

En personlig historie


Ja, sådan så vi ud engang. Hvad der siden hændte (cirka), og hvordan dén historie hænger sammen med Obamas nylige udmeldinger om, at han støtter registreret partnerskab i et ellers ikke synderligt homobegejstret USA, kan man læse videre om på Lookbooks. Her har Seetha Raj skrevet en lille artikel (inkl. flere bedrøvelige billeder) under titlen "I Now Pronounce You, Husband and Husband". Åh ja, Seetha, opfindsom som altid ... Linket er her.

torsdag den 21. juni 2012

Michael Strunge-Prisen 2012 til René Jean Jensen


Promenaden præsenterer stolt: Tue Andersen Nexøs tale til René Jean Jensen, som Tue holdt i går på Gyldendal, da René modtog Michael Strunge-Prisen 2012. Inden denne tale holdt Anne-Marie Mai en tale, den kan man læse ovre hos Lars Bukdahl om føje tid.

tirsdag den 19. juni 2012

At holde tand for tunge


Forleden modtog jeg et halv-til-helhemmeligt brev i god papirkvalitet fra Johannes Riis. Han havde skrevet både sit eget og mit navn i hånden, og det holder bare. Brevet omhandlede Michael Strunge-Prisen, som Gyldendal nu viderefører fra Borgens Forlag. Jeg citerer fra pressemeddelelsen, der også fulgte med:

mandag den 18. juni 2012

Reaktion #5: genbeskrivelse – hvad er et poetisk dokument? af Franck Leibovici

I bogen des documentes poétiques, som genbeskrivelse hvad er et poetisk dokument? er et kapitel i, beskriver Franck Leibovici termen “det poetiske dokument” således, det er: “en foranstaltning der etablerer et system til bearbejdning af allerede eksisterende materiale med henblik på at producere ny viden”. 
 
Den type litteratur, den konceptuelle, Leibovici vil beskrive, afføder en ny læseoptiks tilgang til litteraturen. Leibovici læser mange konceptuelle værker, men lader sig ikke begrænse til den genre eller til litteratur i det hele taget. I stedet udvikler han en tekstforståelse, som også kan appliceres på andre dokumenttyper, sågar tekster der tilhører andre domæner, videnskabelige, juridiske m.v.

torsdag den 14. juni 2012

Fra hylden i Pressbyrån...


Dette er et nyt svensk magasin og det er tilsyneladende det fjerde nummer. Det tegner vist til at blive et hit. 

Mille-feuille


Det har altid skræmt mig lidt, den måde man feticherer biblioteker på, som om alverdens visdom skal overvælde det lille menneske på mezzaninen, der kigger ned i en uendelighed af ord og tænker, sådan kan man også dø -

Tre toner med bordbenspræg

05.05.12


Nyhederne fra Gmunden: En af overboerne snorker også. Jeg vågnede ved det og/eller fuglesangen i nat. Og senere ved en behagelig drøm som jeg nu har glemt. Klokken er 8.47, en person slår græs. Værtinden klirrer med sager i køkkenet 3 meter herfra. Jeg er en logerende, en logrende. Havde svært ved at falde i søvn, blandt andet pga. sult. Godt med morgenmad, en solsort sad på gyngestativet og kiggede med ét øje ad gangen på mig mens det orange næb gik op og i, jeg tænkte den var mig i en anden dimension og gav den thumbs up. Disen over søen, er det fordampning? Jeg overvejer at tage en cykeldag på den tilbudte lånecykel, fx cykle til Altmünster og op på Grasberg, hvor Bernhard havde sin 'Krucka'. Kan bare ikke huske adressen. Manden i Thomas Bernhard Arkivet mente også det ville være svært at finde. Temaerne samler sig bag ryggen på den skrivende. Det samme gør sig gældende her. Det er så et metatema. Nogen fra Danmark har ringet mens jeg spiste morgenmad, kender ikke nummeret. Det ser sælgeragtigt ud. Jeg cykler lidt i 10, gennem Gmunden, herligt at kunne bevæge sig hurtigt forbi folk (og folkedragter). 

onsdag den 13. juni 2012

Den ulykkelige boghandler 4


Det er banalt at sige, men hvor er der meget at komme efter i Rasmus Nikolajsens Den ulykkelige boghandler. Jeg har været optaget af den særlige måde Nikolajsen kreerer sammenligninger på. Sammenligninger, der ofte er voldsomt opmærksomhedskrævende og distraherende for læsningen snarere end præciserende og illustrerende, og som metatekstes i bogens første tekst ’En omvej’ på side 11 (som jeg har nævnt tidligere, men jeg bevæger mig åbenbart meget langsomt fremad i min læsning af denne bog) som en stilistisk figur, der får lokket hjernecellerne på overarbejde »lokket til at forbinde dele af hjernen der normalt ikke snakker sammen hvorved man sendes på en indre rejse i det ukendte […]«.

tirsdag den 12. juni 2012

Kollektiv oplæsning af spam mail

Her er den franske forfatter Franck Leibovicis performance fra &NOW i Paris (beklager den rystede optagelse og mine små kluk undervejs):

http://www.youtube.com/watch?v=Ye8F9cKSj-c


Om føje tid uploader jeg Leibovicis noter til et oplæg holdt på Sorbonne i forbindelse med seminaret &NOW, som han har været så venlig at give mig lov til at publicere på Promenaden.

4


mandag den 11. juni 2012

I regn og slud, i sne og frost skal posten ud, når man er post

Jeg kommer til at tænke på både postens sang fra Vinterbyøster og Anne Linnets Den jeg elsker elsker jeg, når jeg læser teksten til salmedigter Anne Vads (måske) første salme til homovielser. Hvad tænker og siger I?

fredag den 8. juni 2012

Vidunderligt, voldsomt smittende, sprogligt overskud, men blot pludre-plapre på højt niveau (?)

Forsidehistorien i dagens Information er skrevet af Erik Skyum-Nielsen. På avisens forside hedder det: 'Skabelonen for forårets bøger: DE ER KVINDER [udhævet i rødt, som signalerede det en slags afsløring?] OG SKRIVER OM SIG SELV, BARNET OG EKS'EN. Nedenunder findes tre sort-hvide portrætfotografier af Agnete Braad, Christina Hesselholdt og Stine Pilgaard

Inde i avisen gennemgår Skyum en række af forårets prosaudgivelser (der passer ind under vinklen ovenfor), særlig energi bruger han på Hesselholdt og på den nye Ondskabens Akse, som, i parentes bemærket, hans egen avis og eget vidtstrakte virke (blandt andet som en del af miljøet omkring Montanaprisen på Testrup Højskole) må tænkes at være en vægtig del af. Promenaden er også nævnt, fornemt skal det være. Men egentlig er det vel en anden forsidehistorie i netop Information han skriver sig op imod, nemlig Tue Andersen Nexøs anmeldelse af Hesselholdts seneste bog, fortællekredsen Selskabet gør op.


torsdag den 7. juni 2012

Sporvognen i Gmunden


04.05.12

Jeg står først op og går ind i morgenmadsrummet lige ved siden af vores værelse. Værtinden fortæller bestyrtet om trafikken i Altmünster og at hun nærmest er den eneste i byen der cykler. Jeg kigger ud på Grünberg og den overskyede himmel. Palle kommer ud, vi griner. Jeg fortæller at jeg har drømt han var taxachauffør i Torshavn, jeg var kortmand. Vi samlede en lokal bums op. I drømmen kendte vi ham, vi havde mødt ham før. Det var svært at finde rundt, hans gade begyndte med f. Vi gik med op i hans lejlighed, han viste os den lomme han havde fået tatoveret på den ene balle. Meget dårligt og kursorisk udført. Den virkede heller ikke efter hensigten, sagde han. 

Den ulykkelige boghandler 3


Hvad skulle man foretage sig på flyet mellem København og London andet end at tælle de berømte sammenligninger i ’En omvej’, der er første omvej/novelle/essay/udbrud i Rasmus Nikolajsens Den ulykkelige boghandler? Så det gjorde jeg … Fra London er jeg for øvrigt taget videre til Oxford for at workshoppe med engelsksprogede litteraturundervisere fra ikke hele verden men dog Brasilien, Etiopien, Norge, Grækenland. Her til aften har jeg fået en ung Atheners udlægning af Grækenlands situation, det er vildt interessant, men det er Nikolajsens sammenligninger også.

mandag den 4. juni 2012

1


Den ulykkelige boghandler 2


Ja, lad os læse Rasmus Nikolajsens Den ulykkelige boghandler intenst og nørdet. Her kommer noget af det, jeg har tænkt på, da jeg læste den – og noget, jeg er kommet til at tænke på, da jeg læste Lenes og Martins reaktioner på bogen. Lene karakteriserer bogens tre tekster som essayistiske og Martin kalder dem noveller. Jeg vil foreslå omveje som genrebetegnelse – i lighed med Højholts blindgyder. ’En omvej’ hedder den første af de tre tekster nemlig også. Ordet kan kædes sammen med Nikolajsens poetik. At tage en omvej i stedet for at køre direkte i mål med teksten og blive hyldet. Det er også en vigtig del af karakteristikken af Nikolajsens bøger, at de ikke fejrer triumfer og spiller med musklerne. I den nye boghandlerbog er der to ting, der umiddelbart slår mig.

søndag den 3. juni 2012

Mere Nikolajsen - som skudt fra hoften

At læse Nikolajsens nye roman er som at tage en tur i rutschebanen sammen med en der kværner løs. Nej. Det passer ikke helt, for så ville man blive irriteret på sidemanden, fordi han hele tiden snakker, så man slet ikke kan koncentrere sig om oplevelsen. Men nej. Rasmus Nikolajsens prosa er både rutschebaneturens bevægelser, langsomt op, hurtigt ned, med sug i maven, og sidemanden der fortæller stolpe op og stolpe ned om det, der lige falder ham ind...især om litteratur, men også om Krautrock og politik. Det har charme, og det er enormt enerverende på en og samme tid. At Den ulykkelige boghandlers hele omdrejningspunkt også netop er digressionen, afledningen, det fluktuerende begær, og hvor vigtige disse er i vores liv, udmærker bogen, synes jeg.

lørdag den 2. juni 2012

Den ulykkelige boghandler 1


For mig er Martin Larsen og Rasmus Nikolajsen nogle af vores særligste samtidige forfattere; jeg glæder mig altid til deres nye bøger, ikke mindst fordi man altid kan forvente sig noget andet, og jo så også samtidig: noget genkendeligt. Larsens og Nikolajsens KLØER, hvis det er det de har, er de samme, er særlige, genkendelige, som deres. Ambitionen om ikke at skrive den samme bog igen. At prøve skriften af. Og samtidig, tror jeg, meget insisterende kun at gå lige præcis hen til hvad der interesserer dem og ellers være ligeglade med resten. Larsen og Nikolajsen laver ikke karriere på den måde med deres skrift, deres bøger angler ikke efter anerkendelse, hvis man kan sige det sådan; de er i dén grad deres egne, de er altid morsomme, det har de til fælles. Jeg har altid tænkt at de ikke nødvendigvis er de bedste, eller at deres bøger ikke altid er lige forløste eller vellykkede, men de er de mest spændende at læse, og på den måde måske også de bedste at læse, og jeg ser nu at denne opdeling mellem DE BEDSTE og DE MEST INTERESSANTE og hvad ved jeg, er dybt latterlig. Jeg er vild med deres bøger.

fredag den 1. juni 2012

Opgaveformulering

Fag:
Samfundsfag og Dansk

Område:
Mennesket i detmoderne/senmoderne samfund

Opgaveformulering:
Der ønskes enredegørelse for karakteristiske træk ved det moderne og senmoderne samfund.

Endvidere ønskes enanalyse og fortolkning af Benn Q Holm: Hafnia Punk. Analysen skal havesærligt fokus på komposition, fortæller og personfremstillingen i værket. Medudgangspunkt i vedlagte artikel ønskes desuden en beskrivelse af storbyen, somden fremstilles i Benn Q Holm: Hafnia Punk.

På baggrund afanalysen ønskes en vurdering af det samfund, der fremstilles i romanen iforhold til den indledende redegørelse for det moderne og det senmodernesamfund.

Opgaven forventes atfylde 15-20 sider.

Vedlagt artikel:Birgitte Tindbæk: 'Storbyen i litteraturen'. Teksten er et uddrag af enpræsentation af storbylitteraturen på folkebibliotekernes hjemmesideLitteratursiden.dk